Kære læser,
Velkommen til en både særlig og (derfor) temmelig omfangsrig sommerudgave af vores nyhedsbrev om tech og viden.
Nyhedsbrevet er særligt af tre grunde:
For det første fordi jeg har et par forslag til sommerlæsning, hvis du nu trænger til en pause fra alt det med strande, museer og sommerfester. Jeg VED, det er en teoretisk mulighed, men ikke desto mindre...
For det andet fordi jeg gerne vil fortælle dig lidt om vores tanker om det kommende halvår samt høre om dine.
Og for det tredje fordi jeg gerne ville bruge dette nyhedsbrev til at samle op på nogle større tendenser i noget af det, vi løbende har skrevet om.
Jeg begynder med det sidste: Nogle trends og måske ligefrem megatrends.
Trend 1: Krigens væsen under forandring
Personligt er jeg dybt optaget af, hvordan krigens væsen forandrer sig i disse år.
Da Ukraine blev invaderet af Rusland 24. februar, var nogle af de første, Zelenskyj-regeringen søgte hjælp hos, en stribe amerikanske techgiganter. Det var nemlig dem, der kunne hjælpe Ukraine med et effektivt forsvar mod den cyberkrig, som var en del af den russiske dobbeltoffensiv. En dobbelt offensiv, hvor Rusland forsøgte at lamme den ukrainske stats funktionsevne, alt imens man invaderede og bombede.
I en spritny artikel, »Ukraine søgte hjælp hos techgiganterne, da først Rusland gik til angreb«, kan du blandt andet læse om, hvorfor Ukraine tildelte Google sin første fredspris.
»I 400 år har nationalstaterne været de primære aktører i internationale forhold. Det er begyndt at ændre sig, efterhånden som en håndfuld store teknologifirmaer udfordrer deres geopolitiske position«, siger Ian Bremmer, en af USA’s fremmeste udenrigs- og sikkerhedspolitiske iagttagere, i artiklen.
»Vi må i stigende grad agere som udenrigspolitisk aktører«, siger Casper Klynge, engang Danmarks – og verdens – første techambassadør, men i dag vicepræsident i den amerikanske techgigant Microsoft.
Den danske professor Ole Wæver trækker tråde til techgiganternes ageren under sidste års storm mod den amerikanske kongres, hvor de var noget mere resolutte til at gribe ind end USA’s dysfunktionelle Kongres. Mens Andreas Grae i Forsvarsakademiet siger: »Det skræmmende i udviklingen er tabet af demokratisk kontrol, efterhånden som det i højere grad er staterne, der må tilpasse sig private firmaer, og ikke omvendt«.
Jeg håber, du vil læse med.
Trend 1 fortsat: Dronerne kommer...
Men krigen forandrer sig også på en anden måde: Droner har, i hvert fald delvist, vist sig i stand til at ændre kriges gang. Vi så det allerede under krigen i 2020 mellem de to tidligere sovjetrespublikker Aserbajdssjan og Armenien (se denne artikel: »I løbet af 44 dage så vi, hvordan verden blev forandret. Hvordan selve krigens væsen blev forandret), og nu igen i Ukraine.
»I rigtig mange lande har man set, hvad der sker i Ukraine som et vindue ind til fremtidens krigsførelse og tænkt: »Uh! Hvordan er vores eget forsvar egentlig gearet til at imødegå denne her nye type teknologier?«, siger føromtalte Andreas Graae, fra Forsvarsakademiet i denne artikel af vores videnskabsjournalist Nils Thorsen: »Ukrainsk succes med droner kan ændre fremtidens krige«.
Vi har tidligere fortalt om, hvordan et omstridt techfirma som Clearview hurtigt stillede sin automatiske ansigtsgenkendelse til rådighed for den ukrainske regering. Og pludselig var russiske feriefotos forvandlet til en del af et krigsarsenal. Hvordan? Se denne artikel: »Russiske feriefoto kan ende som ammunition i Ukraine«.
Trenden i alt dette: Krigens væsen er under forandring, og magtbalancen mellem staten og en gruppe profitdrevne techkæmper er under forandring. I artiklen »Ukraine søgte hjælp hos techgiganterne, da først Rusland gik til angreb« kan du læse, hvad USA’s tidligere præsident Eisenhower (ham med det militær-industrielle kompleks) havde at sige om den sag....
Trend 2: Kvinders rettigheder på retur
Politikens udenrigsdækning har naturligvis fulgt med i den amerikanske højesterets seneste afgørelser, herunder opløsningen af den såkaldte Roe mod Wade-dom, der i næsten 50 år har sikret alle amerikanske kvinder adgang til abort. Ikke mere... Du kan læse en opsamlende artikel her: »USA’s højesteret er gået amok«.
Men også her er der en techvinkel, fortæller vores techjournalist Jens Bostrup i artiklen »Kvindes søgning på ’fortrydelsespille endte som bevis i sagen imod hende«.
