Da Amalie Langballe modtog Debutantprisen, blev hun for første gang overbevist om, at hun havde et talent. Men hun blev ikke glad. Hun blev bare lettet, fordi de på Lindhardt og Ringhof, der havde udgivet bogen, blev glade. Hun havde bevist sit værd, og hun sagde til sig selv, at nu måtte hun slappe af i et år. Det overholdt hun nu ikke.
Den nye bog, ’Forsøg udi håb’, er en samtalebog med ni danske præster om aktuelle problemstillinger som ensomhed og klimakrise. Fælles for samtalerne er, at de handler om håb og kaos.
Det handler Amalie Langballes liv også om. Primært kaos. Men bogen er en søgen efter håbet. Og det er på en måde absurd, indvender hun, for hun er ikke ligefrem håbets bannerfører.
