Kære læser
Fredagens nyhedsbrev bliver lidt af en rodebunke, for sådan synes jeg, at disse uger er.
Novembers mørke har lagt sig som os, men julelysene stråler så smukt. Coronasmittetallene stiger igen, nye restriktioner på vej, julefrokoster aflyses, men alligevel er jeg i sært godt humør. Som om en lille bitte indre stemme husker mig på, at når de store ting, man kan glæde sig til forsvinder, må man glæde sig over de små. At følges med en kollega ned af trappen, at skulle spise fødselsdagsmorgenmad, at skulle have få mennesker til middag. Som altid er der så meget fint at glædes over, hvis man justerer blikket og ser efter. Lige nu efter de små ting. Verden er vanvittig, men gode ting findes.
Som Lotte Thorsens artikel om engelske låneord i det danske sprog, der, som altid når Lotte Thorsen skriver, er så velfortalt, det er som at lade hænderne glide over velour, men også er helt utrolig interessant. For selvom mange hævder, at dansk er et fattigt sprog, mens engelsk har mange flere ord, siger forsker Henrik Gottlieb, tager de fejl.
Lotte Thorsen har, måske ikke formelt, det ved jeg faktisk ikke, men i hvert fald reelt, sprogforskning som sit stofområde, og derfor er det selvfølgelig også hende, der laver en historie om en frafalden sprogforsker, der nu er i lære som maskinmester. Læs den historie her - men vid, at du aldrig mere kan bruge ordet ’nu’ i en sætning uden at tænke på, hvordan det kan ændre sætningens betydning. Det er virkelig vidunderlig nørdet.
En anden forsker har jeg selv interviewet for at lave et portræt til vores navnesider, og mellem os var min første dagsorden at få flere kvinder på navnesiderne, men det viste sig, som det altid gør, når man taler med andre mennesker, at økonom Birthe Larsen havde en meget fin historie.
Hun forsker i ulighed og interesserer sig for dem, der har det sværest, fordi hun selv er vokset op i et hjem, hvor der var færre penge end hos andre. Nyd også Mads Nissens portræt af hende. Han, der som du måske husker fik prisen for World Press Photo i år, verdens bedste pressefoto, er simpelthen så dygtig.
Der er nu grund til at gå op i kvinders forhold. For hvorfor er det, at kvinder bliver usynlige, når de bliver 50, spørger Julia Lahme i dette debatindlæg. Og hvorfor er det, at der stadig er uligeløn i det her land. Fik mænd og kvinder samme timeløn, ville kvinders årløn kun række til at betale dem frem til 25. november. I stedet bliver den lavere løn strakt ud over året, skriver 11 debattører her. Det kan jeg nu godt hidse mig lidt op over sådan en fredelig novembermorgen.
Det gør mig så rasende, at jeg har lyst til at finde banneret frem og holder arbejdsstrejke hver fredag, indtil der er ligeløn. Men foreløbig vil jeg gøre, hvad jeg altid gør, når jeg trænger til ro i hovedet og til at lade op til nye kampe. Jeg tager forklædet på og går i køkkenet.
Louisa Lorang har lavet en hel bog om konfekt, her er et udvalg af opskrifter, som - og det lover jeg, der laver mad efter mottoet ’vi skal jo også være færdige’ og som ikke ejer tålmodighed overhovedet - man selv kan og orker at lave.
En af opskrifterne er på pistaciemarcipan, som jeg helt sikkert skal prøve. Se lige farven! Rå afskallede pistacier kan være svære at finde, synes jeg, men hos Warfair, der køber varer fra konfliktzoner, kan man købe dem. Warfair har vi skrevet om her, og jeg synes, det er en fin tanke at støtte producenter i f.eks. Afghanistan, når man står midt i julens overflod. Hvis du bestiller varer derfra, så prøv også deres somaliske sesamfrø, øj øj øj!
I december, som vi jo går ind i - hurra jeg elsker jul - har man udover opskrifter på and, sild, kage og konfekt også brug for opskrifter på simpel mad. Til hverdage, til frokoster. For mig er det et kæmpe plus, hvis de indeholder mange grøntsager og lidt kød, som man får rigeligt af i julen. Jeg anbefaler at tjekke alle 24 i samlingen Grønt Studieliv og planlægger selv en større portion af den her daal med blomkål og tomat, som også vil være god til madpakken, tror jeg.
I næste uge har jeg tænkt mig at lave et fredagsbrev, der i høj grad guider til gode julegaver (læs alt jeg selv ønsker mig eller selv har læst, hørt, spist, set og elsket).
Indtil da pas godt på dig selv og husk, at jeg som altid meget gerne modtager ris, ros og raseri på sarah.skarum@pol.dk
Mange hilsner