Ibyens brevkasse giver dig hver tirsdag syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Jeg er 23, studerende og jomfru. Og det har jeg det fint med. Jeg har endnu ikke fundet nogen tiltrækkende nok eller følt, at jeg havde lyst til at stole på dem. Jeg er ikke religiøs, jeg synes, jeg er ret pæn og sød og klog. Og jeg har da fået masser af tilbud.
Mit eneste problem med min jomfruelighed er andre mennesker. Jeg er tit i tvivl om, hvad jeg skal gøre, hvis jeg er til et arrangement, hvor der for eksempel bliver spillet ‘Jeg har aldrig’. Alle har en forventning om, at jeg selvfølgelig har fået poppet min cherry. Derfor bliver jeg tit utilpas, hvis der bliver snakket om sex eller leget den slags lege, og hvor der er en forventning om, at jeg deltager.
Jeg er ikke flov over det, men jeg gider ikke have spørgsmålene som ’Hvorfor ikke?’ og udsagn som ’ej, du er jo så smuk, det forstår jeg slet ikke’. Hvad fanden stiller man op med alle andres behov for at snakke om mit sexliv?
Kærlig hilsen
Jomfru (næsten) Maria
Ugens gæsteredaktør Tine Høeg:
Først og fremmest: Stående applaus til dig. Det er pissevigtigt, at nogle flere folk bare slynger ud, at de ikke har knaldet endnu, og at det ikke er en big deal. Lad os afskaffe tabuiseringen af voksenjomfruelighed, du har fat i den lange ende. Men sex kommer uundgåeligt tit til at være et topic, og når det sker, har du to muligheder:
1. Vær ærlig og iskold. Sig det, som det er, og bed i samme åndedrag folk om at spare dig for gode råd og holdninger. De sidder der og fører sig frem, men altså: Samlejer i 20-års alderen er sjældent en gevinst, tit ville man faktisk have haft en bedre aften, hvis man var gået alene hjem ved midnat og måske lige var svinget forbi McDonald’s.
2. Lyv. Ingen har jo krav på at få noget som helst at vide om dit intimliv, og nogle gange er det nemmere at lyve end ikke at svare. Det gør alle alligevel, når de spiller ’Jeg har aldrig’ (jo, de gør), så hav ingen skrupler: Drik efter forgodtbefindende på de andres udsagn, og her kommer en håndfuld standardsætninger, som du kan fyre af, når det bliver din tur: Jeg har aldrig fået en orgasme under vand. Jeg har aldrig haft sex i en kirke. Jeg har aldrig snavet med en, der hedder Frans. Jeg har aldrig stjålet noget til over 1.000 kr. Jeg har aldrig set ’Avatar’.
Held og lykke. Jeg holder med dig hele vejen! Og når du en dag finder en, du gider tage med hjem: Use protection. Men det har du helt styr på, det fornemmer jeg tydeligt.
Kys,
Tine
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson
Vær velkommen, søster! Du står og banker på døren til det klubhus, jeg sidder inde i, her er plads til alle os late bloomers,som af alle mulige grunde ikke havde eller har sex i de ellers blomstrende unge år.
Mens veninder og venner gav gas på bagtrapper og i toiletbåse (og gudskelov en dobbeltseng en gang imellem), havde jeg rod i seksualiteten, overgang i stemmen og gang i noget med meget løse striksweatre over meget stramme H&M-bukser i pangfarver. Jeg var med andre ord ikke klar til noget som helst, men ligesom man smider de limegrønne bukser ud på et tidspunkt, så skal man også nok komme af med jomfruhinden (som jo gudskelov er en slags myte, look it up).
Nu lyder det, som om jeg synes, det var nemt, men ligesom hos dig var der bare tidspunkter, hvor jeg drømte om et telefonbogstykt bagkatalog af ekstatiske erfaringer og våde vandrehistorier. Jeg var overbevist om, at alle havde mistet deres mødom den midnat, de blev buksemyndige, og nu væltede sig i god sex. Men sådan er det jo ikke.
Når jeg snakker med venner, finder jeg ud af, at mange også var lige så nærige med ’den’ som du og jeg, og jeg kan bilde mig selv ind, at der er en belønning i det. For man har muligheden for at tænke sig om og få et sprog for, hvad man har lyst til, så man har chancen for at finde noget federe end tre ryk og en aflevering hjemme hos Kristian efter musicalfesten.
Det gode er jo værd at vente på, og der er intet så sexet som faktisk at have lyst til det. Så tag for guds skyld den tid, du skal bruge. Og fuck ’jeg har aldrig’-spillet. Næste gang du ikke orker at være med, så siger du bare »Politiken har officielt erklæret den her leg for død«, bunder din øl, sætter et Robyn-nummer på og rammer dansegulvet.
Har du kærlighedskvaler? Skriv til Ibyens brevkasse på hjerte@pol.dk.
fortsæt med at læse
