Lyt til artiklen
En dejlig solskinsdag midt i juni sidste år stod jeg igen foran Rigshospitalets hovedindgang. To dage forinden var jeg blevet opereret for prostatakræft, og nu ventede jeg på, at min kone skulle komme og hente mig, for jeg var lidt bevægelseshæmmet af den urinopsamlingspose, der var fastgjort til låret, hvorfra der gik en slange hele vejen op igennem urinrøret til kateteret i blæren.
På grund af corona måtte min kone ikke komme op og hente mig på urologisk sengeafsnit på 11. etage, og mit problem var, at jeg som nyopereret ikke måtte bære noget. Heldigvis hjalp den søde sygeplejerske, som havde passet mig, med at bære min kuffert fra sengeafsnittet og ud i solskinnet foran hovedindgangen.
