For nogle madmennesker er det bedste ved efteråret svampene, for andre er det vildtet. Og selv om jeg sætter pris på begge dele, er der for mig intet over æblerne. Alle de fabelagtig fine danske eksemplarer, som modner på alle mulige og umulige tidspunkter, blæser ned, når man mindst venter det, og med alle deres forskellige karakteristika giver vidt forskellige muligheder både i det søde og det salte køkken.

Der er æbler, man skal skynde sig at spise, før de bliver melede og triste. Der er æbler, der skal pakkes i høkasser og sættes i kælderen, for at deres aroma kan udvikle sig. Der er æbler, der skal mostes, og æbler, der skal gæres. Der er æbler, der skal skrælles og koges til mos, der er æbler, der skal udkernes, fyldes med kanelsmør og hakkede mandler og bages til lige før bristepunktet.