Hvad skal du i weekenden? Ibyen prikker en udvalgt person på skulderen og spørger, så du kan få inspiration til København.
FREDAG
Jeg plejer at have sjælesorg og vejledning i bløde møbler omgivet af bøger, kunst, kleenexpakke og vandglas inden for rækkevidde. I dag foregår det på telefon eller som gåtur. Det er min Nørrecobrona-hverdag. Som præst har jeg altid haft mange samtaler. Siden marts er det kun blevet flere. Efter samtalerne fodrer jeg ’rockerfuglene’ i min have. De kommer i spurvegrupper, raserer alt, uddeler flade og dummebøder til hinanden, har jeg indtryk af. Jeg løber en tur i Dyrehaven med min mand. Desto mere regn, rusk og mørke, desto bedre.
LØRDAG
Prædikenen skal i hus. Det sker altid med en vis ærefrygt. Forestiller mig Grundtvig, Sløk og alle mine andre helte gennem tiden sidde og svede med fyldepen i hånden. Jeg læser, laver noter og tror på, at det ender godt – selvfølgelig med indbyggede panikanfald over mine manglende evner. Sådan er det med prædikeskrivning og med livet som sådan. For tiden er det ekstra udfordrende, da prædikenen kun må vare fem minutter. Udtrykket ’kort og godt’ er sandt, men kræver mere forberedelse.
SØNDAG
Spiser ikke morgenmad før gudstjenesten. Jeg vil ikke være brunch-selvfed og doven, når klokkerne ringer. Tværtimod gerne et sted mellem from, fastende munk og sulten kriger klar til at plyndre. Sådan gør jeg altid for at være til stede i ritualet. Efter gudstjenesten kører min mand og jeg nogle af vores overskydende møbler ud til en familie, der er kommet i klemme og står uden mange midler. Hjemme igen sms’er jeg med mine konfirmander om ugens fjernundervisning. Og så er det tid til amerikansk fodbold – måske med en lur undervejs.
fortsæt med at læse