Cynthia Conti-Cook, advokat og forsker ved Ford Foundation, forklarer i artiklen kvindens problem: »Hendes digitale data åbnede et vindue til hendes sjæl for anklagerne, som kunne dokumentere deres påstand om, at hun ikke ønskede, at fosteret skulle overleve«.
I den her artikel fra britiske BBC fortæller Zoe Kleinman mere om, hvilke data amerikanske kvinder måske skal være opmærksom på, herunder apps over ens cyklus.
Men også i Polen er mange kvinder opskræmte over den konservative regering angreb på retten til abort. Én ting er, at landet nu har noget nær et totalforbud mod abort. Men den polske regering har også skærpet registreringen af graviditeter, så polske kvinder kan få et forklaringsproblem, hvis den ikke følges op af en barnefødsel:
»Hvis en kvinder kommer til mig, og jeg ser hun er gravid, så jeg nu en forpligtelse til at registrere den information. Og en pligt til at spørge hende igen efter en måned, om ’hun stadig er gravid’, fortæller den polske gynækolog Agnieszka Kurczuk til Euronews: »Registret tvinger folk til at tjekke, hvad der sker under en graviditet«.
Og, tilføjer hun:»Ingen ved, hvem der har adgang til disse meget intime og fortrolige data. Kvinder risikerer at blive udspioneret, kontrolleret og eventuelt straffet for at afbryde deres graviditet. Vi læger risikerer at blive gjort til spioner«.
Trenden: Kvindens krop som politisk slagmark....stopper det dog aldrig?
Trend 3: Metaverset
Dette års folkemøde på Bornholm og årsmødet i det noget mindre folkelige World Economic Forum i Davos havde en ting til fælles: Interessen for det såkaldte metavers. Og hvorfor nu det?
Fordi mange har en fornemmelse af, at det bliver en stor ting. Og faktisk ikke bare en stor ting, men en regulær revolution af internettet, som vi kender det. Udstyret med stadig smartere og stadig billigere virtual reality-briller får du så at sige mulighed for at træde ind i internettet.
Men hvad går det ud på?, spørger du måske. Well....tag med mig og Bertrand-med-de-røde strømper på en dannelsesrejse ind i metaverset i denne artikel: »Nu bygger techgiganternes deres helt egen verden«.
Her kan du læse om Bertrands skuffelse over at have fået en avatar, der ikke har ben. Han havde ellers lige fundet et charmemæssigt vidundermiddel (du må læse artiklen for at få tricket....).
Og så kan du møde Peggy Johnson fra softwarefirmaet Magic Leap, der udvikler avanceret 3D-teknologi. Hun fortæller, at man via VR-briller vil kunne måle folks blikke og ofte forudse, hvad de vil gøre, inden de selv er bevidste om det: » »Det rejser et nyt privatlivsspørgsmål«, siger hun.
Det tør man måske nok sige...Ikke desto mindre tror Lego tror så meget på den ny digitale parallelverden, at legetøjsfirmaet sammen med Sony har skudt en milliard dollar i spilgiganten Epic Games for at få opbygget en børnevenlig ’verden’ i metaverset. Epic Games er kendt som udvikler af bl.a. computerspillet Fortnite.
Jeg mødte tidligere i år Facebook-whistlebloweren Frances Haugen, der havde alle mulige forbehold over for det nye metavers. Hun fortalte om et bestemt foto, hun havde set: »Det var billedet af en hjemløs, der sad med et par virtual reality-briller på, så han for et øjeblik kunne glemme sin virkelighed. Men det ændrede jo ikke hans virkelighed«. Du kan læse interviewet med hende her.
Trenden: Internettet er under historisk forvandling i retning af et tredimensionelt univers. Du kan så at sige gå ind i internettet.
Trend 4: ’Sporttech’ er det nye sort
Du har muligvis noteret dig, at Tour de France er begyndt....
Men sport er som bekendt også både tech og viden.
Sidste år fortalte vi om, hvordan hemmelige algoritmer hjælper det danske fodboldlandshold, i hvert fald det for herrer. Du kan læse artiklen »Fodboldens nye stjerner er matematikere, ingeniører og astrofysikere«.
Og nu fortæller vores videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, om en dansk mekaniker, der har et hemmeligt supervåben mod sylespidse flintesten (læs artiklen her).
»Der hersker et teknologisk våbenkapløb mellem de store cykelhold i Tour de France, hvor det rigtige udstyr kan være udslagsgivende for, hvem der kommer øverst på podiet«, skriver Lasse Foghsgaard:
»De næste tre uger vil afsløre, om det måske er sadelpinden, der kan hæves og sænkes, mens man kører, der får altafgørende betydning. Eller den tætsiddende cykeldragt, som til forveksling kunne ligne kropsmaling, eller de slangeløse dæk, der kan lappe sig selv i mødet med dansk flint«.
Det er også værd at genbesøge Lasse Foghsgaards artikel fra sidste år om racercykler, der er blevet så lette, at det indimellem er et problem: »Den klassiske landevejscykel har gennemlevet en teknologisk revolution, og der er fra Den Internationale Cykelunion sat grænser for, hvor lidt en racercykel må veje i forbindelse med konkurrencer«.
Det har tvunget den danske mekaniker Rune Kristensen til at tænke kreativt. Hvordan? Det kan du læse i artiklen.
Trenden: Teknologi og viden har alle dage spillet en stor rolle i sportens verden, men det bliver stadig mere raffineret.
Sommerferielæsning
Nogle af de her ting leder frem til tre bøger, som måske kunne have din interesse som sommerferielæsning.
Snow Crash af Neal Stepehnson: Denne såkaldte cyberpunkroman fra 1992 handler om metaverset. Det er faktisk den, der har opfundet begrebet. Den udfolder den dystopi, der kan følge med metaverset, hvis ikke vi passer på. For mange er den udgangspunktet, når de diskuterer alt det, vi skal undgå. Også selv om mange af os også ser store muligheder og fordele ved metaverset. Men Snow Crash...der er godt nok mange vigtige pointer.
Invisible Women af Caroline Criado Perez: Bagsiden af bogen rummer faktisk den bedste introduktion af bogen, jeg kan komme på: »Din telefon er for stor til din hånd. Din læge udskriver medicin, som ikke passer til din krop. Ved et biluheld har du 47 procent større risiko for at blive alvorligt kvæstet. Hvis du synes, det lyder velkendt, er du formentlig en kvinde«. Det handler om, hvordan data er tilpasset en mandeverden.
Tjenerindens Fortælling (The Handmaid’s Tale) af Margaret Atwood fra 1985: Jeg er med på, den findes som tv-serie, men det her er originalen. Og den handler som bekendt om kvinden Offred, der kun har én funktion i den totalitære republik Gilead: at føde børn, der kan videreføre befolkningen.
Var der nogen, der sagde USA? Nogen, der sagde Polen?
Jeg er med på, at to af bøgerne har en del år på bagen, eller på bagflappen om man vil. Det fascinerende – og skræmmende – er deres fornyede aktualitet.
Vores efterårsprogram
Intet er naturligvis sværere at spå om end nyheder. Men jeg er ret sikker på, at vi efter sommerferien kommer til at dykke endnu mere ned i tre meget forskelligartede felter: Metavers, kvinder&tech samt tech&samfund.
Metaverset: I forhold til metaverset handler det om at følge udviklingen og holde liv i debatten om dets tilblivelse, inden det er for sent. Vores politikere har generelt ikke været meget skarpe på den dagsorden, men nu har de en ny chance for at tale om ikke bare Facebook og gamle dagsordener men også om det, der kommer.
Kvinder & tech: Sidste år var Politiken mediepartner ved uddelingen af Nordic Women in Tech-prisernei København, fordi det er vigtigt for os at fremme kvinder/piger og tech. Tech er for os alle. Det skal derfor også udvikles for os alle. Og af os alle. Sidste år ledsagede vi prisen af en serie om kvinder, der op gennem historien har præget den teknologiske udvikling.
Tech&Samfund: Den offentlig digitalisering har længe været et fokusområde for Politiken, og sidste år udgav jeg selv og en række andre skribenter bogen »Fra Velfærdsstat til Overvågningsstat«. Det er et område, som indebærer øget brug af ofte svært gennemskuelige algoritmer, kunstigintelligens og såkaldte prædiktive modeller, der kan spotte problemer, inden de er opstået – ved ganske enkelt at måle dig op mod ’det normale’. Men vil vi sådan et samfund?
Statens Digitaliseringsstyrelse og Kommunernes Landsforening har fart på, mens politikerne på Christiansborg kæmper med at følge med. Derfor er Politiken gået ind som mediepartner i det såkaldte ADD-projekt – Algoritmer, data og demokrati – sammen med Tænketanken Mandag Morgen. Det har i det forgangen halvår ført til store offentlige debatmøder med internationale navne og et dansk »Retten er Sat«-format, som vi fortsætter med efter sommer. Hold øje med Politiken Live.
Tilbud: Sæt din dagsorden
Som Shu-bi-dua synger: »Alting har en ende«, og selv om det måske ikke har virket sådan, så nærmer vi os den...
Men inden da: Vi vil gerne høre din mening: Hvad kunne du tænke dig mere eller mindre af, når vi taler Tech & Viden? Og hvordan tror du, at vi kan gøre flere endnu mere interesserede i udviklingen?
Skriv til mig på mailadressen: michael.jarlner@pol.dk.
Og så nåede du enden: Rigtig god sommer. Ikke mindst til jer, der efter sommer begynder på nye uddannelser, som måske er inden for det tech/viden-område, vi her på redaktionen er naturlige tilhængere af.
Mange hilsener