Foto: Joachim Ladefoged (arkiv)
Foto: Joachim Ladefoged (arkiv)

Foto: Joachim Ladefoged (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vicerektor til Merete Riisager: Din kritik af unge er arrogant, nedsættende og uansvarlig

Undervisningsministeren tager fejl, når hun her i avisen fremstiller nutidens unge som overbeskyttede og svage.

Debatindlæg

Så røg landets undervisningsminister, Merete Riisager, igen til tasterne for i Politiken 12.1. at hamre løs på nutidens unge og de voksne omkring dem. Budskabet i indlægget ’Vi overbeskytter vores børn og unge’ synes at være, at de unge er en flok sarte sjæle omgivet af overbeskyttende pædagoger og latterlige curlingforældre.

De unge skal tværtimod hærdes, for ellers vil de ifølge ministeren »for alvor gå ned med flaget, når de møder krav og forventninger fra den virkelige verden«.

Ministerens holdning er både arrogant, nedsættende og uansvarlig.

Unge mennesker med trivselsproblemer, angst og depression skal åbenbart forstå, at de ikke engang befinder sig i den virkelige verden, og at det hele bliver meget værre, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

På skolerne prøver vi naturligvis at tage de unge alvorligt i deres såkaldte ’ikke-virkelighed’ og kan heldigvis også berolige dem med, at det faktisk bliver bedre, hvis bare de klarer gymnasieskærsilden. Sandheden er snarere, at gymnasiet udgør Danmarks mest præstationsorienterede arena, og at dansk erhvervsliv er et beskyttet værksted ved siden af.

De unges virkelighed i gymnasiet er, at de hver dag bliver bedømt på deres faglige præstationer og engagement i 3-4 fag og hver uge får karakter for 3-4 skriftlige afleveringer. Dertil kommer diverse indlagte prøver. Samtidig oplever de at være i konkurrence med 27 andre i klassen, hvoraf nogle er deres bedste venner, andre en god kammerat, tidligere kæreste eller værste fjende. Hvilken dansk virksomhed kan byde på sådan en virksomhedskultur og stadig klare sig godt og rekruttere kvalificeret arbejdskraft?

Rart ville det også være, hvis ministeren ville holde op med at påstå, at »de ressourcemæssige rammer aldrig har været bedre, mulighederne står i kø, og intentionerne er så gode«

Men har det ikke altid været sådan? Jo, vil ministeren sikkert sige, men det er arrogant.

Konkurrencestaten har skabt en generation af unge, som fra dag 1 i folkeskolen er blevet målt på deres præstationer, samtidig med at de er blevet fortalt, at de har alle muligheder for at klare sig godt, hvis bare de forfølger nogle mål, som matcher konkurrencestatens logik. Det er sket, samtidig med at man har skabt et uddannelsessystem med enorme karakterkrav med bonusordning for ekstra A-fag og hurtig studiestart. Sådan var det ikke, da ministeren var ung.

Dertil kommer presset fra de sociale medier, hvor angsten for ikke at være med og risiko for udskamning præger de unges liv og skolegang. Sådan var det heller ikke, da ministeren var ung. Så velkommen, Merete, til de unges virkelighed, og hold så op med at se deres uddannelse som en overgangstid, der skal overstås, så de kan komme ud og gøre nytte i det virkelige samfund. Rart ville det også være, hvis ministeren ville holde op med at påstå, at »de ressourcemæssige rammer aldrig har været bedre, mulighederne står i kø, og intentionerne er så gode«.

De ressourcemæssige rammer er på alle fronter gået tilbage. Se på normeringer i daginstitutionerne, folkeskolelærernes forringede arbejdsvilkår og de nu på femte år iværksatte besparelser i gymnasiet. Det er løgnagtigt at påstå, at de ressourcemæssige rammer er bedre i gymnasiet, når der investeres cirka 7.000 kr. mindre pr. stx-elev om året end for 5 år siden som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag og den årlige 2-procents-besparelse. Det går ud over undervisningens kvalitet og ud over mulighederne for at tage hånd om en dysfunktionel klasse og den unges mistrivsel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig lykkes det også ministeren at tegne et forvrænget billede af karaktergivning i gymnasiet. Vist er det rigtigt, at der er skoler, som forsøgsvis giver færre karakterer for på den måde at fjerne fokus fra præstation og i stedet fremme en læringskultur. Men karaktererne er på ingen måde på vej væk, som hun ellers skaber et billede af.

Forsøgene drejer sig blot om, at man i de flerårige fag undlader at give standpunktskarakter det første år, forudsat at skolen har en plan for en mere fremadrettet evaluering af den enkelte elev. Gymnasiet er og vil fortsat være en uddannelse, hvor eleverne får masser af karakterer – ca. 150 standpunkts- og afsluttende karakterer i løbet af de 3 år.

Lige nu går øvelsen på at skrue lidt ned for dette og i stedet få eleverne til at interesse sig for faget ud fra andet end en karakterpræstation. Det er nyt og udfordrende, for de har aldrig prøvet andet og aldrig haft andet end præstationsdiskursen som det daglige lydtæppe og vandmærke i deres skolegang. Så selvfølgelig er der, som ministeren påpeger, elever, som bliver utrygge ved ikke at få karakterer. Men det må og skal ikke afholde os fra at gøre noget ved gymnasiets udmattende og til tider sygelige præstationsræs. Tag i stedet ansvar, og giv os en uddannelsespolitik, som ikke sender de unge til tælling, men hvor de får tid til at modnes og udvikle deres faglige styrker og interesser.

De skal være rigtig mange år på arbejdsmarkedet, så lad dem få lov til at være unge, og hold op med dæmonisere dem som svage og overbeskyttede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce