Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dak Wichangoen står her sammen med sit hold på Kiin Kiin. I 2008 blev hun den første kvindelige chefkok med en michelinstjerne.
Foto: Mads Nissen

Dak Wichangoen står her sammen med sit hold på Kiin Kiin. I 2008 blev hun den første kvindelige chefkok med en michelinstjerne.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»De får ikke særligt meget opmærksomhed, men de er virkeligt gode«: Her spiser du byens bedste måltider på budget ifølge Kiin Kiin-kokken Dak Wichangoen

Dak Wichangoen er køkkenchef på michelinrestauranten Kiin Kiin på Nørrebro. Hun er også aktuel som dommer i DR-programmet ’Maddysten’. Her fortæller hun, hvor hun går ind, når hun går ud.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor går du hen, når du skal spise på budget?

»Så går jeg på Istedgade og spiser på en af de thailandske eller kinesiske restauranter nede mod Hovedbanegården. For eksempel Magasasa, Fu Hao eller Poonchai. Man får meget for pengene, og man skal ikke tænke for meget over det. Det er hurtig comfort food. En stir fried pak choy med østerssovs eller en nudelsuppe, 85 kroner, og så er jeg færdig«.

Hvad gør du, når du skal i byen?

»Når jeg skal ud og hamre? Jeg starter tit inde på Balderdash. Det er også sket, at jeg er gået på Blume eller Dolores. Og så har jeg været en del på min lillebrors klub Noaa, der ligger i Kødbyen. Eller også tager jeg på Barking Dog på Nørrebro. Der sidder jeg faktisk tit og får en lille vermouth«.

Hvor får man byens bedste kop kaffe?

»Uh, ja, hvor får man det? Hos Coffee Collective, vil jeg sige. De er bare konsistente. Ligegyldigt hvilken af deres kaffebarer, du går ind på, får du altid en god kop kaffe, og det er altafgørende for mig. Derudover ligger der snart en i alle bydele, så man skal ikke ud at lede efter en god kaffebar«.

Man skal bare sørge for at bestille uden for menukortet, for menukortet vil altid være lavet efter den vestlige smag

Hvilket sted i byen burde alle københavnere kende?

»Det er helt sikkert Christiania. Det er meget større, end man måske lige går og tror. Der er sådan en dejlig ro, og det er hyggeligt bare at gå lidt rundt. Man fornemmer slet ikke, at man er i byen«.

»Så hvis man ikke har siddet nede ved vandet på Christiania en varm sommerdag, så skal man gøre det«.

På Christiania en varm sommerdag.
Foto: Carsten Ingemann

På Christiania en varm sommerdag.

Er der noget, den københavnske madscene mangler?

»Jeg synes, der mangler nogle steder, hvor man går op i én ting. Tit er der alt for meget at vælge mellem. Jeg kunne godt tænke mig, at der var et sted, som lavede byens bedste nudler, et sted, hvor man kunne få den bedste peking-and, et andet sted, hvor man kunne få den bedste bao«.

Er der er en bestemt ret, du har fået på en anden restaurant, som du er lidt misundelig på?

»Det må have været på Sølle«.

Søllerød Kro?

»Ja. Jeg var der for 3 uger siden til frokost, og det var bare så fucking godt! Jeg fik en østersret med masser af strandurter, som var vildt lækker. Selv om Søllerød Kro er meget klassisk, føltes det ikke sådan. Det var let og friskt«.

Søllerød Kro er en michelinrestaurant i nordsjællandske Søllerød.
Foto: Katinka Hustad

Søllerød Kro er en michelinrestaurant i nordsjællandske Søllerød.

Hvilken madtrend synes du er er allermest overvurderet?

»Altså jeg elsker fermentering og syltning. Jeg elsker at spise det, og jeg synes, det er superfedt, at folk bliver mere bevidste om, at man kan fermentere og sylte, for det er jo også en måde at undgå madspild på. Men det er måske ved at tage lidt overhånd, når man kan lave en kimchifestival. Det synes jeg er i hvert fald er mærkeligt. Det bliver solgt, som om det er noget helt nyt, men det er jo noget, man altid har gjort«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er det mest undervurderede spisested i København?

»Det må være de der små asiatiske steder på Istedgade (Magasasa, Fu Hao, Poonchai, red.). De får ikke særligt meget opmærksomhed, men de er virkeligt gode. Man skal bare sørge for at bestille uden for menukortet, for menukortet vil altid være lavet efter den vestlige smag. Jeg plejer bare at spørge, hvad de selv vil anbefale, eller hvad de ville spise, hvis de skulle spise nu«.

Hvor ville du tage dine forældre med hen for at spise?

»Sidst, de var her, tog vi på Told & Snaps. Det er et hyggeligt sted med god smørrebrød. Derefter tog vi på Loppen på Christiania. Det er et meget klassisk køkken, godt og hyggeligt«.

»Hvis jeg havde mange penge, ville jeg tage dem med på Sølle«.

Kender du et godt børnevenligt sted?

»Jeg kan godt lide, at børn bliver udfordret. Jeg gider ikke bare slæbe dem et sted hen, hvor de kan få pomfritter. Jeg ville nok tage på Fu Hao eller Royal Garden. Det er familierestauranter, så der er masser af plads, og de ville blive udfordret, men ikke på en vild måde. De kunne få en rissuppe, nogle nudler eller dumplings for eksempel. Det er en god måde at lære børn at spise på, synes jeg«.

Læs mere:

IBYEN