0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

»Man ikke negligere risikoen for, at et forslag som dette (om lovpligtig vaccination, red.) kan blive set om en form for indirekte tvang, hvilket vil øge modstanden. Man risikerer derfor at opnå den modsatte effekt end den ønskede – nemlig flere mennesker, der bevidst har en negativ indstilling til vaccinationer«, siger Stinus Lindgreen (R).

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Folketingskandidat: Øget tilslutning til vacciner skal ske med oplysning

Et aktuelt borgerforslag vil gøre det lovpligtigt for forældre at vaccinere deres børn. Men selvom hensigten er god, så er tvang ikke vejen frem, mener Stinus Lindgreen (R), der er bioinformatiker og folketingskandidat.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Debatten om mæslinger og mfr-vaccinen raser igen; ikke mindst efter at der den seneste tid er konstateret fem relaterede tilfælde i Danmark.

Det skaber selvsagt stor opmærksomhed om de heldigvis meget få forældre, der bevidst fravælger at beskytte deres børn.

For vaccination er uden tvivl en af vores største sundhedsvidenskabelige landvindinger overhovedet, og de har reddet, og redder fortsat, utallige liv verden over.

Man skal heller ikke lade sig narre af begrebet børnesygdom, der nærmest kan få sygdommene til at lyde banale og næsten lidt hyggelige.

Mæslinger er alt andet end det. Det er en af de mest smitsomme børnesygdomme, der sidste år førte til over 70 dødsfald alene i Europa. Heldigvis ender de færreste tilfælde sådan, men der er en risiko – også for andre alvorlige komplikationer.

Derfor skal vi være glade for, at vi har en sikker og effektiv vaccine imod mæslinger.

Men pludselig er vaccinemodstanden blusset op igen, og man hører flere steder de samme fejlagtige og misinformerede argumenter imod det. Problemet med at fravælge vaccination er jo ikke kun, at man udsætter sit eget barn for en unødvendig risiko – man er også til fare for de af vores medborgere, der af forskellige grunde ikke er vaccineret.

Det kan være spædbarnet, der ikke har nået den rette alder endnu, eller den kræftsyge med nedsat immunforsvar.

Så hvad kan man gøre for at øge tilslutningen? Et nyt borgerforslag præsenterer en idé: Lad os gøre mfr-vaccination lovpligtigt for børn i offentlige institutioner.

Det er jo egentlig en ganske sympatisk tanke.

Jeg har selv været ret aktiv i vaccinedebatten i lang tid, og jeg skrev her i avisen et debatindlæg for to år siden med det samme budskab.

Men jeg har faktisk skiftet mening siden da. Der er ingen skam i at blive klogere – det erkender jeg gerne. Det er ikke, fordi jeg har ændret holdning til vacciner. Slet ikke.

Jeg ser gerne, at vi opnår en højere tilslutning, så vi sikrer alle borgere bedst muligt, men jeg er ikke sikker på, at dette er den rette måde.

Lad mig forklare:

Jeg er helt enig i, at vi skal have så mange som muligt til at følge vaccinationsprogrammet. I dag er tilslutningen til f.eks. mfr-vaccinen høj, om end der er et stykke vej op til de anbefalede 95 procent af en årgang.

Ethvert indgreb skal stå mål med det problem, vi forsøger at løse. Hvis tilslutningen var markant lavere, ville jeg også være tilbøjelig til at anbefale mere drastiske tiltag for at beskytte os alle sammen.

Men der er vi heldigvis ikke, og hvis vi kan komme det sidste stykke vej frivilligt, er det klart at foretrække. Efter at have talt med de folk, der rent faktisk arbejder med og forsker i netop vaccinetilslutning, er der nogle andre ting, jeg ville anbefale.

For det første skal vi huske på, at langt de fleste manglende vaccinationer skyldes forglemmelse; ikke at 10 procent af befolkningen er vaccinationsmodstandere. Heldigvis – for det betyder, at vi kan rette op på det.

Hvordan? Lad os bruge de systemer, vi allerede har: Send påmindelser i e-boks og på sms. Sørg for, at der er oplysningsmateriale i vuggestuer og børnehaver, så man bliver mindet om det. Og hvis det er nemt og bekvemt, er det også mere sandsynligt, at det bliver gjort.

Hvis man skal tage en fridag, er det nemt at udskyde og til sidst glemme det. Kunne man gøre det på nemmere og mere fleksible måder, ligesom man nogle steder tilbyder hpv-vaccinen til elever i skoletiden?

Annonce

For det andet skal man ikke negligere risikoen for, at et forslag som dette kan blive set om en form for indirekte tvang, hvilket vil øge modstanden. Man risikerer derfor at opnå den modsatte effekt end den ønskede – nemlig flere mennesker, der bevidst har en negativ indstilling til vaccinationer.

For det tredje skal man huske, hvad hele pointen er: Vi ønsker øget tilslutning for at mindske risikoen for smitte og epidemier.

Lad os lege med tanken om, at det nu er lovpligtigt at blive vaccineret for at kunne gå i offentlig institution. En konsekvens vil være, at man koncentrerer alle de ikke-vaccinerede i deres egne private institutioner. Hvad vil det betyde?

Øget risiko for smitte, lokale udbrud og, ja, epidemier.

I forsøg på at øge tilslutningen, forbedre folkesundheden og mindske risikoen for udbrud af sygdomme risikerer vi at opnå præcis det modsatte.

Så selv om jeg har fuld forståelse for tankerne bag borgerforslaget, som jeg synes er rigtige og sympatiske, så er det efter min bedste overbevisning ikke den rette måde at løse problemet på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?