Da jeg var lille, var et af mine yndlingssteder en kæmpestor, grøn græsplæne med en helt nyrenoveret legeplads. For enden af græsplænen stod et blommetræ. Jeg klatrede tit op i det og samlede så mange blommer som muligt i min kjole. Bagefter sad jeg på den store græsplæne sammen med mine søskende og spiste store, grønne, umodne blommer, indtil vi fik ondt i maven.
Jeg vil tro, at jeg deler det barndomsminde med mange andre danskere. Den slags foregår i parcelhushaver i hele landet, men mit æbletræ stod i Tingbjerg; et af de boligområder, som politikere og debattører har stemplet som ghetto.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


