Bryggeren er i den kreative fase, som han sidder der ved et af bordene på sin bar Tørst og blander væsker. Sammen med ejeren af østersrestauranten Maison Premiere er han ved at arbejde sig frem til det, der skal være signaturøllen på det populære østerssted, der holder til i hipster-bydelen Williamsburg i Brooklyn.
Jeppe Jarnit-Bjergsø ved, hvad han går efter. En særlig nuance, der skal ramme ganen med millimeterpræcision. Let. Frugtig. Lidt damet. Men ikke for pæn.
Han afrunder smagsjagten, endnu uden at have ramt plet, og foreslår, at vi sætter os i et hjørne af Tørst. I det samme spørger en stemme på umiskendeligt dansker-engelsk få meter derfra bartenderen: »Do you have rye bread?«.
Spørgsmålet kommer fra et ungt par, der er et af dagens adskillige turistislæt fra hjemlandet. »Jeg går lige over og siger hej«, siger Jeppe.
Håndtrykket udvikler sig til en længere snak. Den unge fyr har gang i lidt køkkenbryggeri og vil gerne have et par fif med tilbage over Atlanten. Det får han.
Jeppe Jarnit-Bjergsø er blevet manden, man går til, når der skal udvikles nyt på ølfronten. Hvad enten man er toprestauratør i New York eller amatørbrygger i Nykøbing, er hans status som kreativ nestor inden for craftbeer uomgængelig.
Hans egne øl fra Evil Twin Brewing sprøjter i støt stigende kvantum flasker og haner ud verden over, og medier fra alle afkroge af kloden flokkes om ham. Om lidt får opmærksomheden formentlig et ekstra tryk, når han og kokken Daniel Burns udgiver bogen ’Food and Beer’ om, hvordan man kombinerer øl og mad på Michelinniveau.
Den tidligere skolelærer fra Valby er blevet hip. Akkurat som hans strømlinede ølbar i Brooklyn.
»Allerede da vi åbnede, var interessen enorm. Medierne skrev, at vi mere lignede en vinbar, og det var præcis det, jeg ville opnå med baren. At give øl en ny status i USA. Ølbarer her i landet er generelt ikke tiltrækkende. Det er som regel et mørkt lokale med nogle tv-skærme. Der er ingen andre som os herovre«, konstaterer han.
Fra skolelærer til ølbrygger
Der er ikke meget tv-skærm over ’Tørst’, hvor lokalet er indrettet med stilig ro. Træ og klinker træder diskret i baggrunden, mens øjet automatisk søger væggen med de utallige ølhaner og den hvide marmorbar, hvis genskin snart vil ramme en række andre amerikanske storbyer.
Barer i samme stil og med samme navn er på vej i blandt andet Austin, Los Angeles og Chicago, og forsyningerne fra Evil Twin vil snart komme fra Jeppe Jarnit-Bjergsøs eget bryggeri, der er under opførelse i Brooklyn-bydelen Bushwick.
Ølnørden er ved at bygge sit eget imperium – på et tidspunkt, hvor han ellers roligt kunne tage et forretningsmæssigt hvil.
»Der er nogle, der åbner en kiosk, og så står de der resten af livet og er godt tilfredse. Det er bare ikke min mentalitet. Selv om jeg prøver at overbevise mig selv om, at nu er det nok, så har jeg altid brug for mere. Jeg kan ikke lade være med finde på nye ting og udvikle. Hvis jeg skal sidde flere timer på et fly, sidder jeg og tænker på alt det, jeg går glip af. Jeg bliver rastløs«, fortæller han.
Selv om jeg prøver at overbevise mig selv om, at nu er det nok, så har jeg altid brug for mere
Jeppe Jarnit-Bjergsø
Det kan være svært at forstå, at samme mand for fire år siden tilbragte størstedelen af sin tid i et klasselokale. Han var lærer for adhd-børn på en skole i Valby, mens han samtidig byggede Evil Twin-brandet op på sidelinjen og drev Ølbutikken på Vesterbro. Til sidst havde han så travlt, at han bogstaveligt talt stod og talte i telefon i timerne, indtil han en dag kiggede rundt i klassen og indså, at det ikke gik længere. Store beslutninger skulle træffes.
Han og konen Maria holdt husråd og besluttede at satse. De var begge forelskede i New York og ræsonnerede, at når de skulle klippe hul i sikkerhedsnettet, kunne de lige så godt gøre det der, hvor hjertet bankede hårdest i brystet, og hvor muligheden for vækst var størst. Mens Jeppe ikke så voldsomt store udviklingsmuligheder i Danmark, fornemmede han et uudnyttet marked for craftbeer i USA. Den fornemmelse holdt hele vejen hen i banken.
De 100.000 liter øl om året, han bryggede i 2011, er nu tyvedoblet. Sidste år flød hele to millioner liter Evil Twin ud på et marked, der stadig vokser.
»Det er meget få bryggere, der også er forretningsmænd. De er idealister og vil gerne brygge den perfekte øl. Det vil jeg også, men forretningsdelen er lige så vigtig, i hvert fald for mig. Jeg rejser verden rundt og brygger øl og laver events, og når jeg vågner om morgenen, ligger der fire timers e-mails og venter. I døgnets vågne timer er der sjældent tre kvarter i sammenhæng, hvor jeg ikke arbejder«.
Du har en kone og to børn. Hvis du var kvinde, var det nu, jeg ville spørge, hvordan du får tid til din familie?
»Min kone er god! Vi har været sammen i 14 år, og vi har samme mentalitet. Hun forstår det. Og vi har det jo godt! Hvis jeg knoklede lige så meget uden afkast, og det hele bare var surt, ville det være sværere«, forklarer han.
Tvillingefejden
Der er masser af rapkæftet københavner under den mørkebrune manke og hipsterskægget, men også en venlig tilbagelænethed, som man ikke umiddelbart forbinder med et ekstremt gen for konkurrence og kontrol.
Men det har han. Det sidste i en grad, så manden, der 365 dage om året er omgivet af øl, nærmest aldrig er beruset. Konkurrencegenet fik i den tidlige ungdom de lange, tynde ben til at piske af sted i et tempo, der bragte ham hele vejen til verdensmesterskaberne som juniorløber.
Under træningen løb han om kap med tvillingebroren Mikkel Borg Bjergsø, manden bag den danske ølsucces Mikkeller, som han var bedste venner med igennem barndommen og ungdommen. I dag har de ingen kontakt, og brødrenes strid er velbeskrevet i både Danmark og USA. Faktisk i et omfang, så det amerikanske filmselskab AMC overvejer en tv-serie inspireret af øltvillingernes fejde.
Hvordan uenigheden mellem Bjergsø-brødrene opstod og siden eksploderede afhænger af, hvem man spørger, og tidligere har brødrene benyttet enhver lejlighed til at komme med nye, verbale svirp mod hinanden.
