blodmarengs. Nordic Food Lab har lavet en række opskrifter, hvor blod fra svin anvendes i stedet for æg til for eksempel marengs. Her ses de, inden de kommer i ovnen. Bagefter er de chokoladebrune.
Foto: Nordic Food Lab

blodmarengs. Nordic Food Lab har lavet en række opskrifter, hvor blod fra svin anvendes i stedet for æg til for eksempel marengs. Her ses de, inden de kommer i ovnen. Bagefter er de chokoladebrune.

Mad

Forskere eksperimenterer: Laver marengs med svineblod i stedet for æg

Dansk laboratorium eksperimenterer med blod som erstatning for æg i søde sager.

Mad

De fleste forbinder blod med sår, splatterfilm og menstruation. Men inden længe tænker vi måske på blod i forbindelse med pandekager, is og chokoladekage.

Det danske Nordic Food Lab der forsker i, hvordan vi bedst udnytter potentialet af vores råvarer, har i hvert fald eksperimenteret med forskellige opskrifter på søde sager, hvor vi med fordel kan skifte æg ud med svineblod. Det skriver DR Nyheder.

På Nordic Food Lab's hjemmeside er der lagt en række opskrifter ud, som laboratoriet har fremtryllet, blandt andet blodmarengs, blodpandekager lavet af surdej, blodis, sandkage. Alle opskrifter, hvor blod har erstattet æg.

LÆS ARTIKEL

»En ret stor del af befolkningen, især i vesten, er intolerante overfor nogle særlige proteiner i æg, og det viser sig, at blod har nogle af de samme fysisk-kemiske egenskaber som æg«, siger Jonas Astrup Pedersen, der er specialestuderende ved KU og Nordic Food Lab til DR Nyheder.

Men dyreblod er ikke bare til gavn for mennesker, der ikke tåler indholdsstofferne i æg. Dyreblod er også til gavn for den generelle sundhed, smag og farve, lyder det fra Nordic Food Lab.

Jonas Astrup Pedersen fortæller, at han håber, vi genopdager nogle af de gastronomiske muligheder, der er i dyreblod, og som vi blandt andet kender fra blodpølse.

»Så der er dels nogle smagsmæssige vinkler på blod, men der er også nogle ernæringsmæssige, spændende vinkler på blod«, siger Jonas Astrup Pedersen og fortæller, at i 1800-tallet var blod i madlavningen ret stort.

Når man slagtede for eksempel svin på gårdene, brugte man også det blod, det måtte generere, i stedet for at kassere det.

Og for eksempel tapper den danske slagterikæde Danish Crown ifølge Nordic Food Lab cirka 100 millioner liter blod fra slagtesvin årligt.

Omkring 70 procent af blodet fra slagtesvin bliver delt op i plasma og serum og brugt som dyrefoder, medicin, kosmetik og kommercielle produkter som cigaretfiltre.

Tørret blod bruges som fiskefoder eller gødning, og røde blodceller bruges som minkfoder. Transglutaminase fra blodet, populært kaldet kødlim, bruges til at fremstille nye former for kød som for eksempel efterligning af krabbekød eller til at lime skinkestykker sammen, så det fremstår som ét stykke kød.

Hos Nordic Food Lab tror de dog ikke, at blod bliver en fast del af den danske madlavning lige foreløbig.

»Jeg tror snarere på, at for eksempel sådan noget som blodpølse kunne vinde indpas igen i de danske hjem«, siger Jonas Astrup Pedersen fra Nordic Food Lab til DR Nyheder.

Trods det er det nok på sin plads at gengive en af opskrifterne fra Nordic Food Lab's hjemmeside.

Til marengs skal bruges:

70 g svineblod

30 g sukker

30 g flormelis

Hæld blod og melis i en røremaskine begynd at blande ved lav hastighed. Øg gradvist hastigheden, når sukkeret er opløst. Tilføj flormelis og pisk, indtil massen er blank, rød og meget stiv.

Fyld massen i en sprøjtepose og sæt marengs på en bageplade, smurt eller med bagepapir og sæt den i ovnen ved 93 ° C ved meget lav ventilation i en varmluftovn, indtil de er tørre og mørkt chokoladebrune.

Man kan eksperimentere med forskellige smagstilsætninger som kanel.

LINKSe flere opskrifter hos Nordic Food Lab

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce