Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er pissebange for at miste min kæreste. Vi har været sammen i lidt over et års tid og er begge i sluttyverne. Han gør mig glad, får mig til at grine, og det går godt. Men jeg er jaloux anlagt. Det har jeg egentlig altid været, men på grund af den aktuelle lockdown har det ikke fyldt så meget.
Han er charmerende og god til at flirte. Selv på Zoom-møder kan jeg mærke, at han brager igennem. Og hver gang stikker det som en kniv i brystet på mig, for jeg tror godt, jeg inderst inde ved, at der ikke er noget at være bange for. Jeg vil så gerne stole på ham, men jeg er dårlig til det. Hvordan øver jeg mig i at være mindre jaloux?
Kh. grøn i hovedet
Gæsteredaktør NURSE:
Kære grøn i hovedet
Alt, hvad man ser i andre, rummer man selv. Når du fremhæver alle de positive træk ved din kæreste, er det så, fordi du savner eller undertrykker de sider i dig selv? Er du blevet en skygge af dig selv? Savner du selv at stråle?
Jeg synes oftest, man bliver jaloux, når man har den opfattelse, at andre har det federe end én selv. Måske har de også det, men så man jo finde ud af, hvad der kan gøre én selv glad. For ja, det er forfærdeligt at være jaloux, og det kan virkelig være ødelæggende for et forhold. Men det er sgu også en normal følelse, det er passion.
Noget, jeg synes hjælper, er bare at sige det ligeud til sin kæreste: Jeg er jaloux , det er simpelthen det, jeg er. Og det skal være, imens man smiler … Det tager virkelig noget af presset bare at sige det på en sød måde. Og hvis din kæreste er en god fyr, vil han jo forhåbentlig sige til dig, at du ikke har grund til at være jaloux og gøre dig tryg. Hvis han er en nar, vil han lyve og blive ved med at flirte åbenlyst med andre, og gøre dig mere jaloux og sindssyg.
Livet er tvetydigt.
Kloge damer siger: Det, du vander, gror. Og du skriver jo, at du inderst inde godt ved, at du ikke skal være bekymret for at miste din kæreste. Det er da noget, du skal prøve at stole på. Dyrk den gode følelse, så den kan vokse sig endnu større end jalousien.
Alt godt til dig og din k
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære grøn i hovedet
Jalousi er en af mine favorit Medina-sange. I sangen er jeget spændt ud mellem at prøve på at være ligeglad og så ikke kunne, hun synger:
»Være ligeglad, jeg’ da ligeglad/ Jeg ved, jeg burde stole på du virkelig har mig/ Ikke ligeglad, ikke ligeglad/ For jeg føler hun er mere spændende end mig«. Og ender med at spørge: »Ka’ man dø af jalousi?«.
Et andet hit, som er skrevet på jalousiens bitre ild, er Dolly Partons ’Jolene’. Jalousi er altså lige så godt at skrive på, som det er svært at leve med. Det er tragediens højdramatiske drivkraft – at lytte til sin jalousi er som at lytte til skuespil, og derfor skal man spille med.
Det, jeg mener, er, at du skal sige dine følelser højt, til dig selv, til dine venner og måske endda din kæreste. Smag på linjerne, som de forlader din mund. Lyder de trods alt for Dolly-Medina-Hamlet-agtige? Eller er der noget, der hænger fast?
Mange følelser kan føles større, når de befinder sig inde i dig. De skal spyttes ud, før du kan få styr på størrelsesforholdet. Hvor mange gange har jeg ikke troet, at jeg var fuldstændig fyldt op af en følelse, for så at gylpe det op og opdage, at det kunne komme med kaffegrumset i biospanden?
Jeg tror, du skal synge med på din indre sang, kun sådan kan du finde ud af, om det er en døgnflue eller en evergreen, du er i gang med at skrive.
fortsæt med at læse
