Rasmus Kofoed drak engang af princip kun urtete. Men i dag er han i færd med at drikke sin anden kop kaffe. »Det er prisen«, siger han, tilbagelænet i lænestolen, »for at være blevet far til to børn og ikke få nok søvn«.

Men kaffen er måske også lommepsykologens bevis på, at den 41-årige kok er blevet mere afrundet i kanterne, mindre rigid, mere afslappet. De gange, jeg har mødt ham, har har altid forekommet mig koncentreret og opspændt af vilje som en klaverstreng. Disciplineret på en måde, der udelukkede at hoppe på koffein, bare fordi der manglede lidt søvn på kontoen. I dag emmer han af ro.