En sommerdag i 2014 sad Anna Emma Haudal på en stor sten. Og tudede.
Sammen med en veninde var hun rejst på sommerferie i Italien efter sit første år på Den Danske Filmskole. En del af turen foregik i det spirituelle minisamfund Damanhur, beliggende i den norditalienske region Piemonte. Her skulle de to veninder opleve det bæredygtige kollektiv, meditere og prøve et lerkursus.
Lerkurset havde imidlertid trykket på et blødt sted i Anna Emma Haudal. Derfor sad hun nu på stenen udenfor.
»Først blev vi bedt om lukke øjnene og mærke på os selv«, fortæller den i dag 33-årige instruktør og manuskriptforfatter.
