Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
København er klædt i regnbuefarver i de her dage, og det er pissedejligt. Jeg er selv glad medlem af det store LGBTQ+-fællesskab som homomand. Og, ja ja, selv Danske Bank skifter farver på logoet for tiden, men jeg har lidt svært ved at finde mit fællesskab faktisk.
De få homoklubber, der er tilbage, er overrendt af heteroer, der bare gerne vil smage lidt på vores liv. Så selv om der stadig er mange rettigheder at vinde, er det måske, som om inklusionen har sejret sig selv ihjel lige der.
Hvor er vores fester, vores vandhuller? Hvor går jeg hen med min pride, også når de pakker regnbueflaget ned i næste uge?
Kh. stolt ellers
Gæsteredaktør Amanda Baun:
Kære stolt ellers
Selv om jeg ikke har den store erfaring med at gå på homoklubber gennem tiden, kan jeg godt følge dig. For hvordan balancerer vi med inklusion både den ene og den anden vej? Og hvorfor kan vi ikke alle sammen bare feste sammen og fejre forskelligheden hele året rundt?
Og man forstår jo godt, heteroerne søger ind på homobaren. For kæft, det kan jo være en del sjovere end de kedelige normative klubber. Men jeg vil dog så givecredit til nogle af Københavns klubber, som faktisk er begyndt at tage et ansvar for at skabe et mere safe space og netop det mere inkluderende den anden vej rundt. Så måske du kunne prøve at søge efter vandhullerne ude på andre klubber end homoklubberne? Måske kan du lave den omvendte takeover? Blot ideer, som jeg endnu ikke selv har udforsket.
Ellers vil jeg klart foreslå at kigge på andre communityfester, som netop prøver at genfinde LGBTQ+-fællesskabet på ny. Nu kan jeg kun tale ud fra min egen erfaring, men initiativer såsom Lesbisk Fredag, Sapphic Nights og Stonewall Sessions. Hvis du er til ravefester, kan de også være et fedt safe space og måske et vandhul, som kan udfylde din længsel.
Glædelig pride og god vind med at udforske nattelivet på ny!
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære stolt ellers
Det er svært, at skulle finde sin fest og sin stolthed i Mærsk-containere og regnbuefarvede hotdogs. Kapitalismen sluger alt, der er bare lidt sjovt, så da de opdagede, kampen for rettigheder også er en fest, åd de os. Her ligger vi så, i pengenes store mave, og skal forsøge at både hygge os og kæmpe videre. Fordi for enden af regnbuen gemmer sig horder af folk, der råber op om deres ret til kagekoner og dårlig seksualundervisning.
De kommer ikke til at nøjes med vores klubber, de vil også beslaglægge vores kroppe og overlade resterne til pandemier, som myndighederne virkelig ikke lige kan se det farlige i, når det mest er mænd, der har sex med mænd, der får det.
Du skal holde fast i din ret til at feste. Men jeg tror også, du skal holde op med at vente på den. Ja, nogle gange bliver man inviteret til månedens fest, og nogle gange arrangerer man den. Jeg siger ikke, du skal indhente alkoholbevilling og lede efter lokaler, men at du skal tage fat i de queers, du allerede holder af, og tage i byen med dem, så har I ligesom allerede spærret et hjørne til godhed, og som vi siger: Hvor godtfolk (dans)er, kommer godtfolk til.
Du skal være dit eget lummertfugtige vandhul. Det behøver ikke nødvendigvis at være i fuldstændig hemmelig fred, det er dejligt, når der fyldt på klubben. Men nej, man gider ikke stå en time i kø bag en heteropolterabend.
Og så er der alt det, der ikke er nattelivet, men dagslivet. Du kommer nok også til at skulle dele både supermarked og arbejdsplads med folk, der ikke er queer, det må vi finde os i, indtil vi får den magt, visse kræfter frygter, vi går efter. Men jeg synes da helt ærligt godt, du kan finde eller starte en bogklub, der mest bare læser Valerie Solanas.
fortsæt med at læse
