Man skulle ellers tænke, at med en jury bestående at blandt andet skuespilleren Isabelle Huppert og instruktøren Andrew Haigh, så kunne det ikke gå galt på filmfestivalen i Venedig.
’Gå galt’ er også for stærke ord, når det handler om at give Guldløven, festivalens hovedpris, til den spanske mester Pedro Almodóvar for hans første engelsksprogede drama, ’The Room Next Door’, men det var et defensivt valg, et visuelt kedeligt valg og mest af alt en forbigåelse af værker, der ville have gavnet både filmskaberne og festivalen mere:
Her tænker jeg særligt på amerikanske Brady Corbets brutale kolos af et modernistisk værk, ’The Brutalist’ med Adrien Brody i hovedrollen som jødisk arkitekt, der kæmper for sin kunst mod både finansmænd og fascisme. ’The Brutalist’ er ikke et helstøbt værk, og nærmest selvoptaget snubler det i sig selv og er voldsom i både udtryk og sin længde, men ikke andre værker forsøgte at fortælle så visuelt og med så insisterende et lyddesign.
Eller man kunne have valgt georgiske Dea Kulumbegashvili, der både visuelt og historiemæssigt vil langt mere i sit skæve abortdrama ’April’ om en jordemor i Georgien, der både kæmper mod abortlovgivningen og konservative mænd, men også dykker ned i et større, urovækkende morads af seksualitet og skam.
