Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Falkenfleth er økonomistuderende og formand for bevægelsen Rethinking Economics. I sidste uge kritiserede han i et interview i Politiken økonomistudierne for at ensrette de studerende inden for neoklassisk økonomisk teori. Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Mads Falkenfleth er økonomistuderende og formand for bevægelsen Rethinking Economics. I sidste uge kritiserede han i et interview i Politiken økonomistudierne for at ensrette de studerende inden for neoklassisk økonomisk teori. Foto: Finn Frandsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Økonom: Der er grund til at bakke op om de studerende, som rejser kritik af ensporet økonomiundervisning

I økonomi er der altid noget at diskutere, og derfor er der selvfølgelig brug for flere teorier på universiteterne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jamen, skal der ikke bare undervises i økonomi på økonomistudierne? Hvad er det egentlig, at de studerende brokker sig over? Og bør vi ikke stole på deres lærere, når de afviser enhver kritik af økonomiundervisningen?

Der har på det seneste rejst sig en vigtig debat om undervisningen i økonomi på landets universiteter.

For at fortolke den løbende økonomiske udvikling og for at finde ud af, om der er behov for et politisk indgreb eller ej, så har vi brug for økonomisk teori. Den økonomiske teori har forskellige bud på, hvorfor eksempelvis væksten er lav eller høj. Det samme gælder centrale størrelser som ledighed og inflation. Økonomisk teori handler om mulige årsagssammenhænge.

Problemet er, at der ikke eksisterer en objektivt set rigtig beskrivelse af disse sammenhænge. Derfor er der udviklet en række konkurrerende bud på, hvordan en økonomi fungerer. I den danske undervisningssektor – også på universiteter – undervises der imidlertid primært efter én økonomisk teori: nykeynesianisme.

Den teori kombinerer to ’gamle’ økonomiske teorier. Når en typisk dansk økonom skal forholde sig til det helt korte sigt (0-1 år) – det, man kan kalde ’nu og her-økonomi’ – så tager han keynesianske briller på. Den teori blev i sin tid skabt af en John Maynard Keynes.

Men hvad er det for nogle mystiske teorier, som de studerende ikke må høre om?

Hans påstand var, at det var den samlede efterspørgsel i en økonomi, der drev værket. Dvs. det er helt afgørende for, om det går op eller ned, om privatforbruget, det offentlige forbrug og de private investeringer går op eller ned.

Keynes opponerede i 1936 mod det, som han betegnede som den ’klassiske’ tankegang. Den teori, der i dag kaldes for neoklassisk. I den tankegang er det arbejdsudbuddet – altså hvor stor arbejdsstyrken er – som er helt afgørende for, hvordan en økonomi som den danske klarer sig. En anden del af den tankegang er, at det offentlige budget altid skal balancere.

Keynes’ ide var, at man i stedet til enhver tid skulle sørge for, at ledigheden var så lav som mulig. Så ville det offentlige budget af sig selv komme i orden. Som følge af øgede skatteindtægter og reducerede udgifter til socialudgifter og i dag dagpenge til arbejdsløse.

Allerede i 1960’erne udviklede økonomer imidlertid den forestilling, at Keynes’ tankegang kun gjaldt på det korte sigt, men at neoklassikerne havde ret på langt sigt (8-10 år). I nyere tid, bl.a. inspireret af reglerne for ØMU’en, er ’økonomer’ blevet enige om, at den kortsigtede økonomiske politik skal føres efter en langsigtet beregnet budgetbalance.

En af konsekvenserne så man under Helle Thorning-Schmidts centrum-venstre-regering, der førte en stram finanspolitik under en lavkonjunktur. Finanspolitikken lagde en dæmper på væksten frem for at stimulere den. Stik mod Keynes’ anbefalinger. Resultatet var fyringen af 14.000 offentligt ansatte, hvilket meget vel kan have kostet Thorning valgsejren.

Den politik er nykeynesiansk og præsenteres gerne som nødvendighedens økonomiske politik. Men hvad nu hvis den var forkert? Og en anden mere keynesiansk politik med en ’gang i hjulene’-finanspolitik havde været bedre?

I økonomi er der altid noget at diskutere, og derfor er der brug for flere teorier.

Nykeynesiansk teori er kun én teori blandt andre teorier, og i nogle sammenhænge er den diskutabel. Der eksisterer ikke én objektiv korrekt eller bedre måde at fortolke en økonomi på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det, som de studerende beskedent beder om, er pluralisme på et universitet, så økonomi i højere grad præsenteres som et fag med mange teorier – som tilfældet er for andre samfundsvidenskaber som sociologi og politologi.

Økonomer, som professor Nina Smith i Politiken sidste søndag 10. marts, afviser de studerendes ønsker med den begrundelse, at der ikke eksisterer noget alternativ, fordi den nykeynesianske teori er alle andre teorier overlegen. Derfor underviser og forsker mainstreamøkonomer også kun inden for deres egen paradigme.

Men hvad er det for nogle mystiske teorier, som de studerende ikke må høre om?

Nina Smith afviser selv én af dem – marxistisk økonomi. Ud fra dette perspektiv ville de studerende blive mere opmærksomme på betydningen af konflikter og indkomstfordelingens betydning.

Men der er også andre økonomiske teorier, som har andre fokusser: innovation, miljø og ressourcer, ulighed mellem kønnene, betydningen af institutionelle forhold, finansiel ustabilitet osv.

Lad mig til sidst igen vende tilbage til, hvorfor de studerendes krav afvises. Det ene svar har jeg givet: Mainstreamøkonomer er helt overbeviste om, at der ikke findes andre teorier, som reelt har noget at byde på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det andet svar handler om magt. Den dag mainstream-økonomer giver køb på deres vidensmonopol, begynder deres magt også at smuldre. Den magt, der ligger i, at man kan tegne verden ud fra den teori, som man selv tror på.

Derfor bidrager økonomer med alt for lidt diskussion af den førte økonomiske politik og den teori, som den baserer sig på. For at kunne rejse den slags diskussioner er det nødvendigt at kende til andre teorier end den på bjerget herskende. Det sker ikke i økonomiundervisningen i dag.

Derfor er der grund til at bakke op bag de studerendes kritik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden