Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Sødt. Ved at skære sit forbrug drastisk ned, tabte Annette Nyvang både kilogram og sin sukkercraving. Foto: Jens Dresling

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg tabte mig næsten 5 kg ved at undgå sukker

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nærmest så trivielt, som det kan blive. Midaldrende normalvægtig kvinde finder ud af, at de 3 kilo, hun synes, hun vejer for meget, er blevet til 5 kilo og truer med at sprænge linningen i hendes bukser. Derudover har hun mad helt op i halsen, fordi det lige har været jul, og for at toppe orgiet har hun i startjanuar afviklet to børnefødselsdage med det hele: boller, lagkage og varm chokolade med flødeskum.

Hun har det som de to personer i Wulffmorgenthalers stribe efter julen: ’Juleparadokset, hvor man har spist uafbrudt i 3 dage og ikke kan forestille sig nogensinde at spise igen og heller ikke kan forestille sig et liv uden at spise uafbrudt’.

Det var mig sidste år, og jeg tog en beslutning, som også synes triviel (jeg er ikke den første): at jeg ikke ville spise kage, chokolade, slik, is eller såkaldt sunde søde sager som mandler, rosiner og dadler. Ud med det søde.

Næsten slut

Så fra mandag 11. januar sidste år var det slut. Eller næsten slut. Og hvis der er nogen læring i det her for andre, skal det findes i ordet ’næsten’: Jeg besluttede, at jeg ikke ville være rabiat – at jeg ville sige pænt ja tak til det søde, hvis jeg var inviteret ud, og det ville være socialt mærkeligt ikke at ’spise med’. Derfor spiste jeg søde sager ved seks lejligheder i foråret 2016. Der blev spist is et par gange hen over sommeren, crema catalana i Spanien i efteråret, kage til min egen og et par andre fødselsdage og nogle æbleskiver, småkager og konfekt i december. Men det var så også det på 365 dage.

Det har været ’næsten’-beslutningen, der har gjort det gennemførligt. For alle mennesker falder i før eller siden, og jeg har siden læst, at folk, der har en sort-hvid attitude til en diæt, har sværere ved at finde tilbage, hvis de kommer til at træde et skridt forkert. En lille småkage, og hele kuren er slået fejl. I min antisukkerkur planlagde jeg med stor glæde alle såkaldte fejlskridt og så frem til dem med forventning. Fik jeg lyst til søde sager på andre tidspunkter, lukkede jeg det ned ved at spise mad og ikke sukkerbomber: skyr med frugt eller en banan i selskab med et stykke rugbrød.

Det var klart vægttabet, der var den vigtigste motivationsfaktor i begyndelsen. Jeg fulgte nøje med i tabsudviklingen på en app: På 10 uger tabte jeg mig 4,6 kg. Det var overraskende nemt – jeg havde ikke ændret en tøddel ved min kost i øvrigt, ingen detox, intet glutenfrit eller laktosefrit og ingen chiafrø, og jeg motionerede ikke det mindste.

Sukker i det sunde slik

For mig var det lidt overraskende, at sukker var så stor en del af min kost, at det gjorde så stor forskel at droppe det. Og dog. Når man ikke bevæger sig alverden og er tæt på de 50 år, har en kvinde kun brug for cirka 1.900 kalorier om dagen. Så nytter det ikke noget at spise søde sager flere gange om ugen - umm, jeg elsker kage - og lige så tit småspise såkaldt sundt slik i ulvetimen: 100 gram rosiner (299 kalorier - 59 gram sukker pr. 100 gram) eller 100 gram chokolade (545 kalorier - 48 gram sukker) eller 100 gram dadler (320 kalorier - 64 gram sukker) eller mandler, som jeg elsker, der godt nok kun indeholder 3,9 gram sukker, men 575 gram kalorier pr. 100 gram. Så meget for det sunde slik. Det indeholder ikke alle mulige tilsætningsstoffer, men det er kalorietætte og sukkerrige varer.

Jeg husker ikke, hvornår jeg besluttede at gøre regimentet til en permanent tilstand; det blev ikke kun udløst af ønsket om at fastholde vægttabet, men også fordi jeg fik ro i kroppen: De der cravings (som det hedder på nudansk) – den der ustyrlige trang til at spise noget sødt og fedt, og helst meget af det, selv om du ikke helt har lyst – de er væk. Jeg er ikke længere fru murermester Jessen i Matador: 'Det er ikke lyst. Jeg trænger'. Jeg er ikke slave af sukkertrangen, og det føles fedt og er sikkert sundt for en midaldrende gennemsnitlig kvinde.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden