Siden jeg var 11 år, har jeg brugt det meste af mit krudt på at forholde mig til mit udseende. At frasige sig udseendet som kvinde er som at detonere en bombe. Men nu gør jeg det.
Jeg valgte ikke at være smuk. Og hey, jeg er her stadig!
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg har et gammelt rødstrømpehæfte stående i min bogreol. I det er der et foto af en gruppe kvinder, taget på en af de første Femølejre. De har t-shirts, cowboybukser og anorakker på. Det, man nok ville kalde ’praktisk tøj’. Flere af dem har kort hår.
En af kvinderne på billedet er min mor. Hun står med korslagte arme og ser selvsikkert ind i kameraet iført rullekravesweater og et tørklæde bundet om det korte hår. Jeg kom til at tænke på fotoet, da jeg skulle skrive denne tekst. For jeg har valgt at (begynde at) være mere ligeglad med, hvordan jeg ser ud. Og det er – tro det eller ej – faktisk et ret revolutionært valg at tage som kvinde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
