Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg føler mig meget konservativ for tiden. Det føles, som om alle omkring mig springer ud som det ene og det andet: intetkønnede, biseksuelle og polyamorøse. Okay, måske lidt en overdrivelse at sige alle, men mange.
Selv er jeg en homoseksuel mand på 26 år, der er så heldig at være tilpas i min krop og mit køn. Jeg føler mig generelt woke, men jeg har samtidig svært ved at følge med. På den ene side er jeg ikke ude på hverken at såre nogen eller bruge forkerte pronominer, men jeg synes også, det hele kan føles lidt elitært og københavneragtigt, og jeg føler mig som en bonderøv for ikke at have læst kønsstudier og være med på beatet.
Er jeg et patriarkalsk lost cause? Eller er jeg lovlig undskyldt?
Mvh cissen
Gæsteredaktør Cecilie Nørgaard:
Kære cissen
Du er helt sikkert ikke alene med følelsen af at være hægtet af, fordi der sker så meget i tiden, og den forventede læringskurve er så stejl. Drivkræfterne bag den demokratiske udvikling anno 2021 er undertrykte grupper i det patriarkalske samfund. Et samfund, som ellers historisk har givet privilegier til hvide, heteroseksuelle cismænd. Og derfor taler vi om stærke kræfter fra andre grupper i samfundet, der endelig, endelig, begynder at mærke fodslag, ørenlyd, definitionsmagt.
Som bekendt kommer vrede ikke altid ud på gennemtænkte og rationelle måder, men lad os prøve ikke at hæfte os ved formen, men fokusere på indholdet i tidens kampe: Alle vil have – ikke bare lige rettigheder på papiret, men lige muligheder i virkeligheden: at kunne få den uddannelse og det job, man har evner til, den kæreste og familie, man elsker, gå trygt på gaden, blive talt respektfuldt til på sociale medier, have respekteret sine grænser og i det hele taget den, man er og ønsker at være.
Med andre ord: Du er lovligt undskyldt for at have svært ved at følge med. Det vigtigste er, at du prøver – og er optaget af ikke at såre andre. I denne situation er din seksuelle orientering et privilegie, for dét selv at tilhøre en historisk diskrimineret minoritet kan give erfaringer, der kan overføres til at forstå andre. Brug det! Find din empati, glæd dig over, at du har fundet ud af, hvem du er, og at du er tilpas i køn og krop. Og lad andre mennesker finde deres vej – på deres præmisser. Måske er de mere farverige end dig – og hva’ så?
Kh Cecilie
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære cissen
Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller. Og kompliceret. Jeg kender godt udfordringen fra både mig selv og de mennesker, jeg deler liv med. Verden forandrer sig konstant, regler skrives om, sprog opstår og uddør. Det sidste er vigtigt. Hvordan taler vi om tingene? Hvad kalder vi verden? Jo mere vi taler det samme sprog, jo bedre vilkår er der for forståelse.
’Din ven’. Det kalder nogle mennesker min mandlige kæreste. Aldrig uvenligt, sjældent bevidst og ikke sårende, men altid en lille, sproglig påmindelse om et magtforhold mellem seksualiteterne, som især engang (og til stadighed i dele af verden) var mere udtalt. Sproget og virkeligheden er med til at forme hinanden – bølgetoppe til biseksualitet fandtes, før der var præcise ord for dem – men de er altså lettere at både se og tale om (og med), når der er navn på dem.
Det er svært at huske alt, at følge med, men det er ikke svært at prøve, at lytte. At spørge, som du gør nu. Du er ikke tabt bag en vogn, men ved rattet sidder virkeligheden og sproget, og de sætter ikke farten ned foreløbig.
Det kan godt føles både københavner- og universitetsagtigt at vide, hvad polyamorøs er for noget, men det er ikke en ondsindet ting. Alting kan ikke ske alle steder på samme tid.
Man er ikke enten woke eller konservativ, det skal du ikke lade hverken de konservative eller woke fortælle dig. Der skal være plads til alle. Men når man så ser en video gå rundt på internettet med voksne mennesker, der råber grimme ting til en børnefamilie på grund af deres etnicitet, så ved man, hvor ondt sprog kan være, hvordan det kan misbruges.
Vi får ikke mindre brug for at respektere og forstå hinanden i fremtiden, så lad os dele noter hen ad vejen.
fortsæt med at læse
