Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AMBITIØS. For få år siden arbejdede Jeppe Jarnit-Bjergsø som skolelærer i Valby. I dag står han bag Evil Twin Brewing, hvor ambitionen er, at hans ølbarer skal etableres i 60 amerikanske byer. Han vil vise, at en ølbar er meget andet end et sted med brune møbler og tv i hjørnet.
Foto: Christian Larsen

AMBITIØS. For få år siden arbejdede Jeppe Jarnit-Bjergsø som skolelærer i Valby. I dag står han bag Evil Twin Brewing, hvor ambitionen er, at hans ølbarer skal etableres i 60 amerikanske byer. Han vil vise, at en ølbar er meget andet end et sted med brune møbler og tv i hjørnet.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mød den onde øltvilling, der vil være nummer et

Bryggeren Jeppe Jarnit-Bjergsø, der er tvillingebror til den berømte ølbrygger bag Mikkeller, er i gang med at opbygge sit eget øl-imperium i USA, hvor han har fået noget nær kultstatus.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bryggeren er i den kreative fase, som han sidder der ved et af bordene på sin bar Tørst og blander væsker. Sammen med ejeren af østersrestauranten Maison Premiere er han ved at arbejde sig frem til det, der skal være signaturøllen på det populære østerssted, der holder til i hipster-bydelen Williamsburg i Brooklyn.

Jeppe Jarnit-Bjergsø ved, hvad han går efter. En særlig nuance, der skal ramme ganen med millimeterpræcision. Let. Frugtig. Lidt damet. Men ikke for pæn.

Han afrunder smagsjagten, endnu uden at have ramt plet, og foreslår, at vi sætter os i et hjørne af Tørst. I det samme spørger en stemme på umiskendeligt dansker-engelsk få meter derfra bartenderen: »Do you have rye bread?«.

Spørgsmålet kommer fra et ungt par, der er et af dagens adskillige turistislæt fra hjemlandet. »Jeg går lige over og siger hej«, siger Jeppe.

Håndtrykket udvikler sig til en længere snak. Den unge fyr har gang i lidt køkkenbryggeri og vil gerne have et par fif med tilbage over Atlanten. Det får han.

Jeppe Jarnit-Bjergsø er blevet manden, man går til, når der skal udvikles nyt på ølfronten. Hvad enten man er toprestauratør i New York eller amatørbrygger i Nykøbing, er hans status som kreativ nestor inden for craftbeer uomgængelig.

Hans egne øl fra Evil Twin Brewing sprøjter i støt stigende kvantum flasker og haner ud verden over, og medier fra alle afkroge af kloden flokkes om ham. Om lidt får opmærksomheden formentlig et ekstra tryk, når han og kokken Daniel Burns udgiver bogen ’Food and Beer’ om, hvordan man kombinerer øl og mad på Michelinniveau.

Den tidligere skolelærer fra Valby er blevet hip. Akkurat som hans strømlinede ølbar i Brooklyn.

»Allerede da vi åbnede, var interessen enorm. Medierne skrev, at vi mere lignede en vinbar, og det var præcis det, jeg ville opnå med baren. At give øl en ny status i USA. Ølbarer her i landet er generelt ikke tiltrækkende. Det er som regel et mørkt lokale med nogle tv-skærme. Der er ingen andre som os herovre«, konstaterer han.

Fra skolelærer til ølbrygger

Der er ikke meget tv-skærm over ’Tørst’, hvor lokalet er indrettet med stilig ro. Træ og klinker træder diskret i baggrunden, mens øjet automatisk søger væggen med de utallige ølhaner og den hvide marmorbar, hvis genskin snart vil ramme en række andre amerikanske storbyer.

Barer i samme stil og med samme navn er på vej i blandt andet Austin, Los Angeles og Chicago, og forsyningerne fra Evil Twin vil snart komme fra Jeppe Jarnit-Bjergsøs eget bryggeri, der er under opførelse i Brooklyn-bydelen Bushwick.

Ølnørden er ved at bygge sit eget imperium – på et tidspunkt, hvor han ellers roligt kunne tage et forretningsmæssigt hvil.

