Som man dog kan tage fejl. Her troede jeg, at jeg som datter af en britisk far og en dansk mor – og efter 48 af mine 49 leveår i vores lille kongerige – rimelig nemt kunne blive dansk statsborger. Men nej, staten anser mig for at være en fartbølle. Sådan beskrev jeg det i Politiken 13. marts 2021 under overskriften ’Katrina kørte 16 km i timen for stærkt. Straffen var enorm’.
Ekkoet efter indlægget var også enormt. Flere medier og politikere sætter nu spørgsmålstegn ved meningen bag galskaben. Undervejs har jeg lært, at jeg i min naivitet har misforstået en del om retssikkerhed i Danmark: Min største hindring i myndighedernes øjne, for at jeg kunne kalde mig dansker, har ikke været, at jeg for tre år siden kørte 96 km/t i stedet for de tilladte 80 km/t på en kort strækning på Køge Bugt Motorvejen. Nej, det, som hang som en endnu tungere mørk sky over min sag – uden at jeg anede det mindste om sagens gang – var min status som ’sigtet for svig’ i forbindelse med denne fartbøde: Jeg ikke havde opgivet min forseelse i min ansøgning.
