Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai

Arkivfoto: Tobias Nicolai

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Bekymret mor: Min dreng er fanget i teknologiens tsunami, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op

Jeg taler dagligt med stadig flere bekymrede mødre, som føler, de mister relationen til deres drengebørn.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg føler, at jeg er med i et vanvittigt eksperiment med den teknologiske udvikling galopperende afsted, hvor vi alle – voksne som børn – lader os fuldstændig bjergtage. Paraderne er nede. Det er lige i konkurrencestatens ånd. Kapløbet.

Jeg er ikke teknologisk interesseret, men har gladeligt taget alskens spil, viden og fora med interessefællesskaber til mig. I den skønne virtuelle verden. På trods af min bevidste begrænsning af skærmforbrug, må jeg sande, at det er svært for mig at styre. Hvad gør jeg som mor til et præteen drengebarn? Det er svært at skabe rammer for familiesamvær, som ikke inkluderer skærme. Jeg taler dagligt med stadig flere bekymrede mødre, der føler, at de mister relationen til deres drengebørn, sågar deres mænd. Hvor er de gode alternativer i den virkelige verden uden for det virtuelle?

Et hyppigt samtaleemne i forældreskabet er, hvordan begrænser I skærmtiden?

Jeg har afprøvet adskillige strategier for regulering med et blandet resultat. Jeg har hørt om modige mødre, der har kørt med skærme i ubegrænsede mængder for en tid. Jeg afventer stadig en succeshistorie, hvor poden selv kom til en erkendelse af at skulle stoppe. Andre har frataget skærmen i en periode, netop grundet alle konflikterne. Det er svært, at være en ’nederen mor’ – velkommen til forældreskabet. Det er konfliktfyldt, men graden af konflikter omkring det her emne er ude af proportioner i mange hjem med drengebørn.

Min drøm er, at vi i de fællesskaber, vi færdes i, hjælper hinanden med at skabe mere dialog og fælles regler for skærmbrug. For alles skyld. At vi tør tale om, hvor mange timer ungerne reelt sidder foran skærmen, og hvor lidt vi egentlig ved, hvad de er optaget af på nettet.

Min drøm er også, at institutionerne i større grad ved, hvad de vil med skærmene og forholder sig kritiske. Så den virkelige verden ikke blegner fuldstændig, når der ikke er spil involveret i hver eneste pligt i hjemmet eller skolearbejdet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden