Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej
Jeg synes, det er pinligt at skrive til jer, da jeg er en voksen kvinde og mor på 33, der burde vide bedre end at blive forelsket i en syv år yngre fyr. Jeg er ikke konventionel eller konservativ, men lever mit liv på min egen måde. Jeg har været alenemor fra start, da en kernefamilie aldrig har interesseret mig.
Da jeg var gravid, var jeg på date med en syv år yngre fyr. Jeg synes, han var fantastisk, og jeg blev hurtigt besat af ham og er det stadigvæk i dag, to og et halvt år senere. Fyren og jeg har set hinanden fire gange samlet set (altså nærmest intet og hver gang med et halvt års mellemrum). Jeg har sendt ham roser juleaften, skrevet en sang til ham, overført den på en usb og lagt den i hans cykelkurv. Jeg nyder således at have ham på en piedestal og idoldyrke ham.
Jeg tænker, at han er smigret over opmærksomheden, men mere end han er smigret, er han sandsynligvis træt af mine kontaktforsøg samt måske endda bange for, at jeg er Københavns svar på Glenn Close i ’Farligt begær’.
Fyren har et vildt og i mine øjne meget spændende liv med rejser, fester, damer, stoffer og karriere, mens jeg har et – til sammenligning – stille liv med min datter. Fyren og jeg kan aldrig ende i nogen slags parforhold, og det ønsker jeg heller ikke. Jeg nyder dog at følge med i hans liv på afstand; jeg kigger på hans Instagram hver dag, jeg bliver lykkelig og liderlig de (få) gange, hvor jeg ser ham spontant i gadebilledet, og jeg kan godt lide at dagdrømme om hans nøgne krop og interessante sind.
Nu til spørgsmålet; fyren har lige blokeret mig på Instagram. Måske for sin egen skyld, måske for min skyld. Det er da et fair signal at sende, men den gør, at jeg føler mig tom indeni. Jeg er tilfreds med mit liv, somer rigt på venner, dates, og sex, så det er ikke, fordi jeg holder mig fra andre mænd.
Kan I give mig råd? Hvordan kommer jeg videre fra denne virtuelle afvisning, og er den måske endda en god ting for mit psykiske helbred?
Kærlig hilsen
desperate housewife
Gæsteredaktør Marie Louise Tüxen:
Kære desperate housewife
Jeg har læst dine ord med begejstring og medfølelse og genkendelse. Herefter har jeg kæmmet teksten; altså hvor kradser det instinktivt, hvor er der liv, hvad stikker ud. Det er en uvidenskabelig øvelse a la den, hvor et ureflekteret blik glider hen over et kvadrat af bogstaver for at finde de ord, der popper først ud, i troen på, at der er noget at hente her. Jeg håber, du vil gå med mig i min blaserte fra hoften-analyse:
Ikkekonservativ/konventionel: Definerer sig højlydt anti alle mulige former for systemisk forudsigelighed, en slags berettigelse til at være og gøre noget anderledes/crazy.
Glenn Close/besat: Berører det lidt gale i egen natur med en reference til popkulturen, tager selv ordet besat i munden, men det er o.k., for det er sjovt at have selvironi, og der er også en bevidsthed om det uharmoniske ved romancen.
Stoffer: Smider stoffer ind i puljen som noget attraktivt, der går over.
Blokering: Er blevet afvist på nutidens post-it, purt og køligt.
Det er hårdt skåret, og du skal vide, jeg ikke bare føler dig, men har levet en version af dig. Derfor, i al kærlighed: Du ved, hvor du står med ham, og det er ikke ved siden af ham, det er på en tektonisk plade langt væk fra ham, som gør, at du kan bevæge dig videre i livet, og han kan transformeres til en god historie, du kan fortælle (ikke på en første date) en aften fuld af kære folk, der er lige så sjove, fejlbarlige og elskeligt menneskelige som dig. Når du slutter fred med, at det sidste bånd er kappet til en i forvejen tynd tråd vævet af liderlige fantasier, så er du fri. Fri og sexet.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære desperate housewife
Skal jeg kalde dig hysterisk stalker? Skal jeg sige, du er tosset og for meget? For mig virker det, som om du hungrer mere efter skældud end efter forståelse, og jeg hader at give folk det, de beder om.
Dit brev er en crescendo af selvudlevering, gavmildt på sin egen intense måde. Du har skrevet dig selv op i et liderligt hjørne, hvor du er den griske Cruella de Vil til hans unge dalmatinerpels, bare for at blive ved Glenn Close. Men han har skrevet sig selv ud af din historie med et punktum.
Køn spiller en rolle i dit spørgsmål. Mænd er mindre socialiseret til at reagere på overfusende kvindelige beundrere. Mange af os har fået indprintet, at mænds sex tager noget fra os, og kvinders sex giver noget til os. Jeg tror ikke, du havde fået lov til at husere så længe med et andet køn end det, du præsenterer.
Begær kan sagtens være en drivkraft, du har selv skrevet en sang på det. Men begær kan også blive et våbenkapløb, man har med sig selv, hvor man skal overgå sig selv i vildskab for ikke at opdage, at man har spildt liv på jagte en papfigur. Lad det fare, og nyd det liv, du faktisk har og elsker. Bliv vinterbader, det er efter sigende så godt for nerverne.
fortsæt med at læse
