0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver
Foto: Per Folkver

Arkivfoto: Per Folkver

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


CBS-studerende bakker op: Kritik af ensidig økonomiundervisning er berettiget

Lad os genindføre kritisk refleksion og gøre op med den ensidige økonomiundervisning.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For nyligt blev der taget hul på en vigtig offentlig debat, da uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, i et åbent samråd skulle tage stilling til et spørgsmål om strukturen på og indholdet af økonomistudierne på landets universiteter. Som studerende på Copenhagen Business School kan vi nikke genkendende til kritikken om ensidig økonomiundervisning. Vores økonomiske pensum tager udgangspunkt i neoklassisk teori om ligevægtsmodeller, fuldkommen konkurrence og rationelle, nyttemaksimerende aktører.

Undervisningen er rundet af en enkelt teoretisk skole og præsenterer sjældent alternativer til denne. Som studerende kan man derfor let få det indtryk, at økonomi er en eksakt videnskab med ét utvetydigt korrekt resultat på linje med matematik eller fysik. Men sådan er det ikke. Tværtimod er økonomi et pluralistisk vidensfelt, og der eksisterer flere forskellige teorier og retninger med divergerende fremgangsmåder og særlige fokusser. Tænk blot på cirkulær økonomi, økologisk økonomi eller adfærdsøkonomi som eksempler, der ikke introduceres i undervisningen.

Formålet er, at vi i højere grad udrustes til at løse fremtidens udfordringer, hvilket forudsætter evnen til kritisk at kunne diskutere og vurdere alle økonomiske teoriers fordele, fejl og mangler

En af de største svagheder ved den mainstreamøkonomi, vi undervises i, er, at den ikke længere ruster studerende med værktøjer til at løse nutidens og fremtidens udfordringer. Det er eksempelvis åbenlyst, at fremtidens økonomer skal kunne håndtere de muligheder og udfordringer, som blandt andet digitalisering, klimaforandringer og sociale forskelle skaber for samfundet. Ikke desto mindre skoles vi i en økonomisk teori, der ikke tager højde for disse parametre. Manglen på pluralisme i den økonomiske undervisning skaber et dårligt grundlag for kritisk stillingtagen til det stof, der undervises i.

For at kunne have en meningsfuld diskussion og vurdering af det faglige indhold, må man have kendskab til komplementerende og modsatrettede tilgange, og det er derfor kritisabelt, at vi som studerende ikke præsenteres for alternativer til neoklassisk økonomisk teori. Kritisk refleksion bør være alfa omega i økonomi, da det er en forudsætning for at kunne vurdere, om en given teori overhovedet er brugbar til at løse eller belyse en konkret problemstilling. Men desværre er det kritiske element af undervisningen alt for ofte udeladt til fordel for udenadslære af matematiske formler, der kun fungerer under strengt simplificerende antagelser om verden.

Kritikken af økonomistudiernes ensidige indhold er berettiget, og som studerende efterspørger vi en kritisk tilgang til faget som et pluralistisk vidensfelt. Det betyder ikke, at neoklassisk teori skal fjernes fra pensum, men derimod suppleres med introduktion af andre økonomiske videnskabelige felter. Formålet er, at vi i højere grad udrustes til at løse fremtidens udfordringer, hvilket forudsætter evnen til kritisk at kunne diskutere og vurdere alle økonomiske teoriers fordele, fejl og mangler. Det er spændende, at kritikken nu tages op blandt vores beslutningstagere, og selv om konkret undervisning og forskning ikke skal politiseres, vidner det om, at der er brug for at ændre de økonomiske pensumlister.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden