Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Mad

Ostefejde: Forskere og myndigheder slås om ostens farlighed

Vi spiser masser af ost trods advarsler. Forskere mener omvendt, ost er sundt.

Mad

»Det er sgu ikke okay at gå ud med brask og bram«.

Sådan skrev en ophidset professor Arne Astrup på sin Facebookprofil i marts. DTU Fødevareinstituttet, der rådgiver staten om ernæring, var netop kommet med nye tal om, hvad danskerne spiser, og i den forbindelse advarede Fødevarestyrelsen om, at danskerne spiste for meget mættet fedt, og at mejeriprodukterne – og især osten – var synderne.

»DTU, som rådgiver Fødevareministeriet, har tilsyneladende ikke opdaget, at det videnskabelige grundlag for at advare mod mættet fedt er væk, og især er der ikke belæg for, at ost er skadeligt – tværtimod«, skrev lederen af institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet til sine 5.000 Facebook-følgere.

Ost er muligvis superfood

Med de ord var endnu et sammenstød i ’mættet fedt-krigen’ i gang – en fejde mellem myndighederne og DTU, der advarer danskerne mod smør, fløde og ost, på den ene side og fedtforskerefra Københavns og Aarhus Universitet, der mener, at advarslen mod mættet fedt er forældet, på den anden. Især hvad angår ost. Forskernes forsøg er dog ofte støttet af industrien.

I de senere år har forskere givet fuldfede oste til forsøgspersoner og målt deres kolesterolniveauer. Fodret grise med mager og fuldfed ost for at finde ud af, hvordan det virker, og bedt forsøgspersoner om at spise mild eller langtidsmodnet ost for at se, om det gør en forskel (det tyder noget på).

I deres øjne er ost ikke en trussel mod hjertet – det er nærmere et slags ’superfood’, der muligvis på grund af indholdet af kalk, særlige proteiner og bakterier har gavnlige effekter på blodtryk, kolesterol og risikoen for diabetes.

»Det må være meget forvirrende for almindelige borgere, og jeg synes ikke, vi kan være bekendt at sætte folk i det dilemma. Vi burde finde fælles fodslag«, siger lektor Tine Tholstrup fra Københavns Universitet, der kickstartede den danske forskning i ost herhjemme i 2004 med et studie, der viste, at en 45+ Samsøost sænkede det dårlige LDL-kolesterol hos en gruppe forsøgspersoner.

Danskerne spiser 57 procent mere ost

Advarslen om ostens mættede fedt har været en del af kostrådene i knap 40 år. Men i de sidste 15 år har danskerne bare spist mere og mere ost.

I 2010 rådgav DTU osteelskere om at spise »tyndere og færre skiver«, efter at tal fra en kostundersøgelse viste, at danskerne spiste en femtedel mere ost end i 2000. I marts i år kom den seneste undersøgelse om danskernes kostvaner, og her viste det sig, at voksne har øget indtaget med yderligere 15 pct. I alt har har vi på 15 år øget vores indtag fra 28 gram til 44 gram.

Rapporten gav anledning til artikler med overskrifter som »Farlig udvikling: Her er kostrådet, 97 procent af os blæser på« med henvisning til, at vi spiser for meget såkaldt mættet fedt. »Det er mejeriprodukterne, der er den helt store synder. Og især den fuldfede ost«, sagde seniorrådgiver i DTU Fødevareinstituttets Agnes Pedersen til DR.

Ekspert: Advarsler er unuancerede

DTU’s advarsler om det mættede fedt faldt Tine Tholstrup for brystet. Hun kaldte det ude af trit med forskningen, unuanceret og forkert.

DTU svarede igen, at der ikke var nok beviser til at ændre deres anbefalinger, og Fødevarestyrelsen sendte en pressemeddelelse ud om, at danskerne er europamestre i indtag af mættet fedt, og at man stod ved sine anbefalinger.

For Tholstrup handler det mest om tonen fra myndighederne:

»Jeg forstår godt, at myndighederne opererer med et forsigtighedsprincip og ikke kan ændre kostrådene fra den ene dag til den anden. Men evidensen er ikke til stede. Det er fint, at myndighederne registrerer, at danskerne spiser mere mættet fedt, men de skal ikke gå ud og slå alarm,« siger Tholstrup til Politiken.

Fortsat uenighed om mættede fedtsyrer

Den samme kritik har Arne Astrup, der leder et hold af forskere og phd’er, der støttet af mælkefonde og mejerier arbejder med ostens virkninger. Astrup kaldte DTU’s advarsel for videnskabelig volapyk og satte spørgsmålstegn ved, om DTU Fødevareinstituttet skal bibeholde sin rolle som statens rådgiver om kost »når de blot gentager, hvad man troede for 5-10 år siden«, skrev han bl.a. på Facebook. Over for Politiken uddyber han:

»Den ene store metaanalyse efter den anden bliver publiceret i verdens fineste tidsskrifter, hvor man ikke finder nogen forskel i risiko for hjertekar-sygdomme mellem dem, der spiser meget mættet fedt, og dem, der spiser lidt. Så synes jeg, at det er mærkeligt, at man går ud med brask og bram og faktisk bebrejder den danske befolkning, at de spiser for meget mættet fedt og ost – endda uden at præcisere hvad man burde spise i stedet for. Det virker, som om der er to parallelverdener med DTU og Fødevarestyrelsen på den ene side og en forskerverden med stor aktivitet på den anden side«, siger han.

Astrup: De burde tie, når der er usikkerhed

Sagen er dog, at der ikke er en verdensomspændende konsensus om at frikende de mættede fedtsyrer, som vi er blevet advaret imod igennem 50 års kostråd. Selv om der er kommet en lind strøm af forskning og kritiske metaanalyser i de sidste fem år, anbefaler store institutioner som Verdenssundhedsorganisation WHO, de amerikanske myndigheders rådgivningskomité og Nordisk råds nyeste næringsstofanbefalinger stadig, at befolkningerne begrænser det mættede fedt til 10 pct. af vores energiindtag. Danskerne indtag er på 15 pct og dermed 50 pct. for højt i forhold til den anbefaling.

Fødevaremyndighederne er vel forpligtede til at lytte til f.eks. WHO og de nordiske næringsstofanbefalinger, er de ikke?

»Jeg forstår godt deres dilemma, at de ikke bryder sig om at gå imod f.eks. de nordiske næringsstofanbefalinger«, siger Arne Astrup og fortsætter:

»Men så burde de forblive tavse eller holde sig til sikker viden. De kunne f.eks. sige til folk, at de kunne bruge raps- og olivenolie i stedet for smør, eller overveje at skære lidt ned på det fede kød – så de i det mindste ikke går ud og siger, at folk skal skære ned på noget, der ser ud til at være sundt. Jeg kan ikke se logikken i det. Når der er så meget tvivl om, hvad der er rigtigt, så skal man da ikke gå ud og banke befolkningen i hovedet med det«, siger han.

Ifølge Astrup er det »forældet« at sætte en procentsats på mængden af mættet fedt.

»Hvis det kommer fra chokolade, ost eller æg, kan det sikkert være højere. Kommer det fra smør, skal det måske være lavere«, siger han.

Sukkerhistorien skræmmer myndighederne

DTU Fødevareinstituttets serniorrådgiver Agnes N. Pedersen synes, ostestormen er blæst lidt ud af proportioner. For det er egentlig ikke hendes hensigt, at ost skal hænges særskilt ud. Der er mange andre kilder til mættet fedt end ost, og f.eks. er mængden, vi får fra kød, også stigende. Faktisk i endnu højere grad.

Men hvad angår mejeriprodukter, fylder ostene meget i fedtregnskabet. Danskerne har udskiftet sødmælken med minimælk, mens vores oste i alt overvejende stadig er de fuldfede 45+-fedtbomber.

»Der er altså noget at hente«, siger Agnes Pedersen.

Hun er klar over, at der er en række undersøgelser, der sår tvivl om mættet fedts farlighed, og en række nyere undersøgelser omkring specifikt ost, der viser, at den kan have bedre effekter på hjertekar-sygdomme, end man skulle tro, og gavnlige effekter på diabetes.

Forskere har altid ment noget andet

»Vi behandler det mættede fedt over én kam i vores anbefalinger, uanset om det kommer fra smør, ost eller kød, men der er forskning, der peger på, at man måske skal et spadestik dybere, og se hvor det mættede fedt kommer fra. Og det er rigtigt, at der er kommet nogle studier og blandt andet en oversigtsartikel i januar, som viser, at ostens virkning måske ikke er så slem. Det er enormt spændende. Men det er fire kortvarige undersøgelser, der primært sammenligner ost med smør. Det er ikke nok til, at vi på nuværende tidspunkt kan gå ud på befolkningsniveau og frikende osten«, siger hun.

Men man kunne vælge et forsigtighedsprincip, hvor man ikke hænger fødevarer ud, når der er den tvivl, der er?

»Der vælger jeg selvfølgelig omvendt. Nemlig det forsigtighedsprincip, hvor vi siger, at så længe vi ikke ved mere, så holder jeg mig til eksisterende anbefalinger. Det ville være forfærdeligt, at jeg på baggrund af et relativt spinkelt grundlag siger, at ost ikke er så farligt, for så finde ud af, at det var forkert. I al den tid, jeg har været her, har der jo været forskere, der kom og sagde, at noget skulle være højere eller lavere. Og så har det vist sig efterfølgende, når der kom mere forskning, at så holdt det ikke alligevel. F.eks. kunne jeg nævne det klassiske eksempel omkring sukkeret, hvor der var nogle der mente, at sukkeret ikke var så skadeligt, og så viste det sig senere, at det var der ikke belæg for«, siger hun.

Men ser man på de mest hjertesunde befolkninger i Europa, så er det lande som Frankrig og Spanien, hvor man spiser masser af fuldfed ost. Det tyder på, at ost godt kan være en del af en hjertesund kost.

»Ja, det kan den også, men de har andre kostvaner og livsstil. De bruger måske ikke så meget smør. Jeg siger også, at ost ikke er forbudt, og hvis du gerne vil have fed ost, så kan du bare spise det, bare du tænker over hvor meget du spiser«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rådgiver spiser selv fed ost

Det er dog ikke altid det indtryk, man får, når fødevaremyndighederne rådgiver befolkningen. I kostrådene hedder det, at når du spiser sundt, er der også plads til en til to skiver mager ost, svarende til 25 gram, og rådet på hjemmesiden altomkost.dk lyder at vælge ost med lavt fedtindhold, og kun spise de fuldfede oste ganske sjældent.

Seniorrådgiveren fra DTU fravælger ikke selv de fedtfattige oste.

»Den dag, historien om den nye kostundersøgelse kørte i medierne, havde jeg besøg af en journalist fra P4, der spurgte ’må jeg godt se, hvad du har i køleskabet. Så hev jeg jo mine egne oste ud, som var en skøn blanding af nogle dejlig fede oste, jeg godt selv kan lide, og en magrere ost til min mand, der har lidt forhøjet kolesterol. Det måtte jeg så forklare på den måde, at jeg skærer altså lidt tyndere skiver, end min mand gør«.

Hvordan kan du selv have fuldfede oste i køleskabet og så anbefale andre ikke at have det?

»Jeg anbefaler jo ikke folk ikke at have det, og jeg siger også, at det ikke er forbudt. Men indtaget af de fede oste er steget, så vi bliver nødt til at gå ind og se på, at det måske ikke er så heldigt. Man skal være lidt mere bevidst. Spis den ost, du kan lide, og hvis det er en fed ost, så kan det være, du skal skære nogle tyndere skiver. Der er plads til osten. Men hvis du både holder af ost og smør og fløde og fedt kød, så er det, at du får for meget, ikke«.

Seniorrådgiveren fra DTU er dog ikke afvisende over for, at man i de næste kostanbefalinger vil se på ost, yoghurt og mælk hver for sig.

»Lur mig, om der ikke måske allerede næste gang, vi skal revidere næringsstofanbefalingerne, vil blive inddraget noget om kilderne til mættet fedt og hvad det betyder. Jeg er ikke fremtidsforsker, men det ville ikke undre mig, at man måske vurderede det anderledes til den tid«, siger hun.

Stort fald i hjertesygdom

Lige nu synes forskningsresultaterne omkring ost og fermenterede mælkeprodukter nærmest at vælte ind. I starten af året kom et nyt studie fra Aarhus Universitet, der viste, at ost øger visse typer af gavnlige stoffer i tarmsystemet. En metaanalyse fra forskere fra Soochow Universitet i Kina viste blandede resultater omkring fuldfede mælkeprodukter, men lige præcis ost havde en beskyttende effekt på slagtilfælde og hjertekar-sygdomme.

Mens denne artikel blev skrevet, udkom det prestigiøse The American Journal of Clinical Nutrition med et tema med ordlyden ’Voksende beviser på, at mælkeprodukter, særlig fermenterede, giver hjerte-metabolske fordele’. Temaet indeholder bl.a. et stort befolkningsstudie af 15.000 brasilianere, der viser, at ost og yoghurt har særlige gavnlige virkninger mod risikoen for diabetes.

Ifølge ostens fortalere er det svært at se i de danske sundhedsstatistikker, at vores hang til ost og mættet fedt har skadet os. Danmark har haft det største fald af noget europæisk land i hjerte-kar-dødeligheden, og vi ligger nu i den laveste gruppe sammen med Frankrig, Portugal, Spanien og Holland.

»Det kan der være mange grunde til, men man kan sige, at vores høje osteindtag ikke har forhindret os i, at vi samtidig er europamestre i fald i hjertekar-sygdomme«, siger Arne Astrup.

Forskning er støttet af industrien

Der er dog nogle åbne spørgsmål. Det ene er, at en stor del af osteforskningen har været sponseret af industrien: F.eks. er de danske studier bl.a. støttet af Arla og Mejeribrugets forskningsfond, den kinesiske metaanalyse var sponseret af Nestlé, mens andre, som f.eks. det nye brasilianske studie, er offentligt finansieret.

Arne Astrup har selv i mange år siddet som videnskabelig rådgiver i Global Dairy Platform, mejeriindustriens globale interesseorganisation – noget han flere gange har været kritiseret for. Han deltager i ét årligt møde og aflønnes med 5.000-10.000 kroner, fortæller han.

Han har tidligere rådgivet Arla’s ’Nutrition Advisory Board’, og hans institut har i mange år samarbejdet med Arla og flere internationale mejerivirksomheder.

Men det er efterhånden blevet normalt, at forskning i fødevareprodukter sponseres af industrien. Herhjemme kan det være et krav fra myndigheders og forskningsråds side, at der skal være private midler i forskningen, og universiteter bliver belønnet af staten for deres evne til at tiltrække private forskningspenge. Men det rejser spørgsmålet, om forskningen er neutral og uhildet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læger uden Sponsor: Astrup går aldrig på tværs af sponsorinteresser

Lægen Mats Lindberg, fra foreningen Læger uden Sponsor, kan godt have sine tvivl. Han mener, at ’opinionsdannere’ som Arne Astrup bevidst eller ubevidst aldrig går på tværs af de interesserer, deres sponsorer måtte have.

»Der er to grunde til, at industrien støtter forskning. Det ene er for at udvikle bedre produkter. Det andet er for at finde markedsføringsargumenter. Det er ikke folkesundheden, der er industriens førsteprioritet. Når Københavns Universitet kommer og beder om finansiering til et studie, så er der nogen ting, der er nemmere at få støtte til end andre«, siger Lindberg.

Osteforsker Tine Tholstrup siger, at hun »aldrig har oplevet et pres« om at levere særligt positive resultater.

»Men jeg kan sagtens se, hvordan det ser ud. Jeg oplever da ofte, at jeg læser et studie om, at nu er valnødder sunde, og så ser jeg efter, hvem der har sponseret det, og – ja – det har valnøddeforbundet i USA«.

Det andet uafklarede spørgsmål er, om en mere slank ost ville være bedre end den fuldfede ost, der typisk testes i forsøgene. Hvis det er det, kan DTU Fødevareinstituttet stadig fastholde, at slankeosten er bedre end danskernes fede danbo.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce