Forleden kunne man læse et indlæg fra en faglig sekretær i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, der mente, at overenskomstforliget for industrien ikke var godt nok. Vi kunne sagtens skrive, at han måske skulle vente med at mene en masse, før hans egen overenskomst faldt på plads, men Jonas Andersen tager så fundamentalt fejl flere steder, at vi bliver nødt til at til at gå hans myter igennem en for en.
For det første er det noget sludder og direkte usandt, at øremærket barsel til far vil mindske ligestillingen. Lad os give ordet til en, som rent faktisk ved noget om emnet, det nye medlem af Det Økonomiske Råd og arbejdsmarkedsforsker Nabanita Datta Gupta:
»Al forskning peger på, at øremærket barsel er en god idé«.
Det er det, fordi arbejdsgiverne ikke længere vil se, at kvinderne i lige så høj grad pludselig er væk fra arbejdspladsen meget længere end mændene. Samtidig vil kvinderne ikke i lige så høj grad gå glip af forfremmelser og bonusser, og sidst, men ikke mindst, giver det endelig faren mulighed for at være helt med i opvæksten af hans barn.
At det skulle være bestillingsarbejde fra Christiansborg, er lige så meget sludder. En undersøgelse fra LO fra 2018 viser for eksempel, at 42,2 procent af ’LO-fædrene’ gerne vil have mere barsel.
Et andet kritikpunkt er den rekordstore stigning på den såkaldte fritvalgskonto, hvor vi kan se frem til 7 procent i stedet for de nuværende 4 procent. Et ønske, der nu er blevet indfriet, og som nok har været det absolut største ønske hos langt de fleste lønmodtagere i industrien. Det er åbenbart også et problem. Blandt andet problematiserer Jonas Andersen, at det nu står skrevet, at fritvalgskontoen medregnes (og ikke modregnes, som den faglige sekretær kløgtigt får det drejet til) ved de lokale lønforhandlinger. Det er der absolut intet nyt i. Arbejdsgiverne har altid, uden undtagelse, kigget på de samlede udgifter til de ansatte, og det vil de fortsætte med. Vi er også noget forundrede over, at fritvalgskontoen åbenbart kun skulle gavne dem, der tjener mest. Fritvalgskontoen er jo netop til alle på overenskomst. Det vil sige, at de lønmodtagere, der har svært ved at få forhandlet en lønstigning lokalt, er sikre på 1 procent om året. Hvis du ikke tror os, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen det samme som os.
Derudover indeholder forliget en række andre gode ting: Aftalt uddannelse er gjort permanent, løn under sygdom hæves fra 9 uger til 14 uger, pension til lærlinge fra de er 18 og ikke 20 år. Det glemmer Jonas Andersen at fortælle.
Byggeriets overenskomstforhandlinger starter i dag: 3F vil have værn mod social dumpingHan mener også, at CO-industri (ni fagforbund, der har forhandlet industriens overenskomst) lader arbejdsgiverne »spise sig af med et par håndører«. Vi kan også her holde os til fakta, hvor blandt andet arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl har udtalt, at »det er den bedste overenskomst siden finanskrisen«.
Vi må også minde om, at industriens arbejdere har haft reallønsfremgang de sidste 27 år ud af de sidste 29 år – kun afbrudt af 2 år under finanskrisen. Den tendens, er vi helt sikre på, fortsætter, og det er altså noget, der virkelig har betydning for os og vores kollegaer på virksomhedernes fabrikshaller, og hvor vi ellers arbejder.
Politikens erhvervskommentator: Dansk Industri kan blive en enormt magtfuld lobbyorganisationSkribenten forsøger at piske en stemning op og forsøger at få startet en kampagne om et nej hos industriens lønmodtagere. Men stop nu med skræmmekampagnen, Jonas Andersen. Lad os i stedet stå sammen i fagbevægelsen, så vi kan sikre jer i byggeriet et lige så godt resultat som vores.
Indlægget er skrevet af:
Tomas Strangholt, tillidsrepræsentant og køletekniker; Frank Jæger Nielsen, tillidsrepræsentant og automatiktekniker; Heine Larsen, tillidsrepræsentant og klejnsmed; Jeppe W. Nygaard, tillidsrepræsentant og automekaniker; Søren Holmgaard, tillidsrepræsentant og industritekniker
fortsæt med at læse
