Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vores samfundsstruktur og kultur har gennem generationer skabt tesen, at teknologi er drenget, og medier og forældre har købt ind på præmissen. Det gør vi ikke, og det virker, skriver Rikke Nørdum Sonne og Eva Fog fra DigiPippi i dette indlæg.
Arkivfoto:: Nanna Navntoft

Vores samfundsstruktur og kultur har gennem generationer skabt tesen, at teknologi er drenget, og medier og forældre har købt ind på præmissen. Det gør vi ikke, og det virker, skriver Rikke Nørdum Sonne og Eva Fog fra DigiPippi i dette indlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


DigiPippi: Vi skal have flere piger og kvinder i teknologiens verden

Pigerne skal inkluderes i Stem-fagene på deres egne præmisser.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Måske er det sådan, Gud har skabt os«. Ordene kommer fra en 14-årig dreng, der deltog i Microsofts kodningsarrangement 4.2. som optakt til udgivelsen af den nye analyse ’Hvordan får vi Stem på lystavlen hos børn og unge?’ fra Tænketanken DEA. Salen kvitterede med gisp og måben, hvor omkring 100 fremmødte var kommet for at høre konklusionerne af analysen.

Drengens kommentar var svar på spørgsmålet, hvorfor der mon mangler piger i Stem-fagene (science, technology, engineering and mathematics). Der er dog ikke tale om guddommelig skabelse, hverken biologisk eller teologisk. I stedet slog analysen fast, at vi som samfund har skabt en situation, hvor specielt piger har mistet interessen for Stem-fagene, når de når udskolingen.

Hvorfor er vi så bange for at erkende, at der er forskel på drenge og piger? Vi motiveres som køn ofte af noget forskelligt, men det gør ikke det ene rigtigere end det andet

Den danske ligestilling eksisterer langtfra alle steder. Hvilket mange ikke bryder sig om at tale om. Det går bare ikke.

Piger og kvinder sakker bagud i vores teknologiske verden, hvilket skaber samfundsmæssige, økonomiske og udviklingsmæssige problemer. Vi skal bevare fokus og forstå, at der ikke er tale om en slags teknologisk rødstrømpebevægelse her. Der er tale om et verdensomspændende problem, hvor vi såkaldte velfærdsnationer synes at miste grebet.

Tænketanken DEA’s analyse er blot det nyeste eksempel på, at vi har et reelt problem, der vil koste vores samfund dyrt. Når piger mister interessen, før de overhovedet skal overveje videregående uddannelser og fremtidige jobs, mister vi vital arbejdskraft, får dårligere produkter samt dårligt repræsenterede samfund. Hvad gør vi? Løsninger er heldigvis til stede, og i DigiPippi har vi siden 2015 også med stor succes arbejdet på en.

Derfor var vi også del af ekspertpanelet i DEA, som udarbejdede vinkel og rammer for ovenstående analyse, og i EU. Med flere års praksiserfaring er vi et af de få tiltag i Danmark, som rammer den målgruppe, vi på nuværende tidspunkt taber – nemlig piger mellem 7 og 13 år.

Ved hjælp af kvindelige rollemodeller og en tilgang, der sætter pigernes interesser først og teknologi sekundært, rummer vi pigerne, præcis der hvor de er. Netop denne rummelighed og accept af forskelle mellem drenge og piger gør, at vi fanger deres interesse.

Hvorfor er vi så bange for at erkende, at der er forskel på drenge og piger? Vi motiveres som køn ofte af noget forskelligt, men det gør ikke det ene rigtigere end det andet. Ej heller ændrer det ved det faktum, at vi som samfund kun kan vinde ved at sørge for, at langt flere kvinder fremover arbejder i Stem.

Skoler, institutioner, arbejdspladser og samfundet generelt bør anerkende den lille forskel og arbejde på, at der fremover er bedre inklusion af piger på deres præmisser. Vores samfundsstruktur og kultur har gennem generationer skabt tesen, at teknologi er drenget, og medier og forældre har købt ind på præmissen. Det gør vi ikke, og det virker!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden