Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære Mette Frederiksen: Du har ret - der er brug for en ny generationskontrakt

Statsministeren har ret, når hun taler om behovet for en ny generationskontrakt. Men hvordan omsættes ordene til handling? Et af svarene handler om vores fælles værdigrundlag, grundloven. Det er her, kontrakten kan skrives ind.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ved det godt, at vi har en stor og vigtig opgave foran os de kommende år med at skabe en grøn og bæredygtig omstilling.

Heldigvis er mulighederne mange, og ikke mindst beslutningstagerne har adgang til både viden og handlemuligheder. Heraf følger selvsagt et særligt ansvar.

Hvis beslutningstagerne skulle være i tvivl om deres ansvar, kan de blot skele til det seneste folketingsvalg. Det var ifølge flere målinger det første klimavalg i historien. Der blev sendt en klar besked til Christiansborg: I skal levere på den grønne dagsorden.

I forrige uge åbnede Folketinget så officielt med statsministerens åbningstale. En ting i Mette Frederiksens tale, jeg hæftede mig ved, var budskabet om, at der er brug for at indgå en ny generationskontrakt.

»Lad os indgå den eneste rigtige generationskontrakt: at vi efterlader en natur til den næste generation, som er i bedre stand end den, vi selv fik i arv«, sagde hun.

At der ligger en vigtig indsats her, er åbenbart.

De seneste mange år er der blevet trukket over på miljø- og naturkontoen, og ikke mindst hvad angår klima, er der brug for hurtig handling.

Sidst vores fælles værdigrundlag, grundloven, blev opdateret, var i 1953. Siden da er der sket lidt af hvert. Bare ikke i grundloven

Samtidig har vi i de seneste år set et markant fald i de unges tillid til politikerne. I 2007 sagde 81 procent af de unge, at de havde tillid til politikerne. I 2015 var tallet næsten halveret til 43 procent.

Et fald, der ifølge Magisterbladet ikke mindst kan tilskrives manglende klimahandling. Så ja, der er vist brug for en ny generationskontrakt.

Det interessante spørgsmål bliver så: Hvordan? Ser vi på staten i dag, mangler der noget, der begrænser den til enhver tid siddende regerings mulige fristelse til at træffe kortsigtede ikkegrønne og ikkebæredygtige beslutninger.

En klimalov, der forpligter den til enhver tid siddende regering til klimaindsatser, er et eksempel på tiltag i den retning. En klimalov kan bidrage til at sikre, at politikernes mange ord om, hvor ambitiøse og grønne de er, faktisk følges op med reel handling, herunder ved at være forsynet med alarmklokker, der ringer, hvis tempoet er for langsomt.

Men der skal mere til end en klimalov.

Som statsministeren sagde i sin åbningstale, handler det ikke alene om klima. Det handler også om vores miljø, planteriget og dyreriget. Om noget så basalt som adgangen til rent drikkevand.

En løsning? Grundloven. Sidst vores fælles værdigrundlag, grundloven, blev opdateret, var i 1953. Siden da er der sket lidt af hvert. Bare ikke i grundloven.

I naturvidenskabelige kredse betegner man tiden efter Anden Verdenskrig som ’den store acceleration’. Førende geologer taler sågar om, at vi er gået ind en ny geologisk epoke, den antroprocæne tidsalder, hvor menneskeheden er blevet en planetær kraft på linje med meteornedslag og vulkanudbrud .

Det kalder på refleksion, også herhjemme i Danmark. Det kalder på en opdatering af vores fælles værdigrundlag til samtiden, en grøn grundlov.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tænk, hvis en ny regering igangsatte et arbejde med fokus på, hvilket værdigrundlag der kan guide os i det 21. århundred

Ofte bliver klima- og bæredygtighedsdagsordenen til et spørgsmål om teknologi, adfærd og finansiering. Det er alt sammen meget vigtigt. Neden under alt dette ligger der dog nogle dybere værdier – både på det bevidste og på det ubevidste plan – der guider disse beslutninger og handlinger.

Respekten for naturen kunne være et eksempel på en sådan dybere guidende værdi. Et planetært og globalt medansvar et andet. Vores forpligtelser over for kommende generationer et tredje.

De seneste 10-15 år har skiftende regeringer igangsat forskellige værdidebatter. Man har for eksempel nedsat en Værdikommission og lavet en Danmarkskanon. Fælles for disse initiativer har været et fokus på, ’hvor vi kommer fra’. Man har kigget bagud og dyrket historien. Det har uden tvivl sin relevans, ikke mindst i en tid, hvor meget synes at accelerere.

Ulempen ved dette bagudskuende perspektiv kan dog være, at man kommer til at gå baglæns ind i fremtiden uden blik for de skær, de udfordringer og de muligheder, der gemmer sig i det 21. århundrede, som vi er på vej ind i.

Tænk, hvis en ny regering igangsatte et arbejde med fokus på, hvilket værdigrundlag der kan guide os i det 21. århundred.

Regeringen har faktisk selv formuleret behovet for et sådant værdiarbejde i sit grønne udspil. Her skriver de, »at vi har brug for en eksistentiel diskussion med hinanden om, hvordan vi lever som mennesker og samfund på denne planet«.

Jeg foreslår, at regeringen nedsætter en grundlovskommission til at udfolde og kvalificere den diskussion. En kommission, der med afsæt i en belysning af værdierne sætter fokus på, hvordan og hvorledes en grøn dimension kan formuleres i grundloven.

Inspiration kan for eksempel findes i Norge, Sverige og Finland. Det er blot tre eksempler på lande, der det sidste par årtier har tilføjet en grøn dimension til deres forfatninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 1953 brugte den daværende statsminister sin nytårstale til at opfordre danskerne til at stemme for en opdatering af grundloven. Det var et politisk mesterstykke.

Her snart 70 år efter den seneste revision af grundloven vil det være oplagt, at statsministeren gør noget tilsvarende og sørger for en opdatering af vores fælles værdigrundlag til samtiden.

Det er grundloven, en ny generationskontrakt kan skrives ind i, Mette Frederiksen. Kom så med et grønt lederskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden