Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej brevkasse
Jeg er en ung kvinde med en løgn, der er vokset over mit hoved. Jeg er i virkeligheden jomfru, hvilket har betydet, at jeg ofte er blevet stemplet som kedelig eller har været udenfor, fordi alt drejer sig om sex. Prøv for eksempel bare at spille ’jeg har aldrig’. Derfor løj jeg på mit højskoleophold, så alle tror, jeg har haft sex, endda med flere – og det værste er, at jeg aldrig så hurtigt har fået så mange venner.
Jeg er træt af at lyve, og jeg vil gerne kunne være helt ærlig over for mine venner. Jeg synes ikke selv, det er i orden at lyve, men jeg er meget bange for, at de bliver vrede og ændrer deres syn på mig, hvis de finder ud af, at jeg har løjet så omfattende. Jeg har haft mange chancer for at sige det, men aldrig haft modet til det.
Spørgsmålet er om jeg skal fortælle dem sandheden.
Venlig hilsen
Anonym
Gæsteredaktør Glenn Bech:
Kære Anonym
Herfra får du min dybeste medfølelse; at lyve for andre (og sig selv) kan over tid gnave dybe huller indeni. Jeg har prøvet noget lignende nemlig. På efterskolen forsøgte jeg at bilde alle ind, at jeg havde en kæreste – en rigtig pigekæreste – Nadia, som jeg tog hjem til hver weekend. Men i virkeligheden var det min mor og min computer, jeg gerne ville hjem til. Desuden var jeg homoseksuel. Det var jo min bedste ven, Malthe, jeg var forelsket i – så når blot de alle troede, jeg var hetero, lod de os være, Malthe og jeg, som ofte ville gå rundt hånd i hånd.
Men altså, selv om det umiddelbart føltes som en lettelse af flyve under radaren, var jeg også konstant plaget af visheden om, at min sikkerhed var til låns. Et uopmærksomt øjeblik, hvori jeg havde glemt at gøre min stemme dybere, end den egentlig var – og jeg ville være afsløret, udstødt, færdig (eller sådan oplevedes det i hvert fald dengang).
Nok havde jeg overlevet de første måneder ved at fremvise billederne på min telefon, altså af Nadia (min barndomsveninde) og mig, men ak, drengene ville undertiden se mere, og jeg fornemmede ligesom udløbsdatoen snige sig ind på min løgn.
Hvad end skammen handler om seksualitet, selve sexakten eller noget andet, kan det gøre én forfærdelig ensom, pukkelrygget og behovsfornægtende ikke at blive accepteret som den, man er. Forudsætningen for intimitet er ærlighed. Forudsætningen for kærlighed er vel at kunne stå på én gang nøgen og rank, udsat og omfavnet i et andet menneskes øjne.
Jeg vil nødig diktere, hvad du skal gøre. Men selv om løgnen måske redder dit liv her og nu, kunne du eventuelt stille dig selv spørgsmålet, hvorvidt du også synes, at dét liv ville være værd at leve i længden.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Anonym
Jeg har løjet dine løgne før, jeg ved, hvor hurtigt det kan gå. Den farverige røverhistorie skubber sandhedens grå toner til side. Problemet er ikke, at andre hopper på det, det er, at man ikke kan lyve for sig selv.
Sex betød også (for) meget for identiteten, da jeg gik i gymnasiet, og jeg amatørskuespillede mig gennem en hel masse grundløs liderlighed. Det slider sådan på sjælen at være en anden end sig selv. Derfor er jeg også glad for dit spørgsmål. Du har taget skridt mod at give dig selv luft, og jeg giver gerne første omgang medvind.
Det gode ved sandheden er, at den ikke behøver den store scene. Du behøver ikke kalde til morgensamling eller slå på glasset midt i maden. Sandheden kan godt starte i det små. Med en betroet ven. Vælg den eller dem, du stoler på, og hvis ordene ikke siger sig selv, så vis dem bare den her brevkasseartikel.
Min erfaring siger mig, gudskelov, at det sjældent er for sent at fortælle sine venner, hvordan man virkelig hænger sammen. Dine løgne er ikke plasteret, der holder på det hele, det er splinten i din egen fod.
Sandheden skylder man først og fremmest sig selv, derefter dem, man elsker. Jeg havde også mange gode venner i gymnasiet, og jeg troede nok også, de ville smutte, hvis bare de vidste, at jeg havde løjet om det. Men det viste sig, at jeg faktisk er elskelig, værd at være sammen med. Det tror jeg også, du er.
fortsæt med at læse
