I sommer strejkede landets sygeplejersker i ti uger for bedre løn og arbejdsvilkår, men de tabte kampen. Regeringen, der ellers havde brugt sommeren til at lovprise den danske model, varslede lovindgreb og gav derfor sygeplejerskerne den overenskomstaftale, de (to gange) havde stemt nej til.
Jeg var selv en af de sygeplejersker, der stemte nej til overenskomstaftalerne, og var derfor medansvarlig for at kaste mine kollegaer ud i strejke. Jeg er også en af de sygeplejersker, der ikke troede på konkrete resultater af strejken, men som alligevel aldrig så det som en mulighed at stemme ja til aftalen. Den var simpelthen for ringe.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
