Rasmus Paludan har en lang historik for at være gnisten, der antænder bål. Mest kendt er vel nok hans besøg på Blågårds Plads i 2019. Han besøgte kvarteret for at kaste rundt med koranen og bagefter »brænde den store luderbog af«. Kort efter stod Nørrebro i flammer.
Besøget var et kortvarigt et af slagsen. Politiet valgte at afkorte besøget for Paludans egen skyld. Og sådan går det tit. Paludan har det med at provokere i en sådan grad, at nogle ønsker at ty til vold. Af samme grund bliver det sværere og sværere for ham at bruge sin ytringsfrihed. Politiet kan ikke længere beskytte ham i samme grad, og senest har han fået afslag på at demonstrere foran Tyrkiets ambassade og en københavnsk moské. Han er også blevet nægtet indrejse i Storbritannien. Paludan er en farlig mand, lød begrundelsen. Men er Paludan egentlig en farlig mand? Er det ikke snarere reaktionen på ham, der er farlig?
