Sukker. I starten af 1960'erne fandt amerikanske forskere tegn på, at sukker havde betydning for hjertekarsygdomme, men sukkeret blev senere udeladt af deres forskning. Anden forskning har påvist, at sukker har en indvirkning.
Foto: Tina Nielsen

Sukker. I starten af 1960'erne fandt amerikanske forskere tegn på, at sukker havde betydning for hjertekarsygdomme, men sukkeret blev senere udeladt af deres forskning. Anden forskning har påvist, at sukker har en indvirkning.

Mad

Klumme: Tjek hvem der har sponseret forskning af din mad

Harvard-forskere blev betalt af sukkerindustrien og undlod at undersøge sukker.

Mad

Hvad tror du? Hvad skal du undgå at spise, hvis du vil undgå hjerte-kar-sygdomme? Mættet fedt? Eller sukker?

De fleste af os vil nok sige mættet fedt, for det er, hvad vi har fået at vide igen og igen. Mættet fedt, fyldt, som det er, med kolesterol, er skidt for hjertet. I sidste uge viste det sig, at den amerikanske sukkerindustri i 1960’erne betalte forskere på Harvard 46.000 dollars i nutidspenge for at udelade sukker i deres forskning af årsager til iskæmisk hjertesygdom (hjerteanfald, fordi kranspulsåren er blokeret) – den hyppigste dødsårsag blandt voksne, 17 millioner dør årligt på verdensplan ifølge WHO. Herhjemme er cirka 150.000 personer ramt af sygdommen.

Læs mere her

Forskere på universitetet i Californien har haft adgang til de interne dokumenter omkring forskningen dengang, og konklusionen i deres analyse er ret klar: I begyndelsen af 1960’erne fandt de omtalte Harvard-forskere indikationer på, at både sukker og mættet fedt kunne have indflydelse på iskæmiske hjertesygdomme. De havde såmænd også talmateriale på Danmark, der tydede på det. Alligevel kommer Harvard-forskerne i en undersøgelse i 1965, sponseret af sukkerindustrien, frem til, at fedt og kolesterol er den store synder.

Følg pengene

Afsløringen fik professor i ernæring ved universitetet i New York Marion Nestle til at skrive en kommentar om, at det er vigtigt med fuld offentlig adgang til, hvem der har sponseret forskning, også når det gælder mad, og at alle, der beskæftiger sig med forskningsresultater – forskere, journalister og lovgivere – bør interessere sig for, hvem der betaler. Jeg tilføjer: Det bør du også interessere dig for, for firmasponseret forskning har det med at vise, at firmaets produkter har et eller andet fantastisk sundhedspotentiale.

Læs mere her

Der er flere eksempler derude: Ifølge Marion Nestle har den amerikanske sukkerindustri sponseret og haft indflydelse på forskning, der skulle vise, at børn, der spiser slik, har en sundere kropsvægt end børn, der ikke gør. Sidste år kørte New York Times en kritisk artikel om Coca-Colas sponsering af forskning, der skulle underbygge, at overvægt mest er et spørgsmål om manglende fysisk træning og i mindre grad om, hvad og hvor meget du indtager gennem munden. Hjemmesiden, der skulle sprede budskabet, var registreret hos Coca Colas hovedkvarter i Atlanta – også den danske ernæringsforsker Arne Astrup sad med i det sponserede forskernetværk bag hjemmesiden, Global Energy Balance Network.

Læs mere her

Nu spørger du nok, om der overhovedet er bevis for, at sukker har indflydelse på iskæmiske hjertesygdomme. Det viser et dansk studie fra 2012 medmere end 80.000 danskere involveret: Ikke kun diabetikere risikerer hjerterelaterede sygdomme, selv et let forhøjet niveau af blodsukker giver markant større risiko. Som der står i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet: »Resultatet af undersøgelsen er overraskende for de involverede forskere, fordi kolesterol hidtil – og med rette – har været udråbt som en altoverskyggende trussel mod verdensbefolkningens hjertesundhed«.

Hvem har så finansieret dén undersøgelse? Det har Overlæge Johan Boserup og Lise Boserups Legat samt Hjerteforeningen, og de har ikke haft ret til at redigere i den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden