Kære læser,
I efteråret skrev jeg sammen med den tyske journalist Axel Dorloff en artikel om, hvordan Kina er ved at opbygge dét, eksperter kalder et it-diktatur.
Det er et samfundssystem, hvor mennesker tildeles point på en såkaldt ’socialkreditkonto’, alt efter deres adfærd og arbejdsindsats, og de kan have stor betydning: Pointene er med til at definere ens karriere og familiens muligheder for f.eks. skolevalg.
Hen over julen skrev jeg en anden artikel om, hvordan amerikansk politi i Chicago har indsamlet data om 398.000 borgere, der bagefter er blevet tildelt point og inddelt i forskellige grupper, som fastlægger risikoen for, at de vil begå kriminalitet i fremtiden.
På grundlag af denne predictive policing (politiarbejde, der bygger på forudsigelser) bearbejder man dem, man mener med størst sandsynlighed vil begå en fremtidig forbrydelse – altså inden, de har gjort noget.
Da jeg skrev artiklerne, tænkte jeg, at begge tankegange lå langt fra en dansk virkelighed. Men den seneste uge har unægteligt rokket den opfattelse.
Som led i sin ghettoplan og med hjælp fra sin nye såkaldte databeskyttelseslov vil regeringen give kommunerne ret til at samkøre data om forældre og deres børn fra en lang række registre.
Ved hjælp af et pointsystem, der giver mindelser om den kinesiske socialkreditkonto, vil de derefter tildele samtlige børnefamilier point for eksempelvis ledighed, skilsmisse og udeblevne besøg hos tand- og sundhedspleje, og disse point vil være med til at afgøre, hvordan man som borger bliver behandlet af kommunen.
Den danske regering vil også oprette et Nationalt Genom Center, der vil samle alle vores dna-oplysninger. Mere personligt kan det næsten ikke blive.
Som udgangspunkt handlede det om at forbedre vores alle sammen sundhed, men efter at Politiken har gravet i sagen viser det sig, at politiet - stik mod tidligere politiske forsikringer - også kan få adgang til data. Er der regler for det? Ja. Men Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen, advarer om en glidebane, hvor politiet har udstrakt adgang til vores data.
Man kan mene, at det ikke er et stort problem, at politiet får lettere ved at fange forbrydere.
Men man kan også mene, at det er problematisk, at man vedtager love om dataindsamling, som så viser sig at kunne bruges til helt andre formål, end man sagde.
Hvis vi lærte noget af Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende datahøst, så var det desuden, at en sikkerhedsmyndighed hurtigt kan finde på alle mulige begrundelser for at søge mest muligt information om flest mulige mennesker. Det er også erfaringen fra Chicago i eksemplet ovenfor.
Vi skal gøre os klart, at de regler, vi laver i dag, kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtiden og for en lang række andre områder end dem, vi ser lige nu. Vi står kun ved begyndelsen til en ny big data-tidsalder.
For nylig præsenterede Kommunernes Landsforening en 202 sider lang rapport med titlen Fem Teknologiske Temaer, som man havde bestilt hos konsulentfirmaet DareDisrupt, og som netop var en ren opvisning i alt det, data og kunstig intelligens kan bruges til.
Her stillede man spørgsmål som, »hvad nu hvis vi kan forudse, før børn fylder 6 år, hvordan de vil klare sig i livet – hvem får succes, og hvem bliver omkostningstunge?«.
Og det hed videre: »Kunstig intelligens og big data vil også kunne bruges til at forudse behov hos den enkelte, samt hvornår og for hvem forskellige indsatser og læringstilbud virker og ikke virker. Dette muliggør endnu mere individuelt tilrettelagte læringsmuligheder. Der vil også blive diskussioner om dilemmaerne omkring, hvor detaljeret vi bør forudsige individers muligheder«.
Ja, så fik man da ikke sagt for meget... Rapporten afstår selv fra den ellers centrale diskussion, men perspektivet er dog klart nok: Vi står kun ved en begyndelse på alt det data om os selv og vores familier kan bruges til.
Det rejser helt grundlæggende spørgsmål som: Kan vi være sikre på, at staten beskytter os borgere lige så godt som sig selv? At politikerne overhovedet ved og kan overskue, hvad de gør – og i øvrigt også gør, hvad de siger? Og ønsker vi et samfund, hvor man sætter ind over for vores formodede livsbane frem for at agere på fakta? En politimand, der er mere optaget af at hindre formodet fremtidig kriminalitet end at opklare faktiske forbrydelser, minder mere om en overvågningsagent end om en...ja, politimand.
Det er en diskussion, vi skal have. Og senere tid viser, at den presser sig stadig mere på.
Hvis du har input, så skriv til mig på mail: michael.jarlner@pol.dk
Og nu til en rundtur i vores tech/viden-univers, som vi for letheds skyld også har samlet på en særlig undersektion, så du let kan finde noget af alt det stof, vi til daglig spreder ud i forskellige dele af avisen.
Spil
Hidtil har mange computerspil handlet om enten at slå så mange ihjel som muligt eller optræde som en psykopatisk forbryder. Men noget nyt i form af intelligente computerspil er på vej, skriver Simon Roliggaard i en interessant artikel.
Spileksperten Jesper Jul formulerer det sådan her: Det er ikke længere definerende, at du spiller, men hvad du spiller. Og måske særligt hvordan du spiller.
Debat
Du kender det sikkert godt: Du vågner, griber efter mobilen og tjekker som det første, om der er sket spændende ting på Facebook. Du liker. Kommenterer. Bidrager. Og mens familien roder efter æg og speltboller, er du et andet sted.
Men nu har forfatteren og sexologen Sara Skaarup fået NOK: Hun har droppet morgen-Facebook, fået sine morgener tilbage og en lykkeligere start på dagen. Næste opgave: at vinde aftenerne tilbage.
Politiken mener også noget om dét, som dette nyhedsbrev begyndte med: Beskyttelsen af vores privatliv. Den ledende artikel undrer sig over, at en liberal regering ikke er mere optaget af…. ja, liberale værdier. Det afspejler, hvor langt det borgerlige Danmark efterhånden er kommet væk fra sine egne værdier og frihedsidealer, hedder det.
Udefra
Det amerikanske firma LawGeex, der udvikler kunstig juraintelligens, har testet sin teknologi op mod 20 førende advokater og fastslår, at den kunstige intelligens nu er bedre og hurtigere end de fleste – selv skarpe – juridiske hjerner i kontraktspørgsmål.
Det viser noget om, at robotterne ikke længere kun er en trussel mod ufaglærte arbejdere, men også mod akademikere.
Håber du får en god uge. Tak fordi, du læste med.
Hvis du synes om dette nyhedsbrev, er du velkommen til at anbefale det til andre, der kan tilmelde sig her. Det kommer hver mandag.