»Der er nogle, der åbner en kiosk, og så står de der resten af livet og er godt tilfredse. Det er bare ikke min mentalitet. Selv om jeg prøver at overbevise mig selv om, at nu er det nok, så har jeg altid brug for mere. Jeg kan ikke lade være med finde på nye ting og udvikle. Hvis jeg skal sidde flere timer på et fly, sidder jeg og tænker på alt det, jeg går glip af. Jeg bliver rastløs«, fortæller han.

Selv om jeg prøver at overbevise mig selv om, at nu er det nok, så har jeg altid brug for mere

Det kan være svært at forstå, at samme mand for fire år siden tilbragte størstedelen af sin tid i et klasselokale. Han var lærer for adhd-børn på en skole i Valby, mens han samtidig byggede Evil Twin-brandet op på sidelinjen og drev Ølbutikken på Vesterbro. Til sidst havde han så travlt, at han bogstaveligt talt stod og talte i telefon i timerne, indtil han en dag kiggede rundt i klassen og indså, at det ikke gik længere. Store beslutninger skulle træffes.

Han og konen Maria holdt husråd og besluttede at satse. De var begge forelskede i New York og ræsonnerede, at når de skulle klippe hul i sikkerhedsnettet, kunne de lige så godt gøre det der, hvor hjertet bankede hårdest i brystet, og hvor muligheden for vækst var størst. Mens Jeppe ikke så voldsomt store udviklingsmuligheder i Danmark, fornemmede han et uudnyttet marked for craftbeer i USA. Den fornemmelse holdt hele vejen hen i banken.

De 100.000 liter øl om året, han bryggede i 2011, er nu tyvedoblet. Sidste år flød hele to millioner liter Evil Twin ud på et marked, der stadig vokser.

»Det er meget få bryggere, der også er forretningsmænd. De er idealister og vil gerne brygge den perfekte øl. Det vil jeg også, men forretningsdelen er lige så vigtig, i hvert fald for mig. Jeg rejser verden rundt og brygger øl og laver events, og når jeg vågner om morgenen, ligger der fire timers e-mails og venter. I døgnets vågne timer er der sjældent tre kvarter i sammenhæng, hvor jeg ikke arbejder«.

Du har en kone og to børn. Hvis du var kvinde, var det nu, jeg ville spørge, hvordan du får tid til din familie?

»Min kone er god! Vi har været sammen i 14 år, og vi har samme mentalitet. Hun forstår det. Og vi har det jo godt! Hvis jeg knoklede lige så meget uden afkast, og det hele bare var surt, ville det være sværere«, forklarer han.

Tvillingefejden

Der er masser af rapkæftet københavner under den mørkebrune manke og hipsterskægget, men også en venlig tilbagelænethed, som man ikke umiddelbart forbinder med et ekstremt gen for konkurrence og kontrol.

Men det har han. Det sidste i en grad, så manden, der 365 dage om året er omgivet af øl, nærmest aldrig er beruset. Konkurrencegenet fik i den tidlige ungdom de lange, tynde ben til at piske af sted i et tempo, der bragte ham hele vejen til verdensmesterskaberne som juniorløber.

Under træningen løb han om kap med tvillingebroren Mikkel Borg Bjergsø, manden bag den danske ølsucces Mikkeller, som han var bedste venner med igennem barndommen og ungdommen. I dag har de ingen kontakt, og brødrenes strid er velbeskrevet i både Danmark og USA. Faktisk i et omfang, så det amerikanske filmselskab AMC overvejer en tv-serie inspireret af øltvillingernes fejde.

Hvordan uenigheden mellem Bjergsø-brødrene opstod og siden eksploderede afhænger af, hvem man spørger, og tidligere har brødrene benyttet enhver lejlighed til at komme med nye, verbale svirp mod hinanden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu er deres forhold ifølge Jeppe gledet over i noget, der bare ikke længere findes. Sidst, de talte sammen, var i 2013, og han ønsker ikke at bruge mere energi på historien.

»Mikkel og jeg har haft en barndom, der har skabt os, som vi er. Vi blev forladt af vores far. Det har lært os at passe rigtigt meget på os selv, så når noget ikke har fungeret i vores forhold, så er vi gået væk fra hinanden. Det har gjort, at vores uenigheder er blevet voldsomme. Det er ærgerligt, at det skal være sådan, men jeg har altid været god til at lukke ting. Jeg har heller ingen kontakt til min far eller mine halvsøskende, og jeg har ingen venner fra folkeskolen og gymnasiet. Det betyder ikke noget for mig«.

