Jeg står for nylig med min datter i Charles-de-Gaulle-lufthavnen og følger køen af mennesker, der ligesom os forsøger at finde vej ned til togskinnerne, så vi kan købe en togbillet og komme ind til Paris og finde vores hotel. Der er en lidt forvirret stemning. En ung kvinde i 20’erne står et par pladser bag os. Hun er også fra Danmark og har, lyder det som, sin mor og far i telefonen.
Det lyder, som om de guider hende ned ad rulletrappen. De beroliger hende i køen og er med hele vejen over til billetautomaten med ideer til, hvad hun skal trykke på for at få den rigtige billet ud. Vi bliver færdige før hende, men ud af øjenkrogen ser jeg, at hun fortsat har telefonen limet til øret, da hun går fra automat til perron.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


