De nye gule veste bliver dem, der samles i frustration. Ikke over stigende priser på gas og benzin. Men over digitaliseringen. Som de ikke forstår. Den fremmedgør og afskærer dem fra samfundet. Gør dem umyndige. Dét bliver den næste klassekamp.
- Asbjørn Ammitzbøll Flügge, forsker ved Københavns Universitet, på Twitter.
Kære læser,
Dit tech- og vidennyhedsbrev er hermed tilbage fra sommerferiepausen, men redaktionen har sådan set ikke holdt ferie. Tværtimod, kan man vist roligt sige.
Vi har henover sommeren haft travlt med at sætte to meget store samfundsdagsordener.
Den ene har handlet om skolernes problematiske brug af Chromebook.
Den anden handler om digitaliseringen af den offentlige sektor, der har skabt en ny digital underklasse. Måske fordi staten ikke længere synes, den er til for borgerne, men fordi borgerne forventes at være til for staten. Med mindre de altså vil risikere at miste adgangen til den velfærdsstat, de selv har været med til at finansiere.
Farlig leg
Det ejendommelige i begge debatter er, at stort set ingen politikere synes at tage problemet på sig. Det er, som Politikens nyhedschef Amalie Kestler mandag skrev i en klumme, »nemmere at finde den forsvundne Tvind-grundlægger, Amdi Petersen, i hans eksil i Mexico end at opstøve en minister, der er klar til at tage ansvar for udviklingen i digitaliseringen af det offentlige Danmark«.
Politiken måtte i spørgsmålet om den digitale underklasse – ikke mindst alle dem, der bakser med kaosset omkring MitID – jage den ansvarlige minister, finansminister Nicolai Wammen (S), i to måneder, før han i weekenden rykkede ud med et intetsigende mailsvar. Kunne vi få et interview, herr minister? Nej, tak! Den slags gives tilsyneladende kun, når det handler om emner som muslimske tørklæder eller indvandrerbander.
Det er en farlig leg med demokratiet, som regeringen dermed bedriver og sætter sig i spidsen for. Hvis politikerne ikke forstår deres ansvar for den underminering af velfærdsstaten, som mange lige nu oplever, så er risikoen en folkelig vrede, der skaber ophobede frustrationer og i værste fald mistillid til de politikere, der skulle repræsentere dem.
Risikoen er også, at flere og flere skatteborgere siger fra over for at finansiere velfærdsstaten, hvis de oplever, at de alligevel ikke kan regne med den. At vi, som KU-forskeren Asbjørn Ammitzbøll Flügge skriver på Twitter, riskerer en ny klassekamp. At Danmark får sin egen pendant til Frankrigs Gule Veste, der jo også var en reaktion på en stat og et politisk flertal, der i manges øjne blæste dem en langt march.
Velfærdsstaten, der blev væk
Hermed et pluk fra debatten om velfærdsstaten, der blev væk:
»For nogle år siden, for en hel del år siden, var vi stolte af det velfærdssamfund, vi havde. Jeg ved ikke, hvor det blev af«, siger skuespilleren Ghita Nørby i dette interview med Jakob Sorgenfri Kjær.
»Jeg er glad for, at man er blevet så gammel, at man snart ikke skal være her mere, for det er ikke et godt og sundt samfund. Jeg er mange gange ved at begynde at græde i afmagt over min IT«, skriver Lisbethfra Faxe i en af mange henvendelser til Poltiken. Læs et udpluk her.
»Hvis socialdemokraterne skal have en chance ved næste valg, skal de rette op på den kyniske it-dødsrute, de – formentlig uforvarende, uvidende og uanalyserende – har sat kurs mod«, siger billedkunstneren Per Arnoldi i dette interview med Politiken.
»Mødet med den offentlige sektor skal være så trygt og nemt som muligt for alle – uanset ens digitale kompetencer. Det er en dagsorden, der ligger regeringen meget på sinde«, skriver Nicolai Wammen efter to måneders tavshed i en mail til Politiken.
»Der er reelt tale om en delvis afmontering af velfærdssamfundet som den primære serviceyder«, siger Morten Hjelholt, forsker i forholdet mellem offentlig digitalisering og forskellige borgergrupper, i denne artikel i Politiken.
»Politikerne har været mere optaget af at diskutere Facebooks ansvar for fejl og mangler end af at forholde sig til deres eget ansvar for en digitalisering, der påvirker hundredtusinder af danskeres hverdag og livsvilkår. Og som de selv kunne have fuld kontrol over«, hedder det i denne kommentar i Politiken.
Din eller børnenes skolecomputer
Et af problemerne i hele denne vefærdsskandale er som nævnt, at ingen politiker rigtig tager ansvaret. Det ser man også i sagen om skolernes problematiske brug af såkaldte Chromebooks, som Datatilsynet har grebet ind overfor i Helsingør Kommune. Indgreb mod flere kommuner kan være på vej.
I artiklen »Hvem har ansvaret for, at børnene har mistet deres computere?«, kan du læse Jakob Aaberg Lauridsens artikel om politikernes stoleleg, når det handler om ansvarsfordeling – eller ansvarsfraskrivning, om man vil.
»Jeg kunne godt tænke mig, at man fra de folkevalgtes side på alle niveauer, både i kommuner, regioner og i Folketinget, forholdt sig til vores it-infrastruktur«, siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, til Politiken i denne artikel.
»Jeg bliver så træt«, siger Helsingør-borgmester Benedikte Kiær i dette interview med vores techjournalist Jens Bostrup.
Tak for nu
Du kan finde mange andre artikler om både disse og andre emner på vores Tech-&Viden-undersektion, som du finder her.
Under Viden finder du masser af fascinerende stof om – og fra – rummet. Du kan læse om cykler, dinosaurere og havskildpadder samt meget andet. Det er bare om at gå om bord.
Og husk: Har du input til noget af det, vi går og tumler med, eller måske burde tumle med, så skriv til mig på: michael.jarlner@pol.dk
Du kan i øvrigt møde mig i dag (tirsdag) som moderator ved arrangementet Russia’s Digital Warfare, der afholdes af bl.a. Det Udenrigspolitiske Selskab. Tilmelding og mere information her.
Du er i øvrigt mere end velkommen til at sprede kendskabet til dette nyhedsbrev til familie og venner. De skal blot klikke sig ind her.