Og der er ikke nogen fortrydelse at spore hos Jeppe Jarnit-Bjergsø.

Min følelse er, at vi er vokset fra hinanden og ikke har mere at give hinanden. Min bror og jeg har jo virkelig prøvet

»Min følelse er, at vi er vokset fra hinanden og ikke har mere at give hinanden. Min bror og jeg har jo virkelig prøvet. Vi har været på sommerhusweekender og i terapi. Vi kan bare ikke finde ud af det sammen. Det er for skrøbeligt, og der er ingen grund til at bruge mere tid på det«, konstaterer han.

Det eneste, der stadig er tilbage imellem brødrene, er den konkurrencementalitet, der fik dem til at løbe sig til blodsmag, da de var yngre. Men selv den har fortonet sig, siger Jeppe.

»Jeg kan stadig godt føle, at hvis min bror gør noget, så skal jeg gøre det bedre. Det er en motivation. Men forretningsmæssigt opfatter jeg ham ikke som en konkurrent. Der er tydeligvis plads til os begge«.

Danmark er for nemt

Jeppe Jarnit-Bjergsø har for nylig købt hus i Brooklyn-bydelen Bedstuy, og familien har etableret sig for at blive. De to drenge på seks og ni kommer til at vokse op som amerikanere, for kernefamilielivet, som det i Jeppes øjne leves på dansk, tiltaler ham ikke.

»Det er for nemt at bo i Danmark. Man bliver ikke udfordret. Det nemmeste i verden er at få et job og et helt almindeligt hus og to børn og en køter, og mange bruger deres børn som undskyldning for ikke at foretage sig en skid. De mener, at børnene har brug for så meget tryghed, at alt bliver umuligt. De skal endelig ikke skifte skole ... Det er det værste pis! Børn er glade, hvis deres forældre er glade. Om du så tog dem med til Afghanistan og boede på en mark og var lykkelig, så ville børnene også være det«.

Hvad er problemet ved tryghed?

»At der ikke sker særligt meget i Danmark. Der er ikke ret mange, der udretter noget. En af grundene til, at jeg så godt kan lide USA, er, at folk er meget bedre til at tage chancer. Folk flytter fra Portland i Oregon, der ligger 4.000 kilometer væk, for at få job her i baren, fordi de gerne vil arbejde lige præcis her. Den slags er der jo ingen, der gør i Danmark – de færreste kaster sig ud i ting. Folk er helt vilde, hvis nogen flytter fra Aarhus til København. Så står alle og siger: »Neeeej! Tør du virkelig det?«. Der må virkelig være meget mistet potentiale, fordi folk lever så konformt«.

Skrev autografer i Dallas

Der er i det hele taget ikke meget danskernostalgi på lager i det bjergsøske sindelag, der har fundet sit match i USA. Mens hans rastløshed fysisk driver ham fra projekt til projekt, har han mentalt fået nye vidder at boltre sig på. Her er god plads, også til velvoksne egoer.

Det er ikke anerkendelsen, der driver mig. Det er at være nummer ét. Jeg vil være bedst til det, jeg laver

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For mig er det en stor befrielse, at jeg her må sige højt, at jeg er god til noget. Jeg oplever, at her er en anden anerkendelse af det, jeg laver. Jeg har lige været til en event i Dallas, hvor folk kom og tog billeder af mig, og jeg skrev autografer. Jeg er aldrig blevet bedt om min autograf i Danmark, og det er selvfølgelig fint nok – det er ikke, fordi jeg har behov for at skrive dem. Men det viser, hvordan mentalitetsforskellen er. Her må man godt prale lidt«.

Hvorfor er det så vigtigt for dig?

»Jeg er ved at bygge noget op, som jeg er glad for og stolt af. Men det er faktisk ikke anerkendelsen, der driver mig. Det er at være nummer ét. Jeg vil være bedst til det, jeg laver«, siger han.

En flok japanere kommer ind i lokalet og ligner en kliché med kameraerne højt hævet over hovedet. Blitzlysene rikochetterer fra marmorbaren, og begejstrede råb på japansk flyver gennem lokalet, mens de bestiller IPA og Pale Ale. Bryggeren studerer optrinnet fra sin stol. Og smiler.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Politiken Mad, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden