0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Instruktør: Det er den største misforståelse i den moderne datingkultur

Hver uge er Ibyens brevkasse klar med råd til storbyens knuste hjerter. Denne uge har spørgeren et klichéproblem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kasper Løftgaard
Foto: Kasper Løftgaard

Amanda Linnea Ginman er ugen gæsteredaktør i Ibyens brevkasse.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Her kommer lidt af et kliché-dilemma, en tale as old as time.

Jeg er desværre meget forelsket i en ven, som allerede er i et forhold. Jeg blev forelsket i ham, inden de begyndte at date. Vi flirtede meget op til, kom meget tæt på hinanden, og jeg troede i et splitsekund, at vi var ved at danne en romance.

Jeg har prøvet at glemme ham, blive ’bare venner’ med ham, fjerne ham fra mit system og komme videre. Men hver gang jeg tænker, han endelig er forsvundet, står han og banker på min dør igen og pakker mine kasser af følelser op, som jeg ellers troede var stillet sikkert på loftet.

Kan man overhovedet regne med folks følelser kort tid efter et brud?

Jeg har svært ved at afvise ham, for jeg jo gerne vil se ham. Nu – et halvt år senere – har jeg hørt, at de ikke ses længere, og han har spurgt, om vi snart skal ses. Lige så meget som jeg gerne vil videre fra ham, er jeg faktisk bange for, at han pludselig står der igen og siger, at nu er han klar til at se, hvad vi to kunne blive.

Er det helt forkasteligt så at kaste mig i hans arme (som jeg jo har drømt om længe, men med frygten for, at han bare savner tryghed) eller er det også en form for moderne yolo? Er det ikke lige så stor en kliché at skulle sige nej og spille hard to get, fordi det potentielt er bedst for en selv senere? Kan man overhovedet regne med folks følelser kort tid efter et brud?

Jeg aner ikke mine levende råd, men håber på lidt spiritual guidance.

Kh en heartbroken

Gæsteredaktør Amanda Linnea Ginman:

Kære en heartbroken

Først en disclaimer: Jeg er selv et menneske, der har tilbragt utallige timer af mit unge liv på at dagdrømme og fiktionalisere over personer, som jeg aldrig har mødt. Afstandsforelskelse har en sælsom magt over os, og jo dybere ned i fantasierne vi synker, desto voldsommere bliver følelserne. Mit råd til dig er: Få jeres relation ud i virkeligheden. Slå fiktionen ihjel. Skab en situation. Fortæl ham, hvad du føler, og vær ærlig omkring, hvor du står.

Jeg synes, den største misforståelse i moderne datingliv er, at den, der siger ’jeg er forelsket i dig, jeg vil dig’ har mest at miste. Den, der siger det, er så uendeligt meget stærkere end den, der ikke siger det, for i den sætning ligger der en utrolig stor klarhed. Og der kommer aldrig til at ske noget, hvis I er to forvirrede tågehorn i en relation, der ikke helt stiller jer et sted, som den anden kan navigere efter.

Det handler om at komme ud af den uafklarede fiktion af en afstandsforelskelse og ind i virkeligheden, så du kan tage ansvar for en klarhed i dit eget liv

Hvis han pludselig står uden for din dør en sommeraften, helt forpustet, fordi han har løbet to kilometer, med en buket bonderoser, en flaske naturvin med en kunstfærdig etiket, blussende kinder og er helt afklaret som en anden mr. Darcy eller Edward Cullen (gæt, hvem af dem jeg har været ukontrollabelt forelsket i) og siger ’jeg er forelsket i dig’, så er du jo ikke bange for at tage alle følelserne ned fra loftet og lægge dem i hans hænder, vel?

Det handler om at komme ud af den uafklarede fiktion af en afstandsforelskelse og ind i virkeligheden. Og ikke tillade den tågede suppedas, som du lige nu dyrker (because don’t we all?). Klarhed, fremfor alt.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære heartbroken

Du spørger blandt andet, om man kan regne med folks følelser kort tid efter et brud. Men kan man overhovedet regne med folks følelser? Du beviser jo selv, hvor svært det kan være, når du beskriver, hvordan dine egne følelser overrasker dig som trolde fra æsker og katte i sække.

Her er I så, den håbløse og den håbløst forelskede. Jeg tror, du gør dig selv slemt uret ved at tale om din situation som en kliché. Alle forelskelser er jo latterlige, hvis vi vil tale om dem sådan; enhver relation er sket, skrevet og filmet før. Du må ikke spoile slutningen på dit eget eventyr, før det har fundet sted.

Det er en paradoksal og selvudslettende overlevelsestaktik at tro, man har regnet sine egne mangler ud, at stille sig op på scenen, sige ’hvad sker der lige for flymad og for mig?’, og så håbe på, at alle griner.

Du behøver ikke stole på hans følelser endnu, men du er nødt til at begynde at stole på dine egne

Jeg ved godt, den her brevkasse kan invitere til at pynte sine problemer med sprogblomster, men lad os pakke det på loftet i stedet.

Du var vild med en fyr. Du er vild med en fyr. Du behøver ikke stole på hans følelser endnu, men du er nødt til at begynde at stole på dine egne. Du er nødt til at holde op med at skjule dig bag romantiske komedier, I er ikke Romeo og Julia Roberts.

Hvis du venter på et tegn, så lad det være mig. Jeg er Jesus, der dukker op på dit toastbrød og siger: Du skal ikke længere prøve på at gætte hans følelser, du skal spørge. Er det spirituel guidance nok?

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Jens Dresling

Hypet italiensk is:  Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve denne måned

Ugood/PR

10 københavnere fortæller, hvor de går hen, når de savner autentisk mad fra deres hjemland

PR/Andrej Vasilenko

Stor guide:  Her er alle de forestillinger, Politikens anmeldere glæder sig mest til at se, når scenerne åbner

Thomas Borberg

Her skal Politikens madanmelder spise, når restauranterne åbner igen

PR/Omar

Ibyen guider:   Her kan du få mindst tre retter takeaway for maks. 200 kroner

Miriam Dalsgaard

»På grøntsagernes ankomstdag er stedet her det rene Hunger Games«:  Her er Københavns bedste asiatiske købmænd