Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Selv om Filmskolen skal udvikle sig og systematisere sin uddannelse i højere grad end nu, så er jeg overbevist om, at vi kan finde ud af at udnytte denne ramme til at udvikle filmskolen, skriver rektor på Filmskolen Vinca Wiedemann i dette indlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rektor: Filmskolen skal udvikle sig for at følge med en verden i rivende udvikling

Når andre roser os for at være verdens bedste filmskole, så skal vi leve op til anerkendelsen ved at stræbe endnu højere.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har på det seneste været en del skriverier om Den Danske Filmskole. For det skal snart afgøres, om filmskolen i fremtiden skal have kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelser i lighed med konservatorierne, kunstakademiet og scenekunstskolen, eller om den skal forblive en 4-årig uddannelse og dermed indplaceres som professionsbachelor.

For mig er der ingen tvivl. Medierne og filmsproget udvikler sig med rivende hast, og vores filmuddannelse skal opgraderes tilsvarende. Kun på den måde vil vi også i fremtiden kunne tilbyde relevant uddannelse til dem, der skal være de kunstneriske ledere og chefer i fremtidens filmindustri.

Vi er med rette stolte af dansk films bedrifter. Og det er i tider med succes, at man skal se fremad

Filmskolen har gennem årene uddannet fremragende generationer af filmfolk på internationalt niveau, og denne fornemme tradition skal holdes levende. Men vi er som lillebitte skole med 96 studerende kun en dråbe i det eksplosivt voksende mediehav, og vi er som alle andre hårdt ramt af statens 2-procents besparelser. Derfor er der brug for modige og ambitiøse valg nu.

Først og fremmest skal Den Danske Filmskole styrke udviklingen af ny kunstnerisk viden om det at lave film. Der udvikles konstant nye platforme, formater, genrer og udtryk, og dette stiller store nye krav til det danske filmmiljø, som filmskolen skal understøtte. Derfor skal vi give vores studerende højere kompetencer inden for ikke mindst ledelse og entreprenørskab, så de studerende får redskaber til at sætte sig egne visioner aktivt i spil i et samfund, hvor de kendte strukturer er i opbrud.

Det betyder også, at uddannelsen skal klæde de studerende bedre på, så deres fagidentitet forandres løbende – allerede i dag er det normalt, at instruktørerne selv fotograferer, eller at filmklippere er med til at skrive manuskripter.

I takt med at teknologierne udvikler sig, vil nye samarbejdsformer opstå, og derfor skal de studerende i fremtiden undervises i fag, der hjælper dem med at se deres faglighed i et bredere perspektiv og styrker deres kunstneriske samarbejde.

Det betyder konkret, at vi omlægger undervisningen, så alle undervises i fag som fortælling og iscenesættelse, og at vores fremragende lærere kan fokusere på det, de er eksperter i. Dertil kommer både linjefag og praktik.

Dernæst skal vi styrke uddannelsen af instruktører. De fleste kender navne som Susanne Bier, Thomas Vinterberg og Lars von Trier, men de dækker over et stort udvalg af internationalt anerkendte instruktører, der har været med til at drive filmkunsten fremad. Men også instruktørerne står i dag i et vadested, hvor alle kan lave film, og hvor det er nødvendigt at sætte ekstra fokus på de kompetencer, der kan gøre en instruktør til noget helt særligt.

I dag bevæger instruktørerne sig stadig friere på tværs af tidligere tiders adskilte genrer og teknologier som dokumentar, fiktion, animation og interaktive medier. Det skal uddannelsen understøtte ved at gøre op med tidligere tiders silotænkning og samle instruktørerne i én faggruppe, hvor man fortsat kan specialisere sig, men også får større fokus på det fælles stof. Dette vil også konsolidere instruktørfagligheden i en tid, hvor deres uddannelser er truet af dimensionering, fordi ledighedstallene er for høje i forhold til de politisk bestemte retningslinjer.

Når andre roser os for at være verdens bedste filmskole, så skal vi leve op til anerkendelsen ved at stræbe endnu højere. Det vil vi gøre ved at styrke vores samarbejde med andre uddannelser både i Danmark og i udlandet. Vi ønsker at udvikle fælles videnmiljøer med andre kunstskoler, hvor vi kan trække på hinandens ekspertise, og vi ønsker, at de studerende skal have mere samarbejde med f.eks. filmkomponister og skuespillere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som et middel til at indfri disse fremtidsplaner ønsker vi at indgå i de fælles internationale uddannelsesstrukturer som en kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelse. En del er bekymrede for, om skolen bliver ’akademiseret’. Det er her afgørende at understrege, at de kunstneriske uddannelser har deres helt egen kategori i uddannelsesstrukturen, som også musikkonservatorierne, kunstakademiet og scenekunstskolen hører til i.

Filmskolen bliver altså ikke til en akademisk uddannelse, og man skal ikke have en studentereksamen for at komme ind på skolen, men optages på det kunstneriske talent. Næsten alle toneangivende kunstskoler i verden er inde i samme type struktur.

Der er en del, der har udtrykt bekymring for, om disse strukturer vil ødelægge Den Danske Filmskoles egenart, men selv om skolen skal udvikle sig og systematisere sin uddannelse i højere grad end nu, så er jeg overbevist om, at vi kan finde ud af at udnytte denne ramme til at udvikle filmskolen.

Vi er med rette stolte af dansk films bedrifter. Og det er i tider med succes, at man skal se fremad. Det er mit håb, at filmskolen også kan få opbakning til at gøre det nu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden