I Danmark, og i de fleste andre retssamfund i verden, er man uskyldig, indtil det modsatte af anklagemyndigheden er bevist, og retten har dømt. Som forsvarsadvokat plejer jeg at sige, at jeg kun har uskyldige klienter. Når retten har dømt eller frifundet, ophører forsvarerens opgave derfor i princippet.
Men i dagens Danmark anbringer vi uskyldige mennesker i forældede arresthuse. Det kan lyde provokerende, men set ud fra en juridisk og straffeprocessuel synsvinkel er det sandt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
