Normalt ville jeg ikke anmelde et stamsted. Der ville være for mange personlige følelser, til at jeg kunne være nøgtern i min kritik. Men når Sankt Annæ 8 først bliver mit sted fra nu af, er det en anden snak.
Jeg har i årevis savnet et sted at droppe forbi, hvor grænsen mellem privat og offentlig ikke føles markant. Et sted, hvor overgangen fra lysterapi foran et tomt køleskab til en lun stol ved et bord kan foregå med hvilepuls. Som Monk’s Café i ’Seinfeld’, hvor Jerry og vennerne mødes og spiser i afsondret fællesskab.
