Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Mit spørgsmål er lige så kompliceret, som det er simpelt: Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?
Med venlig hilsen
Grublersken
Gæsteredaktører ’Elsker, elsker ikke’:
Kære grublerske ...
Kathrine Skibsted: Romantisk kærlighed har på den ene eller anden måde altid fået mig til at føle mig ensom. Følelsen rammer mig, når jeg ikke føler mig fuldt ud forstået og grebet af min omverden – enten i jagten på kærligheden, i sorgen efter kærligheden, eller når man er midt i den.
Min forestilling om romantisk kærlighed har været stærkt forskruet af kapitalistiske og eventyrlige myter, som jeg efterhånden har lært, at det gængse menneske har ekstremt svært ved at leve op til.
Det gør mig lidt mindre ensom at prøve at lære, at det ikke er mig, den er gal med, men det hardcore romantiserede ideal om kærlighed. Et af mine livsmål er at tage kampen op mod frygten for at være eller ende alene – især som kvinde. Vi skal afstigmatisere begreber som ’karrierekvinden’ og ’kattedamen’ og lade dem være lige så stærke idealer som idealet om parforholdet.
Caroline Mathilde Salic: Jeg har lige så længe, som jeg kan huske, forestillet mig, at en partner kunne fjerne min følelse af ensomhed, usikkerhed og alt det grimme, som jeg bærer rundt på. Realiteten har dog vist sig at være en helt anden, og den erkendelse har det taget mig flere år at opnå.
Det er en, i mine øjne, forvrænget tankegang, at man kan møde et andet menneske, forelske sig og dermed transformere sig og blive et helt menneske. Det har været helt gennemtrængende i min forståelse af romantisk kærlighed og har bidraget til mine tårnhøje forventninger til min partner.
Erkendelsen har vist mig, at det er helt umuligt for en partner at leve op til dén forestilling, ligesom jeg aldrig selv ville kunne leve op til dette. Jeg har lært, at jeg er det vigtigste i mit liv, og at jeg ikke kan ændre på andre end mig selv.
Andrine Moland: Jeg plejede at bilde mig selv ind, at jeg ikke fortjente kærlighed. Alligevel forventede jeg nok inderst inde, at en romantisk relation ville dukke op, modbevise det og forløse den usikkerhed inden i mig.
Jeg lod mit selvværd afhænge stærkt af bekræftelse uden for mig selv. Det gjorde, at jeg prøvede at tilpasse mig andre, i håb om at de ville validere mig som ‘god nok til kærlighed’. Fortvivlelsen har været stor, når mine romantiske relationer blev til brud.
Jeg tænkte, det måtte have noget med mig at gøre, at det var mig, der ikke kunne finde ud af at være det, den anden vil have. Det vil jeg ikke længere tro på. Jeg er i gang med at skifte fokus til at bekræfte mig selv, for jeg kan mærke, det giver så meget mere frihed og ro indeni.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære grublerske
Det vigtigste, jeg hele tiden lærer om kærlighed, er, at den findes. At jeg, du og alle fortjener den. At den sjældent er til at genkende, før det er for sent. At den ikke nødvendigvis har noget med et parforhold at gøre.
Kærlighed kan være en ven, en partner, en kæreste, et barn eller en flygtig oplevelse. Kærlighed er det, vi skylder hinanden mest af, og det, som kan være sværest at give fra sig. Det er alt for nemt ikke at elske hinanden og endnu nemmere ikke at elske sig selv.
Jeg har lært, at jeg aldrig holder op med at græde over ulykkelig kærlighed, og at jeg aldrig holder op med nyde den gode kærlighed.
Ligesom livet er kærligheden for kort, for lang, lige ud ad landevejen og aldrig nogensinde til at gøre sig klog på, gudskelov.
fortsæt med at læse
