0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Professor: Sådan skaber vi ligeløn mellem mænd og kvinder

Forskere har kortlagt effekten af åbne lønlister, som tydeliggør forskellen på mænds og kvinders løn. Løngabet mindskes, når forskellen bliver tydelig. Primært fordi mændenes lønstigninger dæmpes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ligeløn har været på den politiske dagsorden i mange årtier. Billedet her er fra en demonstration for ligeløn i juni 1972. Arkivfoto: Klaus Gottfredsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ved det godt: Danske mænd tjener stadig mellem 8 og 13 procent mere end kvinder for præcis det samme arbejde i de samme jobs, med de samme jobtitler og det samme ansvar. Det viser tal fra Danmarks Statistik, og det viser også lønopgørelser fra bl.a. Djøf og Kvinfo.

Hvordan skaber vi en mere lige løn? Diskussionen kører i virksomhederne, i arbejdsmarkedets organisationer og blandt politikerne. I Danmark, men også i Norge, Sverige, England, Tyskland og resten af den vestlige verden. Debatten har i høj grad fokuseret på spørgsmålet om, om en større grad af synlighed for lønforskellen vil mindske løngabet. Og for første gang kan vi svare klart ja!

I 2006 indførte Beskæftigelsesministeriet regler om kønsopdelt lønstatistik, som betyder, at alle danske virksomheder med mindst 35 ansatte og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion skal opgøre en kønsopdelt lønstatistik, der formidles i virksomheden. Det var afsættet for vores forskningsprojekt ’Do Firms Respond to Pay Gap Disclosure’, hvor vi sammen med forskere i USA og støttet af Danmarks Grundforskningsfond undersøgte, hvordan loven har påvirket den faktiske løndannelse for mænd og kvinder her i Danmark.

Arbejdsgiverne er fortsat skeptiske omkring at lovgive om mere åbenhed om lønninger. Dels af frygt for besværet for virksomhederne, dels på grund af overbevisningen om, at det ingen effekt har

Loven errelativt svag, da den omfatter færre end 2.000 virksomheder, men med løndata fra samtlige danske virksomheder i perioden 2003 -2008 kunne vi sammenligne lønudviklingen i virksomheder med 35-50 ansatte med lønningerne i virksomheder med 25-34 ansatte – altså sammenlignelige virksomheder, men hvor den sidste gruppe lige præcis ikke var omfattet af reglerne.

Med disse data dokumenterede vi, at lønforskellen i perioden 2006-2008 blev reduceret med 7 procent, hvis vi sammenligner de to grupper. Både mænds og kvinders løn steg i den nævnte periode, men mændenes løn steg mindre end kvindernes, og forskellen på mænds og kvinders løn faldt.

Vi sikrede os, at vores data ikke var forurenet af forskelle i demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende. Tilbage stod, at løngabet er blevet 7 procent mindre – primært fordi mændenes løn steg ca. 2 procent mindre end kvindernes.

Reglerne FRA 2006 om løngennemsigtighed viste sig også at have et par andre interessante virkninger: Blandt andet kunne vi se et fald i produktiviteten på 2,5 procent i disse virksomheder. Hvorfor ved vi ikke, men da omkostningerne tilsvarende faldt med 2,8 procent som følge af de dæmpede lønstigninger, var virksomhedernes profit upåvirket.

Vores analyser viste desuden, at virksomheder, som reducerede lønuligheden, også har ansat 5 procent flere kvinder, og at fl