0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Mit ægteskab var kærlighedsløst i mange år. Vi prioriterede udelukkende vores børn«

Ibyens brevkasse hjælper hver uge byens slukkede hjerter. Denne uge er spørgsmålet fra ’Den følelsesløse’

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er en kvinde på 46 år, som for nylig er blevet skilt. Mit ægteskab var kærlighedsløst i mange år. Vi prioriterede udelukkende vores børn. Vi talte nærmest ikke sammen og dyrkede heller ikke sex. Jeg mistede meget af mig selv i forholdet, og til sidst kunne jeg ikke mærke, hvad jeg følte for min eksmand. Heldigvis blev vi enige om at blive skilt.

Skal jeg blive eller date videre?

Nu kommer så langt om længe mit spørgsmål. Jeg har datet en masse mænd, og jeg har nu fundet en, som jeg har været sammen med i seks måneder. Men jeg kan ikke finde ud af, om det er kærlighed. Jeg holder meget af ham, vi bruger en masse tid sammen, og jeg savner ham, når vi ikke ses. Han har gode værdier, er sød og skøn og en god kæreste. Jeg har ikke lyst til at slå op, men jeg vil heller ikke ’snyde’ ham.

Skal jeg blive eller date videre?

Kh den følelsesløse

Gæsteredaktør Sidsel Ana Welden:

Kære følelsesløse

Først og fremmest vil jeg sige, at du lyder som alt andet end følelsesløs i mine ører. Du har både formået at løsrive dig fra et ægteskab, der ikke gjorde dig glad, du har mødt en ny, som du både holder af og udviser stor omtanke for.

Jeg synes, dit spørgsmål afslører, at du ikke er klar til at sige farvel til datinglivet og friheden efter at have brugt flere år i et kærlighedsløst ægteskab for i stedet at bruge tiden med denne nye mand, imens du filosoferer over, hvad kærlighed egentlig er. Det forstår jeg ærligt talt godt.

Altså samtidig med at du godt kan hygge med ’Alene i vildmarken’ om søndagen med den mand, du ser mere fast

Men hvorfor tage beslutningen nu? Man siger: Du kan ikke både blæse og have mel i munden. Eller: You can’t have your cake and eat it too. Dårlige ordsprog kommer i mange afskygninger. Jeg siger: Man kan, hvad man vil!

Hvorfor ikke udnytte den her gyldne midtlivs-single-periode lidt endnu, hvor du dater og møder spændende mænd? Altså samtidig med at du godt kan hygge med ’Alene i vildmarken’ om søndagen med den mand, du ser mere fast.

Nøglen til at få det hele er kedelig og basal: ærlighed. Fortæl den mand, du dater, at du har brug for stadig at udforske og gå på nogle dates, men at det ikke betyder, at du holder mindre af ham eller vil stoppe jeres forhold. Måske ville han faktisk også synes, det var en befrielse, eller spændende at ruske lidt op i den monogame godtepose?

Jeg har selv praktiseret at få det bedste fra to verdener, og med lidt ærlighed og finesse kan det godt lykkes. Måske kun i en periode. Men så har du måske fundet ud af, om det så var kærlighed eller ej i mellemtiden.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære følelsesløse

Jeg tænker selvfølgelig lidt over det hver uge her i brevkassen, men du får alligevel det store spørgsmålstegn frem i mig når du skriver: »Men jeg kan ikke finde ud af, om det er kærlighed«.

For hvad er kærlighed? Du og din eksmand elskede jeres børn og ikke hinanden. Det var vel også en slags (skævvreden) kærlighed. Du og din nuværende gut holder af hinanden, er meget sammen og er søde mod hinanden. Det er også kærlighed, måske bare ikke lige den slags, du skal have lige nu?

Jeg mærker en ild i dig, og jeg tror helt ærligt ikke, du behøver tæmme den lige nu

Dit ægteskab var et slukket bål, og nu har du fundet en dejlig varm pejsemand, men det kan være, du skal have flammende flirts og noget mere flygtigt lige nu. Jeg mærker en ild i dig, og jeg tror helt ærligt ikke, du behøver tæmme den lige nu.

Jeg ved godt, det kan være svært at åbne op for en samtale, der lugter af et åbent forhold, og det behøver heller ikke være det, der er løsningen. Men du er nødt til at anerkende de følelser, som så længe har været pakket ned i et ulykkeligt ægteskab. Jeg synes godt, man kan have en romantisk ven, som man laver meget af det parforholdede med, og så date samtidig. Det kan være, dine eller hans grænser er anderledes.

Man kan i øvrigt også godt date ’inde i’ parforholdet. Skrue op for varmen på forskellige måder. Det kan også være, I ikke skal være kærester, og tænk, så kom du og han ud af det i tide. Det handler ikke om, at en af jer snyder den anden, det handler om, at I ikke må snyde jer selv. Vis ham din ild, og se, hvad der fænger.

Læs mere:

Annonce

IBYEN

  • <