Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mellemfolkelig Samvirke og Greenpeace: Klimakampen kræver opgør med ulighed

Det er afgørende at takle verdens to største kriser samtidig.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verden står midt i to kriser, der hænger sammen og skal løses samtidig: Den ene er klimakrisen. Den anden er den øgede ulighed, hvor kløften mellem verdens rigeste og resten af befolkningen vokser, og hvor klodens 10 procent rigeste tegner sig for omkring halvdelen af det samlede CO2-aftryk fra personligt forbrug.

»Det er snart sidste udkald«, som statsminister Lars Løkke Rasmussen advarede i sin nytårstale, og ja, klimaet er for alvor blevet et tema, der optager vælgerne. Senest lykkedes det for nylig os og ni andre organisationer – inden for blot to uger – at indsamle de nødvendige 50.000 underskrifter på kravet til Folketinget om en ambitiøs dansk klimalov.

Så vores forslag er at indføre afgifter og regulering, der virker som en progressiv skat, hvor de bredeste skuldre bærer den største byrde

Siden har endnu flere skrevet under, og opråbet til politikerne er ikke til at fejl af: Vi kan ikke længere læne os tilbage og vente på, at problemerne med mere tørke, vildere storme og smeltende is – måske – en dag fikses med teknologiske fremskridt. Nej, politikerne skal sætte rammerne for en grundlæggende forandring i vores forbrug og adfærd for at få nedbragt udledningen af drivhusgasser, og det er her, at den anden krise – ulighedskrisen – kommer ind i ligningen.

For som blandt andet Bruxelles-tænketanken Bruegel understreger i en rapport om klimapolitikkens sociale konsekvenser, så rammes familier med lav indkomst hårdere af klimaregningen, hvis der ikke tages højde for de fordelingspolitiske konsekvenser af eksempelvis højere afgifter på el og benzin.

Resultatet ser vi helt aktuelt i Frankrig, der oplever de største demonstrationer i årevis, kickstartet af, at præsident Macron som et led i sin grønne dagsorden har bebudet en ekstra afgift på brændstof. Omregnet 25 øre på en liter benzin og 45 øre pr. liter diesel. Det antændte et bål af utilfredshed blandt de franskmænd, der i forvejen har ondt i økonomien og samtidig har oplevet, at Macron har favoriseret de rige, herunder ved at afskaffe en formueskat.

Oprøret fra Frankrigs såkaldte Gule Veste fremstår som et skoleeksempel på, hvordan frustration over den øgede ulighed koger over, når klimaløsninger rammer de fattigste hårdest og dermed bidrager til endnu større ulighed. Men større og større skel mellem rig og fattig er langtfra blot et fransk problem.

Også herhjemme vokser uligheden. Siden 2010 er indkomsten stagneret for de 40 procent fattigste i Danmark, fastslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidste efterår. De seneste 15 års reformer af indkomstskatten har belønnet de rigeste 10 procent med 41.000 kr. årligt, mens de 10 procent fattigste kun har fået 900 kr. Den rigeste ene procent har indkasseret 95.000 kr. mere om året – i gennemsnit 100 gange mere end de 10 procent fattigste – samtidig med at skattereformerne har betydet færre skatteindtægter og dermed færre penge til vores fælles velfærd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Denne økonomiske ulighed er blandt andet en medvirkende årsag til, at et politisk flertal herhjemme afviser en klimaafgift på de stærkt CO2-belastende flyrejser: En sådan afgift vil vende den tunge ende nedad og vil samtidig ikke få velhaverne til at reducere deres flyrejser, hævdede Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, for nylig i Mandag Morgen.

Men det er en dårlig undskyldning. Så vores forslag er at indføre afgifter og regulering, der virker som en progressiv skat, hvor de bredeste skuldre bærer den største byrde. Alternativt må indtægterne fra klimaafgifter og miljøskatter delvist kompensere for de ulighedsskabende effekter.

På samme måde skal udviklingslandene kompenseres. Det er i høj grad de allerede fattigste og mest sårbare lande, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, der vel at mærke først og fremmest er skabt af de rige lande. Vi kalder det klima-uretfærdighed, at en lille del af klodens beboere gennem århundreder har drevet rovdrift på planetens ressourcer.

Derfor skal de rige lande investere massivt i udviklingslandene, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne og gennemføre en bæredygtig udvikling, baseret på en omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke bare godt for klimaet og miljøet. Det er også den bedste måde at sikre adgang til energi for de mange fattige mennesker på, der på nuværende tidspunkt ikke engang er koblet på nettet – og til dem, der siger, at vi ikke har råd, så husk lige et par årtier tilbage. Dengang var Danmark fattigere, men gav alligevel både mere i bistand end i dag og oveni en halv procent af bruttonationalproduktet til miljøtilpasning rundtomkring i verden. Det var i 1990’erne, hvor den politiske prioritet var at løse fælles udfordringer frem for skattelettelser.

Den tilgang er der mere end nogensinde brug for med to sammenhængende globale kriser – klimaforandringer og ulighed. Kriserne løses ikke uden et opgør med det økonomiske system, som har skabt begge problemer. Vi må erstatte dette system, der har set stigende forbrug og vækst som mål i sig selv, med en ny økonomisk tankegang – en tankegang, der tager højde for planetens ressourcer, miljøets smertegrænser og velfærden for det store flertal af verdens befolkning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden