Jeg glemmer aldrig, da jeg hentede min dengang halvandet år gamle søn i vuggestuen og erfarede, at han havde en stor, blå – ja, nærmest blommelignende – bule i panden.
Han var faldet ned fra højstolen. Eller bordet. Og han havde slået hovedet i gulvet. Eller mod bordbenet. Eller noget tredje. Ingen voksne vidste det, for ingen voksne havde været til stede i det øjeblik, hvor ulykken indtraf.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

