0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Katrine Hørup Noer
Foto: Katrine Hørup Noer

Lærke Marie Olsen står frem og bryder tabu, som er meget sjældent blandt eliteidrætsudøvere

Lærke Marie Olsen er Danmarks store judohåb. Men uden for judomåtten kæmper hun en anden kamp. En kamp mod ocd og angst. En kamp, som sommetider har fået hende til at tvivle. For selv om judoen er hendes frirum, kan presset og forventningerne få tankerne til at løbe løbsk.

FOR ABONNENTER

En sen lørdag aften i januar sidder Lærke Marie Olsen i sin fars lejlighed i København. Det er aftenen inden, hun skal på træningslejr i Slovakiet med judolandsholdet. En diskusprolaps har holdt den 23-årige atlet væk fra judomåtten i fire måneder, men nu er hun snublende tæt på comebacket.

Lærke Marie Olsen ved godt, at hun burde glæde sig. Sidste år blev hun den første kvinde til at repræsentere Danmark i judo ved OL, tidligere i januar vandt hun prisen Bestsellers Olympiske Håb, og snart starter kvalifikationskampene til OL i 2024. Forventningerne er tårnhøje.

Lærke Marie Olsen: Jeg har ikke særlig meget lyst til at tage afsted. Mine tanker kører bare rundt, og jeg har svært ved at overskue noget. Jeg har svært ved at slappe af. Tænker hele tiden over, hvad skal jeg gøre, hvis et eller andet går galt på rejsen. Flybilletter, indrejsetilladelse … Det fylder alt i mit hoved.

Hendes far siger til hende, at hun skal slappe af, det hele skal nok gå. Lærke Marie Olsen ved udmærket godt, at han har ret, men som hun sidder der i sofaen, flyver bekymringerne ind fra højre og venstre og kaster en skygge over den sport, hun elsker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce