Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej elskede brevkasse
Jeg står i en forvirrende situation med en fyr, jeg har set igennem en tre måneders tid. På papiret er han alt, hvad jeg drømmer om. Smuk, dygtig, sjov og sød, og det føles lidt, som om vi er på samme vej i livets bane.
Men ... han er simpelthen så passiv.
Det var ikke så tydeligt i starten, men er taget gevaldigt til her den sidste måned.
Han har været ramt af en depression som han netop er på vej ud af, og bruger sin depression som årsag til sin manglende gejst og initiativtagen
Jeg tænker jo så, nå okay, så er han jo ikke interesseret. Men her kommer krøllen: Han har været ramt af en depression, som han netop er på vej ud af, og bruger sin depression som årsag til sin manglende gejst og initiativtagen. Han forsikrer mig om, at det intet har med mig at gøre. Og jeg tænker, at det giver mening. Men gør det det?
Jeg har konfronteret ham med det, og det er kun blevet værre efterfølgende. Jeg aner ikke, om jeg skal være tålmodig og lade ham komme på banen, når han er klar. Eller om det i virkeligheden er en dårlig undskyldning, og jeg skal løbe skrigende bort.
Kh den godtroende
Gæsteredaktør Benedikte Granvig:
Kære godtroende
Hvis jeg skulle have tatoveret noget klogt på min krop, skulle det være ‘Der Er Altid Noget’. For det er der. Altid. Især i vores relationer er der altid noget, der ville passe os bedre på anden vis. Opgaven er at finde ud af, hvor vigtigt det ‘noget’ er for dig.
Så måske skal vi gå analytisk til værks. Hvori ligger hans passivitet? Er det ned i det nære, hvor han ikke får svaret dig eller ikke orker at ses? Er det, fordi han ikke tager initiativ til sjove ting, I kan gøre sammen (LOL ‘sjove ting’ ligesom i gamle dage). Eller er det mere eksistentielt? En manglende livsgnist?
Jeg synes ikke, du er godtroende ved at tage ham på hans ord, når han siger, at det ikke handler om dig.
Vi har de behov, vi har
Tre måneders dating er ikke tre børn og et huslån. Det er relativt nemt at moonwalke ud i en hæk, når man ikke gider mere. Det koster en gåtur og et »det er ikke dig, det er mig«.
Så lad os gå ud fra, at han godt gider dig, men enten har for meget at bakse med i sit sind til at komme på banen i den grad, du efterspørger, ELLER at det bare ikke ligger til ham. Måske er det endda en kombination. Så er du måske klar til at vurdere, om det er noget, du vil leve med eller ej.
Ugens gæsteredaktør
Benedikte Granvig
Radiovært og tilrettelægger på P2-programmet ’Foyeren’.
Mødte sin mand på datingappen Tinder, som man vel godt – her fireårige tvillinger senere – kan sige, hun dermed har gennemført.
Foto: Caroline Bittencourt
Og hey, begge dele er fair. Vi har de behov, vi har. Der er ingen skam i at forlade et forhold med én, der er god på papiret, hvis det, der mangler, er netop det, du behøver.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære godtroende
Fuck papiret. Jeg, skæbnen og alle Amors pile er ligeglade med, hvad der står på det. Intet menneske er sine gode sider minus sine dårlige, alle er det hele samtidig. Der kan nemt gå neolibreal cv-optimering i vores relationer til hinanden.
Din fyr er på vej ud af en depression, og uden sammenligning i øvrigt, så tror jeg, at rigtig mange af os har lært noget om mentalt helbred det sidste år. Om skrøbelighed og robusthed og vigtigheden af tætte forbindelser. Ensomheden tog nye former, og jeg erfarede selv, hvor mudret det kan være at forsøge at udrede andre folks tråde for dem, lige meget om det var venner eller partnere.
Men tro på ham lidt endnu, så håber vi, at han springer ud som en forårsbebuder
Mit eget initiativ er faldet ekstremt. Jeg har det, som om venner skal hive mig ud af andelslejligheden med lovning om nye gåture og anderledes bagværk. Og der kan jeg jo med det samme afsløre: Det har intet at gøre med mit kærlighedsniveau at gøre.
Jeg elsker om noget mine venner endnu mere, end jeg gjorde før, men jeg synes også, at denne tid har gjort mig så nærsynet, at jeg kun sjældent kan se længere end til min egen navle.
Måske din dejlige har det på samme måde, og intet tyder jo på at han ikke vil dig.
Det er pissehårdt at sige, men du kan ikke vifte hans grå skyer væk for ham. Men du kan som den sol, du er vente på den anden side. Derfor må du gerne selv sætte grænser, og jeg forstår virkelig godt, at det er hårdt at være hende, der skal holde humøret oppe, når den anden har en diagnosticeret undskyldning.
Men tro på ham lidt endnu, så håber vi, at han springer ud som en forårsbebuder.
fortsæt med at læse
