Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ligeløn har været på den politiske dagsorden i mange årtier. Billedet her er fra en demonstration for ligeløn i juni 1972. Arkivfoto: Klaus Gottfredsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Professor: Sådan skaber vi ligeløn mellem mænd og kvinder

Forskere har kortlagt effekten af åbne lønlister, som tydeliggør forskellen på mænds og kvinders løn. Løngabet mindskes, når forskellen bliver tydelig. Primært fordi mændenes lønstigninger dæmpes.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ved det godt: Danske mænd tjener stadig mellem 8 og 13 procent mere end kvinder for præcis det samme arbejde i de samme jobs, med de samme jobtitler og det samme ansvar. Det viser tal fra Danmarks Statistik, og det viser også lønopgørelser fra bl.a. Djøf og Kvinfo.

Hvordan skaber vi en mere lige løn? Diskussionen kører i virksomhederne, i arbejdsmarkedets organisationer og blandt politikerne. I Danmark, men også i Norge, Sverige, England, Tyskland og resten af den vestlige verden. Debatten har i høj grad fokuseret på spørgsmålet om, om en større grad af synlighed for lønforskellen vil mindske løngabet. Og for første gang kan vi svare klart ja!

I 2006 indførte Beskæftigelsesministeriet regler om kønsopdelt lønstatistik, som betyder, at alle danske virksomheder med mindst 35 ansatte og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion skal opgøre en kønsopdelt lønstatistik, der formidles i virksomheden. Det var afsættet for vores forskningsprojekt ’Do Firms Respond to Pay Gap Disclosure’, hvor vi sammen med forskere i USA og støttet af Danmarks Grundforskningsfond undersøgte, hvordan loven har påvirket den faktiske løndannelse for mænd og kvinder her i Danmark.

Arbejdsgiverne er fortsat skeptiske omkring at lovgive om mere åbenhed om lønninger. Dels af frygt for besværet for virksomhederne, dels på grund af overbevisningen om, at det ingen effekt har

Loven errelativt svag, da den omfatter færre end 2.000 virksomheder, men med løndata fra samtlige danske virksomheder i perioden 2003 -2008 kunne vi sammenligne lønudviklingen i virksomheder med 35-50 ansatte med lønningerne i virksomheder med 25-34 ansatte – altså sammenlignelige virksomheder, men hvor den sidste gruppe lige præcis ikke var omfattet af reglerne.

Med disse data dokumenterede vi, at lønforskellen i perioden 2006-2008 blev reduceret med 7 procent, hvis vi sammenligner de to grupper. Både mænds og kvinders løn steg i den nævnte periode, men mændenes løn steg mindre end kvindernes, og forskellen på mænds og kvinders løn faldt.

Vi sikrede os, at vores data ikke var forurenet af forskelle i demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende. Tilbage stod, at løngabet er blevet 7 procent mindre – primært fordi mændenes løn steg ca. 2 procent mindre end kvindernes.

Reglerne FRA 2006 om løngennemsigtighed viste sig også at have et par andre interessante virkninger: Blandt andet kunne vi se et fald i produktiviteten på 2,5 procent i disse virksomheder. Hvorfor ved vi ikke, men da omkostningerne tilsvarende faldt med 2,8 procent som følge af de dæmpede lønstigninger, var virksomhedernes profit upåvirket.

Vores analyser viste desuden, at virksomheder, som reducerede lønuligheden, også har ansat 5 procent flere kvinder, og at flere kvinder blev forfremmet her end i de virksomheder, der ikke var omfattet af reglerne. Hvorimod der ikke var nogen stigning i antallet af mænd, der blev forfremmet.

Og vi kan se stor forskel på, hvor meget de nye regler reducerede den kønsbestemte forskel i løn: I virksomheder med flere eksterne (dvs. færre familie-) bestyrelsesmedlemmer blev løngabet reduceret væsentligt mere end de 7 procent. Det samme var tilfældet, når virksomhedslederne selv har flere døtre end sønner hjemme i privaten.

Reformenfra 2006 var og er omdiskuteret. Arbejdsmarkedsorganisationerne er af den faste opfattelse, at reformen ikke havde nogen effekt. Dette bygger på en grunding interviewbaseret evaluering blandt arbejdsgiverne i 2011, der konkluderede, at reformen ikke var kendt, og at meget få virksomheder forholdt sig til den.

Arbejdsgiverne er fortsat skeptiske omkring at lovgive om mere åbenhed om lønninger. Dels af frygt for besværet for virksomhederne, dels på grund af overbevisningen om, at det ingen effekt har.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

8. marts i år vil 28 fagforeninger på Christiansborg kræve mere åbenhed om løn: De skal vide, at løntransparens virker, men at mændene kan komme til at betale en pris, og at det kan påvirke virksomhedernes produktivitet.

Faktum er nemlig, at der var en virkning i kølvandet af loven om kønsopdelt lønstatistik, og at den kan måles på danske mænd og kvinders faktiske lønninger. Om det var selve loven, debatten om loven eller måske forventninger om flere stramninger i fremtiden, der bremsede mændenes lønstigninger, kan vi ikke vide, da vores analyse desværre ikke forklarer dette. Men vi ved fra andre undersøgelser, at mænd (generelt) er bedre til at forhandle løn og bonus end (de fleste) kvinder. Det er derfor muligt, at når lønforskellen bliver tydelig med de kønsopdelte lønlister, får virksomhedslederne nemmere ved at stå imod mændenes krav om større lønstigning.

Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det, og nu ligger bolden på Christiansborg og i EU-Parlamentet: Hvis det er et politisk ønske at reducere løn-uligheden, så har vi nemlig her et redskab, der virker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden