0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg er bange for, jeg aldrig kan lytte til David Bowie igen

Ibyens brevkasse giver ugentlige råd til byens hjerter. Denne uge er kritiker Pernille Jensen gæsteredaktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Royal Mail
Foto: Royal Mail

»Jeg ved ikke, om det nogensinde stopper med at føles forkert, at David Bowie ikke er her længere. For han er jo altid lige dér, når man hører hans stemme« skriver Pernille Jensen i ugens brevkasse.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kæreste yndlingsbrevkasse

I efteråret blev jeg (ulykkeligt) forelsket i en mand, der bliver ved med at spøge i mit sind. Det var den første rigtige forelskelse i mine 26 år. Han sagde, han var vild med mig. Men det viste sig, at han ikke var ovre sin eks. Av.

Sagen er den, at jeg elsker David Bowie. Og min mor sendte mig da også en lang, betænksom kondolence-sms, da han døde. Ham, jeg datede, var en kæmpe Bowie-nørd, i ordets bedste forstand, og jeg nød at høre ham fortælle anekdoter og at se et af Bowies selvportrætter være indgraveret med blæk på hans arm. Faktisk blev jeg forelsket i det sekund, han sang med på Bowie, imens vi så ’Labyrinth’ (1986).

Hvordan får jeg Bowie tilbage uden at skænke ham, jeg datede, en tanke?

MEN nu associerer jeg David Bowie med ham, jeg var ulykkeligt forelsket i. Jeg føler, han har taget Bowie fra mig, og det er forfærdeligt. Jeg aner ikke mine levende råd.

Hvordan får jeg Bowie tilbage uden at skænke ham, jeg datede, en tanke? Skal jeg vente med at prikke hul på Bowie-bylden og håbe, at den forsvinder af sig selv? Eller skal jeg acceptere, at David Bowie ikke længere står alene, men har fået selskab af denne hjerteknuser?

Fortvivlede hilsner

Vædderen

Gæsteredaktør Pernille Jensen:

Kære Vædder

Først og fremmest: Tillykke med kærligheden! Altså den til David Bowie. Den løber ingen steder, og det har du brug for nu, hvor du er ramt af romantiske senfølger. For mig er sagen klar: Du skal høre David Bowie, og du skal gøre det nu. Han er din vej ud af den forbandede sump, som kærestesorg er.

Jeg ved det, for jeg har selv haft følelsen af at miste nogle af mine yndlingssange, når en eller anden klaphat er forduftet. Dér forsvandt ’Pale Blue Eyes’ med Velvet Underground. Dér skred hele Cat Powers bagkatalog. Og – den kender du nok – der røg Bowies mirakuløst vidunderligt deprimerende coverversion af Nina Simones ’Wild Is The Wind’.

Men de forsvandt ikke. For jeg holdt krampagtigt fast i musikken, når mændene gik deres vej. Den har været min evige livline ud af selv den mest dommedagsagtige kærestesorg

Men de forsvandt ikke. For jeg holdt krampagtigt fast i musikken, når mændene gik deres vej. Den har været min evige livline ud af selv den mest dommedagsagtige kærestesorg. Og der har immervæk været nogle stykker.

Og Vædder! Du har David Bowie! Det bliver ikke meget bedre. For han kan jo alt. Han kan ligge helt nede under nogle østtyske gulvbrædder. Men han kan også danse. Lad ham være dit panser i en mørk tid. Finere værnemiddel fås ikke.

Jeg ved ikke, om det nogensinde stopper med at føles forkert, at David Bowie ikke er her længere. For han er jo altid lige dér, når man hører hans stemme. Og det vil han også være for dig. Han synger det selv på netop ’Labyrinth’-soundtracket. »I’ll be there for yooou/ as the world falls down«. Den fikser han, selv fra det hinsides. For han er jo David Bowie.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære Vædder

Da en kærlighedsrelation havde gjort mig meget ulykkelig, troede jeg også, jeg havde mistet meget mere end bare ham. Der var steder, jeg holdt fra mig (Aarhus er stadigvæk lidt en kuldegysning), sange, der skar i stedet for at dulme, og film, jeg ikke rørte ved. Der var faktisk nærmest ord og samtaler, der virkede forbandede og forbudte. Det havde jo været vores, så nu føltes det, som om jeg sad tilbage med kun halvdelen af alting.

Brevkassen er på din side, og det er jeg faktisk sikker på at David også er

Det lykkelige og korte svar er, at den forbandelse letter. Ikke med tryllestøv og trylleslag, men som et lille fravær af tristhed. En dag sætter nogen lige præcis Bowie-nummeret på, og først dagen efter vil du opdage, at du ikke tænkte på ham, da det spillede. Du tænkte på den lykkelige kærlighed, den fra din mor, fra dine venner og fra David Bowie selv. Fyren tog noget fra din Bowie-oplevelse, og vi skal ikke tømme musikken fuldstændig, vi skal putte mere på.

Hvad ville Bowie selv have gjort? Han havde ikke ladet noget så simpelt som en dum mand ødelægge musikken. Selv om han også ville være ked af det, ville han vide, at kunsten er mere kosmisk end en fyr, der ikke kan lade være med at spille på flere heste.

Se ikke din Bowie-lytning som en byld, der prikkes hul på, men som et skatkammer, der åbnes. Musikken kunne røre dig før, og det kan den stadig, hold fast i det. Del den nu med andre og flere, skrål med, og dans. Du har fortjent al den lykke og kærlighed, der kommer din vej. Brevkassen er på din side, og det er jeg faktisk sikker på, at David også er.

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Jens Dresling

Hypet italiensk is:  Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve denne måned

Ugood/PR

10 københavnere fortæller, hvor de går hen, når de savner autentisk mad fra deres hjemland

PR/Andrej Vasilenko

Stor guide:  Her er alle de forestillinger, Politikens anmeldere glæder sig mest til at se, når scenerne åbner

Thomas Borberg

Her skal Politikens madanmelder spise, når restauranterne åbner igen

PR/Omar

Ibyen guider:   Her kan du få mindst tre retter takeaway for maks. 200 kroner

Miriam Dalsgaard

»På grøntsagernes ankomstdag er stedet her det rene Hunger Games«:  Her er Københavns bedste asiatiske købmænd

PR/Brace

Her er 10 steder med fremragende takeaway ifølge Politikens madanmeldere