Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Svært. Det er kommet bag på Claus Meyer, hvor svært det er at få styr på 340 ansatte og otte restauranter - men nu går det fremad. Her ses han i sommerhuset i Rågeleje.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Claus Meyer: »Du kan bande på, at jeg taber penge«

Toneangivende amerikansk medie skamroser Meyers madmarked i New York og kalder frøsnapperne 'et mirakel' - det er et vendepunkt, siger Meyer.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Claus Meyer, 52 år og temmelig stresset madentreprenør, sætter hver dag penge til på sit enorme madprojekt i Grand Central Terminal - otte restauranter og serveringssteder fordelt på tre steder i New Yorks berømte hovedbanegård. Det går fremad, men der er stadig ikke nok gæster.

»Du kan bande på, at jeg taber penge. Hvor mange vil jeg ikke sige«, siger Meyer med et grin fra en telefon i København.

»Men det har jeg vidst hele tiden. Ikke engang hjemme i Danmark kan man starte et projekt med 340 ansatte og forvente, at man tjener penge med det samme«.

Nogle gange slipper man levende fra det. Og det gør jeg formentlig også her

Det har været en god uge for Meyer. Agern, hans gourmetrestaurant i et fjernt hjørne af stationen (»efter hotdogboden, men før ham den hjemløse, der spiller Hall & Oates«, som restaurantens vejanvisning lød til en anmelder), har fået tre ud af fire mulige stjerner i New York Times, det vigtigste madmedie i byen.

LÆS NEW YORK TIMES'All Aboard the Nordic Express, at Agern'

Men lige så vigtigt har hans food hall, Great Northern, fået den centrale, vigtige anmeldelse, han har higet efter.

Nemlig fra Grub Street, New York Magazines toneangivende madsite, der 31. juli gav madmarkedet en ovenud positiv omtale. Her beskriver Grub Street madmarkedet som en 'anti-food court', der hverken har dybstegt tømmermændsmad, smarte burgere eller 'fusions-tacos', men derimod frisk og ægte mad med en klar vision.

Der er ros til kanelsnorrerne, æggemadderne og de varme sandwiches, og Grubstreet falder helt - og overraskende - på halen over en »fantastisk, kold, rugbrødsbaseret grød kaldet 'øllebrød'«. Bageriets tebirkes og frøsnappere kaldes et »mirakel af bagværksperfektion«.

LÆS GRUB STREET'At Grand Central’s Great Northern Food Hall, Excellent Options Abound'

Grub Street har angiveligt besøgt hallen et halvt dusin gange, og fredag, fem dage efter at historien blev publiceret, lå den stadig på toppen af sitet ved siden af 'Grub Street'-logoet. Den eneste orm i æblet er omtalen af Meyers hotdogs, der ellers blev kåret som byens bedste i New York Post , men som her bliver kaldt skuffende. Hvad der forvirrer Claus Meyer - for var det, fordi anmelderen bare ikke bryder sig om den nordiske stil - eller fordi hotdoggene ikke bliver lavet på samme måde hver gang?

»Alene vores fem typer hotdogs har 30 komponenter, og måske kom den ene medarbejder lidt for meget eddike i remouladen, måske en skefuld for meget på, eller ikke nok syltede majroer - balancen betyder rigtig meget. Man skal hele tiden stå der og smage, rette til, smage, rette til, for tingene skrider. Så kommer en eller anden et halvt æg for lidt på en rejemad«.

Men skidt med det - for den anmeldelse er et vendepunkt:

»Den er næsten endnu bedre end anmeldelsen af Agern i New York Times. Det er det næstvigtigste medie at blive anmeldt i. Det jeg kan mærke nu - nu kan jeg ikke være i tvivl længere - er, at folk sgu godt kan lide det, vi gør. De lægger mærke til, hvordan servicen er, og så ser det ud til, at folk krafteddeme spiser det smørrebrød, den grød og de der flatbreads, vi serverer (en form for pizza, red.). Så det korte svar på, hvordan det går, er, at der er håb forude. Men det er ikke nogen dans på roser. Det er ikke bare noget, man kører hjem med et smil på læben«, griner han.

Stadig 25 pct. i tvivl

ifølge Claus Meyer går det bedre og bedre, der er efterhånden travlt i foodhallen, og tallene vokser hver uge. Der er dog stadig ikke sorte tal på bundlinjen.

Du siger, det ikke er nogen dans på roser. Er du i tvivl om projektets bæredygtighed?

»Ja. Jeg er betydelig mindre i tvivl nu, efter de anmeldelser, men jeg er stadig 25 procent i tvivl. Fordi vi skal have løftet omsætningen med 25-30 procent inden for det næste halve år, før tallene hænger sammen. Det er der noget, der tyder på vi kan, men jeg vil bare se det først«, siger Meyer, der har en stor investor i ryggen, men også sine egne penge på spil fra salget af Meyers-koncernen til en kapitalfond.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har måske bare undervurderet, hvor stort det egentlig var, det her uhyre jeg har givet mig i kast med«.

Hvad har du undervurderet?

»Hvor svært det var at koordenere 340 mand, og hvor svært det var få gjort otte restauranter travle på en gang. Midt om sommeren. I New York. Hvor det er 100 grader varmt. Hvor folk har sommerferie. Jeg er generelt lidt naiv!«.

»Jeg har det først med at se udfordringerne, når jeg er helt tæt på, og tænker 'fuck det ser uhyggeligt ud, det her'. Og nogle gange slipper man levende fra det. Og det gør jeg formentlig også her«, siger han.

»Jeg trækker ikke vejret fuldstændig roligt. Men med Grub Street og New York Times' anmeldelse er det svært at være sygelig pessimistisk lige nu«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden